Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel
Den bæredygtige festival Tomorrow fik kun lov til at leve ét år og blev for nylig taget under konkursbehandling.
Selskabet bag har ellers fået mindst 8,8 millioner kroner af offentlige midler i år og sidste år, men det var altså ikke nok til at holde sig kørende.
Københavns Kommune tildelte sidste år festivalen fem millioner kroner fra deres Megaeventpulje, som Tomorrow slet ikke levede op til, og som Eventrådet advarede imod. Det viser dokumenter, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.
De fem millioner kroner er en tredjedel af puljens samlede rådighedsbeløb det år. Blandt andet er der fra samme pulje tidligere tildelt syv millioner kroner til Tour de France-værtsbyaktiviteter, fremgår det.
Trods det høje beløb til Tomorrow forventes det ikke at være noget, der trækker turisme til.
‘Ifølge Wonderful Copenhagens beregninger udgør den samlede estimerede turismeomsætning for Tomorrow Festival ca. 0,5 mio. kr. Beløbet er beregnet med afsæt i festivalens overvejende lokale profil og den begrænsede internationale deltagelse,’ fremgår det.
Flere offentlige midler
Det er dog ikke den eneste offentlige støtte, festivalen har fået.
By&Havn, der hører under Københavns Kommune, har også haft checkhæftet fremme og betalt for at være sponsor.
Til Ekstra Bladet oplyser By&Havn, at de har betalt 400.000 kroner både sidste år og i år – penge, som de i år altså ikke har fået noget for i denne omgang.
Også statens investeringsfond, Vækstfonden, og Danmarks Grønne Investeringsfond, som hører under Vækstfonden, fremgår af hjemmesiden som partner.
Ekstra Bladet har talt med strategidirektør Jacob Bruun. Han bekræfter, at man har været partner på sidste års festival og også skulle have været det i år. Men han ønsker ikke at oplyse, hvor stort et beløb der er tale om.
– For os indebar det et mindre økonomisk bidrag til arrangementet, og så indebar det, at vi selvfølgelig bakkede op med aktiv deltagelse, og at folk fra vores organisation kunne deltage til debatter og events, siger han.
– Vi er superærgerlige over, at det ikke bliver til noget, men for os er det ikke det økonomiske mellemværende, der er det ærgerlige. Det ærgerlige for os er, at arrangementet ikke bliver til noget, for vi synes, det er et supergodt og relevant arrangement.
Michael Zöllner, der er adm. direktør i Danmarks Grønne Investeringsfond, står sammen med Caroline Søeborg Ahlefeldt som bagmænd til Tomorrow i festivalens ansøgning om 2021-støtte.
——— SPLIT ELEMENT ———
Millionstøtte uden ansøgning
Også til årets nu aflyste festival er der givet millionstøtte, men denne gang skete det ikke som en del af en ansøgning fra Tomorrow.
I stedet kom støtten på 3,1 millioner kroner fra de såkaldte overførselsmidler, som er penge, der ikke blev brugt året før. Her anbefalede et medlem fra Socialdemokratiet i marts, at en del af de midler skulle bruges på årets Tomorrow-festival, og det godkendte Borgerrepræsentationen 5. maj, skriver Politiken.
I mellemtiden havde selskabet bag Tomorrow dog afleveret regnskab for første år, og her stod det klart, at det langt fra havde været en god forretning.
Omsætningen var 17.595.698 kroner – 1,65 millioner kroner lavere, end Tomorrow Collective havde budgetteret med i ansøgningen – og på bundlinjen fremviste man et underskud på 1.743.295 kroner, viste regnskabet, som offentligheden fik indsigt i 11. april. Det var altså flere uger før, tilskuddet blev godkendt.
‘Regnskabet afviger fra budget, og den primære årsag er at finde i billetsalget. Omend Tomorrows indtægtsbudget i det oprindelige budget udgjordes i lille grad af billetindtægter, blev billetsalget ikke som budgetteret,’ lød det fra ledelsen, som gav covid-19-pandemien skylden.
Kultur- og Fritidsforvaltningen oplyser til Politiken, at der er udbetalt en million kroner af tilskuddet, som man har gjort krav i hos konkursboet. Det får man dog formentlig ikke noget ud af.
Rigtige Nyheder får du desværre ikke på
DR, TV2, Facebook eller Twitter
Kom med over på Telegram, det vil du aldrig fortryde!
Herunder 4 videoer du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!