Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel
Hvad har Jordan B. Peterson, Casper Christensen, Kaare Dybvad, Alex Vanopslagh, Lea Korsgaard og Bjørn Lomborg til fælles?
Ikke meget, men alligevel var den kuriøse samling af personer til middag sammen på gourmetrestauranten Salon på Frederiksberg i sidste uge.
Det var mediemanden Mads Brügger, der bragte den mystiske middag frem i sit nyhedsbrev.
For at gøre det hele endnu mere mystisk, var middagen arrangeret – og tilsyneladende betalt – af pinsekirken. Billederne af middagen blev derfor også oprindelig delt på FrikirkeNets facebookside.
Jordan Peterson er en kontroversiel person, som er blevet kendt verden over for at være imod ‘woke’ tendenser i samfundet og i meget skarpe vendinger kritisere feminisme i en sådan grad, at han beskyldes for kvindehad.
Ikke hemmeligt
Ekstra Bladets kulturkommentator, Rene Fredensborg, havde derfor besluttet sig for at finde ud af, hvordan middagen kom i stand, i denne uges udgave af podcasten ‘Revolver’.
Den første person, han får fat i, er Casper Christensen, som sidder på et fly, der skal til at lette. Taletiden er derfor begrænset, men lidt får han da at vide her.
– Jamen altså det er en middag.
– Det er ikke hemmeligt?
– Næh, ikke hvad jeg ved af. Der blev ikke sagt noget, der var hemmeligt, og det har ikke været hemmeligt på noget tidspunkt. Så jeg ved ikke rigtig, hvor mystikken kommer fra. Så er der i hvert fald noget, jeg ikke har opfattet, lyder det fra komikeren.
Med hensyn til regningen er han lidt mere uklar i forhold til, hvad der blev gjort.
– Jeg så ikke nogen, der betalte noget som helst, siger Casper Christensen.
Dybt suk
Flere af deltagerne fra middagen svarer ikke på opkald, men det lykkes dog at komme igennem til en af de politiske deltagere.
Der lyder et dybt suk, da Rene Fredensborg fortæller Kaare Dybvad, hvem han er, men det tager kulturkommentatoren heldigvis ikke så tungt. Til gengæld har ministeren ikke mulighed for at tale om middagen, da han er ude at løbe en tur, så heller ikke her var der noget nyt at hente.
Den anden politiske gæst, Alex Vanopslagh, får en pressemedarbejder til at svare for sig i en sms.
‘Jeg blev tilbudt at deltage i en middag med Jordan Peterson inden hans arrangement i KB Hallen, som jeg i øvrigt havde købt billet til med nogle venner i forvejen. Jeg synes, at Jordan Peterson er en enormt inspirerende person, så det takkede jeg selvfølgelig ja til.’
‘Det kom der en god samtale ud af, selvom jeg kludrede lidt i mit engelsk,’ skriver han på vegne af partilederen, og så løfter han efterfølgende sløret for noget af det, der blev talt om:
‘De talte blandt andet om ungdommens mistrivsel.’
Blev bedt om det
Det var Mikael Wandt Laursen, som var vært til arrangementet. Han er generalsekretær i FrikirkeNet.
– Når han rejser rundt på den her turné, han er i gang med, så vil han gerne have en middag i de lande, hvor han lander, for at tale med nogle influencere.
– Så ender det med, at jeg bliver spurgt af hans organizers, om jeg kan lave sådan en middag med nogle influencere i det danske samfund, og så sagde jeg, ‘det tror jeg godt. Jeg prøver’. Vi havde fire eller fem dage, så det var ikke lang tid. Så jeg trak bare lige på, hvem jeg kendte.
– Jeg havde lyst til at prøve at samle nogle politikere, jeg havde lyst til at prøve at samle nogle fra den kulturelle del af samfundet, og så syntes jeg, at det kunne være sjovt at prøve at samle nogle fra medieverdenen, lyder det.
Her nærmere om middagen i podcasten her:
Rigtige Nyheder får du desværre ikke på
DR, TV2, Facebook eller Twitter
Kom med over på Telegram, det vil du aldrig fortryde!
Herunder 4 videoer du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!