Danmark: Thursday, May 28, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 49
(5 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Eneste hæderlige virksomhedsejer på Caymanøerne er lidt træt af det hele

RokokoPosten | Eneste hæderlige virksomhedsejer på Caymanøerne er lidt træt af det hele

Foto: eric laudonien, Bigstock

Ejeren af Caymanøernes eneste moralsk forsvarlige virksomhed, strandbaren Calypso, er træt af at blive slået i hartkorn med internationale pengevaskere og skatteunddragere.

Efter intens research er det lykkedes RokokoPostens gravergruppe at identificere den eneste hæderlige virksomhedsejer på Caymanøerne. Der er tale om 46-årige Eric Wilkens, der driver strandbaren Calypso på Caymanøernes hovedø, Grand Cayman.

“Altså, jeg har sådan en butik, der sælger smoothies, mojitos, sandaler og den slags,” siger Wilkens, da RokokoPosten spørger, hvad han tjener sine penge på.

“Så udlejer jeg også liggestole på timebasis og har sådan en sjov bananbåd, som man kan leje, hvis man eksempelvis er til polterabend. Det er ikke noget, jeg bliver rig af, eftersom min forretningsmodel ikke involverer, at jeg håndterer eller skjuler store pengebeløb for korrupte forretningsmænd, russiske oligarker og sydamerikanske narkokarteller.”

Ikke desto mindre oplever Eric Wilkens ofte, at han bliver mistænkeliggjort på grund af sin status som virksomhedsejer på Caymanøerne.

“Jeg er medlem af en Procol Harum-fangruppe på Facebook, fordi jeg synes, de har lavet ret mange andre gode numre ud over ‘A Whiter Shade of Pale’. Men nogle af de andre medlemmer opdagede, at jeg bor på Cayman og har stillingsbetegnelsen ‘Direktør for Calypso Inc.’, hvilket mest er for sjov, for der er jo ikke andre ansatte end mig selv.”

Mange i fangruppen mente alligevel, at Wilkens var medskyldig i international skatteunddragelse.

“Det er enormt unfair. Selv mine esoteriske analyser af teksterne på ‘Shine On Brightly’ bliver mødt med vrede smileyer og ingen svar, selvom rigtig mange tidligere plejede at rose min store evne til komparative analyser af sluttressernes britiske prog-rock,” siger Eric Wilkens og tilføjer ærgerligt.

“Alt det, bare fordi man har en strandbar på Cayman. Æv.”

Indtil april var der ifølge RokokoPostens oplysninger en enkelt kioskejer på Caymanøerne, der heller ikke var involveret i transnational skattespekulation. Han er nu blevet ansat i en lokal bank, hvor han skal makulere bilag og kontoudtog.

Læs Hele Artiklen – Klik Her

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account