Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel
Seksuelle overgreb, sexchikane og voldtægt.
Det er nogle af de ord, som går igen på flere af Udenrigsministeriets rejsevejledninger under fanen ‘Kriminalitet’. Her fremgår det, at kvindelige turister er særligt udsatte i en række lande – især hvis de rejser alene.
Derfor støder man også på formuleringer som ‘kvinder bør undgå at færdes alene’ – eller mere direkte – ‘kvinder frarådes at rejse alene’.
Pas på i disse lande
Udenrigsministeriet ligger ikke inde med en komplet oversigt over, i hvilke eller hvor mange af verdens lande kvinder bør være ekstra opmærksomme på egen sikkerhed.
Ekstra Bladets gennemgang af Udenrigsministeriets rejsevejledninger viser, at det blandt andet gør sig gældende i lande som Bulgarien, Algeriet, Indien, Polen, Brasilien, Thailand og Egypten.
Men eksempelvis også i et land som Tyskland finder man denne formulering i rejsevejledningen:
– Seksuelle overgreb og sexchikane kan ske, også på steder hvor der er mange mennesker.
Og i rejsevejledningerne for danske feriefavoritter som Frankrig, Italien og Spanien vurderer Udenrigsministeriet, at ‘seksuelle overgreb er sjældne, men kan være rettet mod turister.’
Vurderer kvinders sikkerhed
Man kan undre sig over, hvordan Udenrigsministeriet kommer frem til, at nogle lande er mere usikre for kvinder at færdes i end andre.
Udenrigsministeriet skriver i en mail til Ekstra Bladet, at kvinders sikkerhed er et at de parameter, som der altid tages højde for, når der udarbejdes en rejsevejledning.
– Når en rejsevejledning udarbejdes for et land, tages der blandt andet stilling til, om det er relevant at medtage information om kvinders sikkerhed.
– Der foretages en konkret vurdering, der blandt andet bygger på, om Udenrigsministeriet er bekendt med, at kvindelige rejsende har været særligt udsatte for overgreb i det pågældende land, lyder det.
Ekstra Bladet har også søgt svar på, hvorfor Udenrigsministeriet vurderer, at kvinder er mere udsatte end mænd.
Herunder hvor forskellen ligger iet land som Bulgarien sammenlignet med Danmark, hvor man også kan argumentere for, at kvinder er udsatte over for overgreb.
Det har ministeriet ikke kunnet svare på.
Har aldrig følt sig utryg
Irina Hoffmann har rejsebloggen ‘Travel Love Magic’. Hun har rejst alene til adskillige lande, siden hun var 19 år. Og ikke en eneste gang har hun følt sig utryg i tilværelsen som kvindelig turist.
– Selvfølgelig har jeg haft ondt i maven og været spændt over noget, fordi jeg skulle tilpasse mig på en ny destination, og fordi jeg var usikker på, hvad der skulle ske. Men jeg har ikke været decideret utryg.
Til spørgsmålet om, hvorvidt det mere er et spørgsmål om held end forstand, svarer Irina Hoffmann, at det snarere handler om sund fornuft.
Hun understreger, at det ‘selvfølgelig aldrig er kvindens egen skyld, hvis der sker noget’, men at man kan tage sine forholdsregler.
– Man har et medansvar for sin egen sikkerhed. Man skal være moden nok til at rejse alene, være klar til at passe på sig selv og medbringe sin sunde fornuft. Sund fornuft gælder i hele verden. Også herhjemme.
Lad dig ikke skræmme
Irina Hoffmann mener, at det kan noget helt særligt at rejse alene. Derfor understreger hun, at kvinder ikke bør lade sig skræmme af at rejse ud i verden på egen hånd.
– For mig handler det om at sætte fokus på muligheder frem for utryghed. Når man rejser alene, har man friheden til at gøre det, man selv vil, uden at lade sig begrænse af kompromisser.
– Det kan åbne for nogle fantastiske oplevelser, hvor man ser nye ting, møder nye mennesker og oplever noget uventet.
——— SPLIT ELEMENT ———
Gode råd til at rejse alene
Rejsebloggeren Irina Hoffman har rejst i over 65 lande og flere gange alene. Vi har spurgt hende om, hvilke råd hun har til andre kvinder, så de kan komme sikkert og bedst afsted på rejsen – også uden at blive ensom.
Undersøg dit rejsemål
– Det kan på forhånd være en god idé at overveje, hvor man rejser hen. Jeg vil ikke anbefale at rejse til et land, hvor kvinder er meget undertrykte. Jeg vil heller ikke rejse til destinationer, hvor der er en åbenlys fare på anden vis.
– Gå efter rejsedestinationer, som er turistmål, og som mange rejser til. Kulturen og værdiere behøver ikke være vestlige, men det kan give tryghed at vide, at man ikke er den eneste udenlandske turist på rejsemålet. Og hvis andre tør rejse dertil, er det nok med god grund.
– Når du er afsted, så hav respekt for det land og den kultur, du er rejst til. Det kan eksempelvis være, at man bør klæde sig anderledes, end man ville i Danmark.
Brug din sunde fornuft
– Sund fornuft kommer man langt med. Jeg vil ikke anbefale, at folk går alene om aftenen. Skal man ud, når det er mørkt, så gør det med nogen, du er tryg ved. I skal kunne stole på, at I passer på hinanden, hvis der skulle ske noget. Derfor skal det måske ikke være nogen, du lige har mødt få timer forinden.
– Jeg anbefaler også, at man drikker alkohol med måde, når man rejser alene. Det kan være fristende at drikke sig mod til at møde nye mennesker, men det skal være i begrænsede mængder, så man ikke mister kontrollen over situationen.
Ræk ud til andre
– Du skal være frisk på at møde andre mennesker, hvis du vil undgå at blive ensom, når du rejser alene. Samtidig skal du også have det godt med dit eget selskab. Du skal kunne tåle at have det fint med at mærke dig selv og være dig selv.
– En god måde at møde andre er på gruppeture. Det kan være vinsmagning, en rundtur i byen eller en udflugt over flere dage. Her kan du nemt falde i snak med andre mennesker på turen, og I vil ofte have noget tilfælles, fordi I vil opleve det samme på rejsen.
– Jeg anbefaler, at du booker en af de første dage på rejsen, så du hurtigt møder andre mennesker.
——— SPLIT ELEMENT ———
Rigtige Nyheder får du desværre ikke på
DR, TV2, Facebook eller Twitter
Kom med over på Telegram, det vil du aldrig fortryde!
Herunder 4 videoer du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!