UNDERHOLDNING & RYGTER: – Mit liv har været i fare hvert eneste øjeblik – Ekstra Bladet

Eugene Abdukhanovs baghave er efter russernes invasion af Ukraine bogstaveligt talt blevet forvandlet til et minefelt.

Han har venner, der er døde i kampen mod den russiske invasionsmagt. Og han har ikke set sin kone og sin yngste søn i tre måneder.

Alligevel står bassisten og resten af det ukrainske band Jinjer lørdag eftermiddag på scenen på den københavnske metalfestival Copenhell.

Bandets fire medlemmer har fået særlig tilladelse af den ukrainske regering til at forlade krigen i hjemlandet for en stund og tage på turné, og Ekstra Bladet har inden showet fået mulighed for en kort snak med Eugene Abdukhanov.

– Vi har gjort os en masse overvejelser i forhold til, om det var værd at tage afsted, men jeg tror på, at alle skal gøre det, de gør bedst, for at hjælpe, siger han og fortsætter:

– Siden den første uge efter invasionen har vi gjort, hvad vi kunne for at støtte forskellige velgørende formål, men vi følte alle sammen, at vi ikke gjorde nok. Vi savnede at optræde, og vi havde hele sommeren booket, så det gav mening at bede om tilladelse fra Kulturministeriet, for så kan vi også gøre vores for at sprede budskabet. Vi kæmper på vores egen frontlinje.

Artiklen fortsætter efter billedet …

To verdener
Ekstra Bladet møder Eugune Abdukhanov i festivalens presseområde. En lille oase, der ligger en smule tilbagetrukket fra støvet og den høje, hårde musik på pladsen.

Og det er tydeligt, at kontrasten til det liv, han for en stund har lagt bag sig i Ukraine, er slående for den 35-årige bassist.

– Det er to modsatte verdener. Der er intet i verden, der kan sammenlignes med krig. Det er den værste katastrofe nogensinde. Jeg har følt mig fanget i tre måneder, og mit liv har været i fare hvert eneste øjeblik.

– De første uger i krigen var det mest forfærdelige for mig. Jeg så eksplosioner omkring mig. Jeg måtte gemme mig i kælderen for missilangreb. Jeg gjorde som alle andre. Men det har haft en kæmpe effekt på mig, og jeg tror aldrig, jeg kommer til at kunne give slip på den følelse.

– At komme ud af det og komme her var et chok til at starte med. Pludselig er vi i fredelige omgivelser, folk er bekymringsløse, og alt er fint. Der er ingen missiler, ingen sirener og ingen luftalarmer. Det kan jeg ikke helt vænne mig til. Jeg bliver nok aldrig det samme menneske igen, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet …

Venner er døde
Eugene Abdukhanov ønsker i løbet af det korte interview ikke at gå mere specifikt ind i, hvad han personligt har oplevet de seneste måneder, da det er for hårdt at tale om.

Alligevel falder snakken på den krigsplagede region Donetsk, fordi det er her, Jinjer blev dannet tilbage i 2008. Og Eugene Abdukhanov har siden invasionen 24. februar ændret sin mening om regionen og det, der er sket der.

– Før invasionen prøvede jeg at være unbiased og at lægge mig et sted mellem separatisternes holdning og den officielle ukrainske holdning. Det fortryder jeg nu. Jeg så, hvordan det startede tilbage i 2014 i Donetsk, og nu kan jeg se, hvordan det hele er endt. Desværre har Rusland virkelig vist deres sande ansigt, siger han og tilføjer:

– Det er det værste, der sker lige nu i Donetsk. Hele den mandlige befolkning er tvunget i krig og tvunget til frontlinjen for at kæmpe.

Her knækker Eugene Abdukhanovs stemme, og han må tage en kort pause. Men han insisterer på at fortsætte.

– Jeg skal lige sige det her. Jeg har venner, der er blevet tvunget i krig. De er blevet udstyret med rifler og intet andet, og så bliver de sendt til fronten. Mange er allerede døde, og de ønskede aldrig nogensinde at slås. De er blevet taget som gidsler i denne her situation af Putin, og nu bliver de brugt som slaver.

– Det kommer jeg aldrig nogensinde til at kunne tilgive.

Artiklen fortsætter efter boksen …

Ganske kort tid efter krigens udbrød i Ukraine satte Copenhell nogle særlige støtte-T-shirts til salg med festivalens ulv i det ukrainske flags farver, og overskuddet fra salget går til ofrene for krigen.

Jinjer har også selv lanceret støtte-T-shirts, man kan købe, hvis man vil støtte dem, der er hårdest ramt.

– Jeg er meget taknemmelig over for hver og en af dem, der har købt en T-shirt, og de skal vide, at det er penge, der går direkte til folk i Ukraine, som har brug for dem. Dem, der er kommet til skade efter en bombeeksplosion, folk der har mistet deres hjem eller har brug for operationer og så videre. Alle dem, der har købt en T-shirt, har hjulpet et menneske derude, siger Eugene Abdukhanov.

– Hvad vil du sige til dem, der måske ønsker at gøre endnu mere for at hjælpe?

– I gør allerede meget. Hele Europa og resten af verden har sendt militær hjælp, og jeg forstår godt, at man ikke kan gøre det for evigt eller have fokus på krigen for evigt, for alle bliver jo trætte af krig, det gør Ukrainere også, siger han og fortsætter:

– Jeg bærer ikke nag over for dem, der har brug for ikke at tænke på krigen et øjeblik og gå tilbage til at tænke på deres familier og deres normale liv. Men vi må ikke glemme det nogensinde. Det er et uprovokeret angreb, og det kan ikke retfærdiggøres, uanset hvad Putin siger.

Adskilt fra familien
For Eugene Abdukhanov, der ligesom den resterende mandlige del af den voksne ukrainske befolkning har været tvunget til at blive i landet og stå til rådighed for hæren, har det også krævet personlige ofre.

Hans kone og yngste søn flygtede ved krigens begyndelse til Israel, og han har ikke set dem siden. For nylig så han for første gang i måneder sin ældste søn, der bor hos hans tidligere kone.

Artiklen fortsætter under opslaget …

– Jeg er i samme situation som – tror jeg –  omkring en million andre ukrainere, fordi deres familier er flygtet, og mændene er blevet tilbage. Det er virkeligheden, siger han og tilføjer:

– Det vigtigste for mig er min familie og mine børn og deres sikkerhed. Jeg lever for mine to sønner over alt andet.

Artiklen fortsætter efter billedet …

Det er terapi
Klokken 17.15 lørdag eftermiddag glemmer Eugene Abdukhanov og resten af Jinjer dog krigen og alle dens ofre for en stund, når de giver koncert på Hades, den andenstørste scene på Copenhell.

– Det er den eneste pause, jeg får. Det er det eneste tidspunkt, hvor jeg ikke føler sorg og smerte. Den tid, jeg står på scenen, er det eneste tidspunkt, hvor jeg føler mig glad, og jeg føler mig taknemmelig over for både publikum og festivalen for at give os denne her mulighed, siger han.

Interviewet er slut, og rundt omkring på festivalpladsen skinner solen, folk drikker øl og spiser burgere, og de bands, der er i gang på Copenhells forskellige scener, spiller ufortrødent videre.

Jinjer turnerer resten af sommeren i hele Europa, inden de vender hjem til Ukraine igen.

Billedgalleri af Per Lange

——— SPLIT ELEMENT ———

Ekstra Bladet har dækket Copenhell siden onsdag – også inde fra selve ‘helvedet’ i moshpitten. Se videoen herunder: