Sofus frygter for huslejen: Eksperter vil svinge pisken over unge uden job og uddannelse

Sofus frygter for huslejen: Eksperter vil svinge pisken over unge uden job og uddannelse


Ydelser: Mere end 44.000 unge mellem 15 og 24 år var hverken i beskæftigelse eller under uddannelse i slutningen af sidste år. En kæmpe katastrofe, som vi ikke kan være bekendt, lød det fra statsministeren i august.

Siden har beskæftigelsen slået rekorder, og flere eksperter vurderer, at det nærmere er omkring 15.000 af de unge, statsministeren taler om, der er uden arbejde eller uddannelse i så lang tid, at det er et decideret problem.

Men uanset hvordan man vender og drejer tallene, er der brug for at række ud til de unge, som har svært ved at bide sig fast i det danske uddannelsessystem og det danske arbejdsmarked.

Det mener Noemi Katznelson, der er professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

– Lige nu har vi et formuleret politisk ønske om at gøre noget ved det. Vi har også et arbejdsmarked, som skriger på arbejdskraft. Så nu er der mulighed for at få hjulpet nogle af de her unge videre. Den mulighed skal vi helst gribe, siger hun.

Avisen Danmark har tidligere beskrevet, hvordan hver tredje virksomheds forsøg på at rekruttere er forgæves. Det sker samtidig med, at godt 30.000 unge modtager uddannelseshjælp.

Man kan ikke presse dem mere med incitamenter på ydelsesområdet, for mange er slet ikke i stand til at være på en arbejdsplads, uden at de hjælpes i gang på ofte lempeligere vilkår.

Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Tidligere på året afleverede den såkaldte Ydelseskommission deres bud på, hvordan man kan tilskynde flere af de unge, der havner i kontanthjælpssystemet, at komme i arbejde eller uddannelse.

Hvad er uddannelseshjælp?

Unge under 30 uden uddannelse får uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp.

Hvis man er på uddannelseshjælp, vurderer kommunen, om man er enten aktivitetsparat, uddannelsesparat eller åbenlyst uddannelsesparat.

Aktivitetsparate vurderes at have problemer af faglig, social eller helbredsmæssig karakter, der betyder, at man ikke kan starte på en uddannelse og gennemføre den på almindelige vilkår inden for et år.

Uddannelsesparate kan – med den rette hjælp – påbegynde en uddannelse inden for et år og gennemføre den på almindelige vilkår.

Åbenlyst uddannelsesparate vurderes ikke at have nogen barrierer i forhold til at starte på en uddannelse.

Men kommissionens bud bliver beskyldt for at straffe tusindvis af de unge, som er længst væk fra arbejdsmarkedet og uddannelse.

– Det er den forkerte medicin til den forkerte diagnose, siger Asbjørn Sonne Nørgaard fra tænketanken Cevea, der advarer om at gennemføre kommissionens anbefaling.

Kan ikke presses mere

Efter nytår skal politikerne forhandle om et nyt kontanthjælpssystem. Og eksperterne fra Ydelseskommissionen har anbefalet dem at rette op på en skævhed i det nuværende system.

Skævheden består i et aktivitetstillæg, der gives til unge, som er vurderet aktivitetsparate og dermed langt fra at kunne gennemføre en uddannelse. Tillægget betyder, at de unge langt fra uddannelse modtager op til 5000 kroner mere før skat, end unge der er vurderet uddannelsesparate og dermed tættere på at kunne gennemføre en uddannelse.

Derfor vil Ydelseskommissionen skrotte aktivitetstillægget, så det ikke kan betale sig at være langt fra uddannelse eller beskæftigelse.

Men den anbefaling møder hård kritik fra tænketanken Cevea, der påstår, at det ikke får de unge tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse, men blot forringer deres vilkår.

– Man bruger benhårde incitamentslogikker og siger, det skal kunne betale sig at arbejde, men det kræver, at man faktisk har ressourcer og handlingskapacitet til at reagere på incitamenterne. Det har de her unge ikke, så de bliver i realiteten bare fattigere, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Han bekymrer sig mest for de ældste aktivitetsparate på uddannelseshjælp – dem mellem 25 og 29 år – som i gennemsnit risikerer at måtte undvære mere end 2.200 kroner om måneden, hvis kommissionens forslag føres ud i livet.

De mest udsatte unge på uddannelseshjælp er pressede på økonomien, men økonomisk pres får dem ikke tættere på et arbejde eller en uddannelse, fortæller ungdomsforsker Noemi Katznelson.

– Der er nogle af dem, som har opgivet at overskue, hvad de overhovedet har af muligheder. Vi skal have fat i andre former for støtte- og hjælpeordninger for at få dem i gang. Man kan ikke presse dem mere med incitamenter på ydelsesområdet, for mange er slet ikke i stand til at være på en arbejdsplads, uden at de hjælpes i gang på ofte lempeligere vilkår, siger hun.

Sofus modtager uddannelseshjælp

Én af dem der frygter at blive ramt på økonomien, hvis kommissionens anbefaling føres ud i livet, er 24-årige Sofus Nielsen fra Horsens, der mangler at gennemføre to fag, før han kan kalde sig student fra HF.

Sofus har i lang tid døjet med angst, og da han havnede i psykiatrien med voldsomme symptomer, blev han udredt og stillet diagnosen autisme. Det var i sommeren 2020.

– Jeg har haft svært ved at gennemføre min uddannelse og passe et arbejde på grund af mine psykiske udfordringer. Jeg har det skidt med rum med mange mennesker og planer, der ændrer sig, siger han.

Nu modtager Sofus i stedet uddannelseshjælp.

Han er vurderet aktivitetsparat og får derfor et aktivitetstillæg, fordi han ikke umiddelbart er i stand til at forsørge sig selv på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse.

Men det betyder også, at han modtager flere penge end de uddannelsesparate.

Sådan vil det ramme de unge

Aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp har mulighed for at modtage et aktivitetstillæg.

Men Ydelseskommissionen anbefaler, at man fjerner tillægget, så de unge i stedet vil modtage grundsatsen i kommissionens forslag.

For knap 60 procent af de unge vil det medføre en reduktion i indkomsten på mere end 500 kroner om måneden.

For udeboende mellem 25 og 29 år er reduktionen i gennemsnit 2.200 kroner om måneden.

I alt modtager godt 23.000 unge uddannelseshjælp med aktivitetstillæg.

Med 6190 kroner udbetalt hver måned får han også mere end langt størstedelen af de studerende på SU.

Sofus Nielsen mener, det ville blive væsentligt sværere at få pengene til at række, hvis han i stedet modtog grundsatsen i kommissionens forslag på 6600 kroner om måneden før skat.

– Jeg har jo lagt budget ud fra, at jeg har de penge, som jeg har. Jeg bor i en lejlighed med min kæreste, som også er på uddannelseshjælp, og vi betaler godt 7000 kroner om måneden for lejen. Og med den energikrise, vi har nu, er det blevet sværere at få til at løbe rundt, siger han.

Kan ikke presses mere på økonomien

Som formand for Danske Handicaporganisationer repræsenterer Thorkild Olesen en væsentlig del af de unge på uddannelseshjælp. Statistikkerne viser blandt andet, at næsten hver tredje, der modtog uddannelseshjælp i 2018, havde en diagnose forbundet med et handicap.

Mere end halvdelen havde en psykisk diagnose.

I vores forslag tager vi højde for, at det laveste niveau er forsvarligt. Vi har taget udgangspunkt i minimumsbudgetter, som kan give et simpelt – men sundhedsforsvarligt – liv på kort sigt, fordi der er tale om en midlertidig ydelse.

Torben Tranæs, professor og forskningsdirektør, Vive

– Gennemfører man det her, er der en risiko for, at de må undvære nogle helt basale ting for at kunne leve, siger han.

Thorkild Olesen, kan du ikke godt se, at der en indbygget økonomisk skævhed mellem de aktivitetsparate og uddannelsesparate, som ikke er hensigtsmæssig?

– Det er jo fordi, man tager økonomens udgangspunkt, der som regel er, at folk altid vil gå efter den højeste ydelse, hvis de kan.

– Men det kunne jo hypotetisk set godt være, at folk faktisk gerne ville være en del af samfundet i stedet for at skulle gå på lud og koldt vandt resten af livet. For det er jo det, man kommer til, hvis ikke man får sig en uddannelse eller et arbejde.

– Der er mennesker med handicap, som har været i det her system i mere end fem år. Og det er altså ikke fordi, de er glade for det, siger Thorkild Olesen.

For dem, han repræsenterer, er det ikke økonomiske incitamenter, men manglende muligheder og støtte, der gør det svært at komme i uddannelse eller arbejde, mener han.

– Og har man ikke gennemført mere end folkeskolen, har man heller ikke gode muligheder for at optjene retten til den forhøjede sats i kommissionens forslag, siger Thorkild Olesen.

En urimelig fordeling

Torben Tranæs, der er forskningsdirektør ved Vive og formand for Ydelseskommissionen, mener ikke, at kritikernes argumenter om, at mange af de aktivitetsparate unge ikke kan reagere på en økonomisk gulerod, hænger helt sammen.

Jeg håber på, at jeg kan få en lidt mere stabil dagligdag og måske snart få noget social støtte fra kommunen, så jeg kan komme på benene igen.

Sofus Nielsen

Det er nemlig ikke rimeligt, hvis man kun giver lave ydelser til folk, der er i stand til at reagere på en gevinst ved at tage et arbejde eller starte på en uddannelse. Samtidig mener han ikke, at den anbefalede sats er for lav.

– I vores forslag tager vi højde for, at det laveste niveau er forsvarligt. Vi har taget udgangspunkt i minimumsbudgetter, som kan give et simpelt – men sundhedsforsvarligt – liv på kort sigt, fordi der er tale om en midlertidig ydelse, siger Torben Tranæs.

Han fastholder også, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det bedre kan betale sig at være langt fra uddannelse eller job.

– Så kan det være, at for eksempel en psykisk diagnose kan begrunde, at man skal have en højere ydelse. Men det er ikke en leveomkostning. Det er knyttet til den diagnose, man har, og det skal håndteres andre steder. Det understøttes også med vores anbefaling, siger han.

Torben Tranæs medgiver dog samtidig, at der ikke er nogen grund til at forvente, at kommissionens anbefalinger reelt bringer mange af de aktivitetsparate unge i arbejde eller uddannelse.

– Det er en gruppe med forholdsvis lav afvandring til beskæftigelse og uddannelse. Og generelt er der svage effekter af incitamenter. Det er ofte nogle lidt mere grundlæggende livsændringer, som gør, at de kommer i gang, siger han og tilføjer, at der skal mere og andet til end blot økonomisk tilskyndelse.

Derfor foreslår kommissionen blandt andet, at arbejdet med aktive indsatser for gruppen af unge langt fra beskæftigelse og uddannelse suppleres med en økonomisk engangsbelønning, som kan gives, når borgere når nogle specifikke delmål.

I Horsens har Sofus Nielsen trods sine vanskeligheder ikke opgivet drømmen om at få en uddannelse. Han håber snart at kunne søge ind på drømmeuddannelsen som civilingeniør.

– Jeg håber på, at jeg kan få en lidt mere stabil dagligdag og måske snart få noget social støtte fra kommunen, så jeg kan komme på benene igen, siger han.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!