Præst sidestiller vaccination med nazi-eksperimenter: - Godt nok fæl snak, men det er ikke vores bord, siger kirkepolitikerne

Præst sidestiller vaccination med nazi-eksperimenter: – Godt nok fæl snak, men det er ikke vores bord, siger kirkepolitikerne


Ytringer: Kirkeordførerne i Folketinget afviser,  at opsigtsvækkende udfald mod coronavaccine, som sognepræsten i Svanninge og Faldsled på Fyn, Therese Strand Kudajewski, har gjort, er en sag, der kalder på politisk handling. Hvis der overhovedet er en sag, skal den klares internt i folkekirken, mener politikerne. Til gengæld tager de afstand fra det, præsten har givet udtryk for.

– Jeg er ganske tryg ved, at folkekirkens instanser selv kan regulere, både om det er foreneligt med ansættelsesforholdet, og om præsteembedet bliver misbrugt i en politisk sag. Men jeg synes også, at hendes retorik er skadelig for hendes egen anseelse, siger Socialdemokratiets kirkeordfører, Julie Skovsby.

Therese Strand Kudajewski står bag opsigtsvækkende ytringer, hvor hun sammenligner vaccinationsprogrammet med Nazi-Tysklands medicinske eksperimenter. Hun opfordrer læger til at sige fra, så “læge og morder ikke atter bliver to sider af samme sag.”

Hun afviser også at se kirkegængeres coronapas, fordi hun ikke ønsker at foretage en sortering af folk ved kirkedøren. Det skal vises, når antallet af kirkegængere er over 100. Hun har derfor sammen med sit menighedsråd lavet en adgangsbegrænsning på 100 personer.

– Historieløs præst

Heller ikke Radikale Venstres kirkeordfører, Marianne Jelved, synes om præstens holdninger,  men siger samtidig, at dét er fuldstændig ligegyldigt i den sammenhæng.

– Hun kan udtale sig nøjagtig, som hun vil, hvis det er inden for lovens rammer. Hvis hun overtræder regler indenfor kirkens rammer, er der nogen dér, som kan tage sig af det. Det skal kirkeordførerne ikke blande sig i, siger Marianne Jelved.

Jeg skal lægge bånd på mig selv for ikke at sige noget rigtigt grimt. Det er på grund af folk som hende, at vi skal underkaste os restriktioner.

Jens Rohde, Kristendemokraterne

Kristendemokraternes Jens Rohde siger, at han “er meget tro mod Luthers to-regimente,” og at eventuelle konsekvenser derfor ikke er en sag for staten og politikerne, men for folkekirken selv. Han er imidlertid målløs over det, Therese Strand Kudajewski har givet til kende.

– Jeg skal lægge bånd på mig selv for ikke at sige noget rigtigt grimt. Det er på grund af folk som hende, at vi skal underkaste os restriktioner. Det er de mennesker, der ikke lader sig vaccinere, der belaster sundhedsvæsenet med de mest alvorlige komplikationer.

– Hun er et eksempel på, at man sagtens være historieløs, selv om man er præst. Naziforsøgene dengang havde et helt andet formål; de foregik i KZ-lejre og under et diktatur. Det er altså ikke det, vi har. Lovene i dette land besluttes ikke af Mette Frederiksen, hvis nogen skulle tro det, men af et flertal i det danske Folketing. Man kan ikke seriøst og i nogen historisk sammenhæng lave en sammenligning, som præsten gør, uanset om man er vaccinemodstander, siger Jens Rohde.

– Forhindrer en restriktion med en anden restriktion

De konservatives kirkeordfører, Birgitte Bergman, understreger, at hun absolut ikke deler Therese Strand Kudajewskis holdning.

– Hun har dog sin ret til at udtrykke sig. Jeg bemærker, at Therese Strand udtaler sig som privatperson og ikke som sognepræst. Skulle det andet være tilfældet, er jeg sikker på, at Folkekirkens Præsteforening håndterer dette, lyder reaktionen fra Birgitte Bergman.

SF’s kirkeordfører, Jan Bjergskov Larsen, betegner præstens sprogbrug og nazisammenligninger som upassende, men hvis det er en sag, er den af intern kirkelig karakter, mener han.

– Hendes private holdninger får en arbejdsmæssig konsekvens, hvis kirken indretter sig i forhold til restriktionerne, så hun ikke behøver checke coronapas. Men der er isoleret set ikke noget galt i, at hun forhindrer en restriktion ved at indføre en anden restriktion. Der er et råderum for at lave mere vidtgående restriktioner, uagtet hvad motivet ellers er, siger Jan Bjergskov Larsen.

Et tillidshverv

Når alle har en ytringsfrihed og retten til en politisk overbevisning, gælder det selvsagt også for præster, mener Venstres kirkeordfører, Louise Schack Elholm. Men sagen om Therese Strand Kudajewski har et indbygget dilemma, mener hun.

– Præster skal være opmærksomme på, at de har et tillidshverv med en menighed under sig. Som præst må man rationelt overveje, om man forvalter tilliden på en måde, så man kan fastholde den. De har ret til egne holdninger, men det er en udfordring, hvis de bevæger sig for langt væk fra deres menigheder, siger Louise Schack Engholm.

Enhedslistens kirkeordfører Christian Juhl mener, at præsten lader sin menighed i stikken.

– Hendes nazisammenligninger er så bizarre, at de ikke er værd at bruge ord på. Med sin markante vaccinemodstand optræder hun uansvarlig over for sin menighed. Det er jo mest ældre mennesker, der har lidt større risiko, som kommer i kirkerne. Fordi man er troende, slipper man ikke for risikoen for at blive smittet, siger Christian Juhl.

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ønsker ikke at kommentere sagen.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!