Danmark: Sunday, October 25, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 49
(4 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Foto: TeroVesalainen, Bigstock


Foto: TeroVesalainen, Bigstock

Ingen kunne have forudsagt, at en masse danskere ville blive ramt af forkølelsessygdomme med symptomer, der minder om COVID-19. Det mener statsminister Mette Frederiksen, der nu har varslet en ny nedlukning af Danmark i minimum 14 dage, så regeringen kan lægge en plan.

“Hvem kunne have forudset, at et stort antal danskere pludselig begyndte at blive syge med symptomer, der minder om COVID-19, men som ikke er det?”

Med dette retoriske spørgsmål undskyldte statsminister Mette Frederiksen på mandagens pressemøde regeringen og sundhedsmyndighederne. Hun mener nemlig, at det var umuligt at tage højde for, og at kritik derfor er grundløs.

“Jeg kan se på Facebook, at folk efterlyser en strategi for, hvordan de skal forholde sig til at blive syge med noget, der ikke er COVID-19, og her må jeg bare sige, at en sådan har vi ikke af den simple grund, at det først er nu, vi er blevet opmærksomme på, at der måske er behov for en sådan,” lød det desuden fra statsministeren.

Utilstrækkelig testkapacitet
Det er eksempler som 27-årige Louise Jespersens, der fik statsministeren til at indkalde til pressemøde. Louise Jespersen fik for en uge siden feber og ondt i halsen, og hendes næse begyndte at løbe. En test viste dog, at hun ikke var smittet med COVID-19, så hun lod være med at isolere sig med det resultat, at hun smittede flere af sine kolleger.

Det var Søren Brostrøm, der på pressemødet bragte Louise Jespersens tilfælde op for at illustrere, hvor galt det kan gå.

“Der lægges et stort pres på testapparatet, for Louises kolleger er nødt til at lade sig teste ligesom alle andre, der får symptomer på almindelig forkølelse. Vi kan simpelthen ikke følge med, men vi kan heller ikke anbefale, at man lader være med at lade sig teste. Det er simpelthen en umulig situation, og vi er nødt til at lukke landet ned, mens vi tager hånd om den, for ellers stikker det af,” sagde han.

Overvejer forkølelsesforbud
En af de løsninger, som regeringen og sundhedsmyndighederne har på tegnebordet, er et generelt forbud mod forkølelse.

“Det er muligt, at vi er nødt til helt at forbyde folk at blive forkølede. Det skaber simpelthen for meget forvirring om, hvornår man må gå ud,” siger sundhedsminister Magnus Heunicke og slutter:

“Måske finder vi på noget andet. Det vil tiden vise. Ingen havde set det her komme, men vi lærer heldigvis nyt hver eneste dag.”



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account