Danmark: Sunday, April 05, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 49
(3 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Sundhedsstyrelsen advarer: Eksponentiel vækst i partier stiftet af afhoppere fra De Radikale

RokokoPosten | Sundhedsstyrelsen advarer: Eksponentiel vækst i partier stiftet af afhoppere fra De Radikale

Foto: Makaule, Bigstock

Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm advarer mod en eksplosiv spredning af partier stiftet af radikale afhoppere. Myndighederne opfordrer befolkningen til at praktisere social distancering og overvejer karantæne.

I onsdags annoncerede Uffe Elbæk, at han og andre afhoppere fra Alternativet stifter folketingsgruppen Frie Grønne Stemmer. Dermed fortsætter væksten af partier stiftet af afhoppere fra De Radikale, og det bekymrer myndighederne, fortæller Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

“Vi ser noget, der ligner en klar eksponentiel vækst i partier, der enten er grundlagt af afhoppere fra De Radikale eller af folk, som har været i kontakt med afhoppere. Indtil for nylig havde vi kun Liberal Alliance og Alternativet, men i løbet af få måneder har vi fået Simon Emil Ammitzbøll-Billes Fremad, René Gades indtil videre unavngivne parti og nu også Frie Grønne Stemmer. Det er stærkt bekymrende,” siger han og fortsætter:

“Selvom vi kan se, at Frie Grønne Stemmer endnu ikke er et parti, men mere ligner en konstruktion, der skal sikre en gruppestøtte, som er markant højere end den, som løsgængere får, er udviklingen ikke desto mindre urovækkende.”

Bekymrende høj R-faktor
Søren Brostrøm fortæller, at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Seruminstitut har udarbejdet prognoser, der viser, hvad konsekvenserne af den ukontrollerede vækst i partier skabt af afhoppere fra De Radikale kan føre til.

“Hvis man antager, at raten, hvormed partier stiftet af tidligere radikale fordobles – vi kalder det R-faktoren – holder sig på samme niveau som nu, vil der ifølge vores modelberegninger være omkring 1400 partier stiftet af radikale afhoppere eller folk, der har haft kontakt med radikale afhoppere, i Folketinget inden næste valg,” siger han og fortæller, hvad han mener, at befolkning og politikere kan gøre for at forhindre yderligere infektion.

“Danskerne kan gøre meget for at undgå en yderligere spredning af Radikale-afhopperpartier, blandt andet holde en social distance på en meget lang armslængde til de nye partier, samtidig med at vi forsøger at opspore og isolere alle, som partierne har været i kontakt med. Det vil forsinke spredningen i nogen grad, men hvis ikke det er nok, mener vi også, at regeringen bør overveje øjeblikkelig nedlukning af gruppeværelser for partier med mindre end fem folketingsmedlemmer.”

Forsvinder muligvis af sig selv
Selvom Søren Brostrøm er nervøs for den hastige partispredning, mener han, der er lyspunkter.

“Vi ved heldigvis, at der er en stor sandsynlighed for, at partier stiftet af tidligere radikale skrumper til en overskuelig størrelse ved folketingsvalg eller bliver reduceret til nærmest ingenting på grund af egen inkompetence.”

Læs Hele Artiklen – Klik Her

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account