DJØF-mesteren Mette F. | Nye Borgerlige

POLITIK: DJØF-mesteren Mette F. | Nye Borgerlige

Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel

Mette Fredriksen holdt i går en tale på Socialdemokratiets kongres, hvor hun nærmest i afmagt slog ud med armene og sagde:

”Papirarbejde. Flere og flere penge, der bruges på administration. Hvordan kom det dertil? Der er jo ikke nogen, der har ønsket det. Alle er enige om at gøre op med det. Hvorfor er det så egentlig så svært”?

Hold nu op. I de blot tre år, hun har siddet på magten, er antallet af DJØF’ere og administratorer i hendes ministerier og styrelser vokset med flere end 10.000.

Når Socialdemokratiet og venstrefløjen påstår, at sygeplejersker, pædagoger og sosu’er skal fyres i den offentlige sektor for, at danskerne kan få nogle af deres egne penge tilbage, er det løgn og latin.

Søren Pape har forsigtigt foreslået at reducere den offentlige sektor med 30.000 over de næste otte år.

Ved blot at tilbagerulle overbefolkningen af DJØF’er i regeringskontorerne med 15.000, som er kommet til i de senere år, lukke jobcentrene og sende 10.000 sagsbehandlere ud til gode jobs i det private og sælge DR inklusive deres flere tusinde ansatte, ville vi allerede 1. januar 2023 være omtrent i mål.

Og samtidig ville vi få frigjort medarbejderne i kernevelfærden fra DJØF’ernes klør, så de kan få lov at gøre det, de er gode til og uddannede til.

Kontorerne er fyldt til randen med DJØF’ere
Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen har i deres regeringsperioder fyldt alle kontorerne til randen med administrationspersonale, mens kernevelfærden har fået lov til at forfalde.

Se blot på figuren her nedenfor.

År efter år er antallet af DJØF’ere og andre akademikere i de statslige styrelser og i ministerierne kun gået en vej – opad.

De fleste danskere stiller sig naturligvis spørgsmålet: Er velfærden blevet bedre af det?

Er værdigheden for de ælde på plejehjem blevet bedre? Har pædagogerne fået mere tid til at være sammen med børnene? Er der blevet kortere til sygehuset, og er ventelisterne blevet kortere?

Svaret er nej. Tværtimod er manges oplevelse, at velfærden er blevet ringere, selvom den er blevet dyrere.

Som jeg ser det, ligger en stor del af forklaringen i figuren nedenfor.

 

De 15.000 flere akademikere og DJØF’ere i staten siden 2015 er udtryk for, at politikerne laver flere love, at reglerne bliver mere og mere komplicerede, og at politikerne insisterer på at kontrollere og dirigere helt ned i detaljen.

Alene i 2020 voksede lov- og regelmængden med 700.000 ord.

Det er klart, at når politikerne opfører sig så ekstremt og producerer flere og flere love og regler, så skal der bruges folk til at administrere reglerne.

Det er det, figuren ovenfor viser.

Og det koster kassen. Overbefolkningen med DJØF’er i regeringens departementer og styrelser koster danskerne 7 milliarder kroner om året. Penge man ikke får noget ud af – udover en masse regler og kontrol.

Man kunne fjerne HELE elafgiften, som lige nu plager danskerne, for det beløb.

Systemet er ved at kollapse
Det er ikke noget nyt, jeg skriver. Den negative udvikling med flere regler, mere kontrol og mere administration har stået på siden velfærdsstaten fik vokseværk i 1980’erne.

Det kan man se på figuren nedenfor.

Vi nærmer os nu 22 millioner ord, og systemet er ved at kollapse under sin egen vægt af love, bekendtgørelser, regler, instrukser osv.

Det er ikke svært – man skal blot give borgerlige svar
Svaret til Mette Frederiksen – og også til hendes forgænger Lars Løkke Rasmussen – er, at det ikke behøver at være så svært.

Svaret er, at politikerne skal bestemme mindre og danskerne meget mere selv – også over flere af deres egne penge.

Hele Nye Borgerliges politik er bygget op over den sætning.

Man genfinder det i vores indstilling til jobcentrene – 29.000 siders regler – som vi helt vil lukke, give de syge og nedslidte en værdig behandling af et lægefagligt råd, og slippe de raske rørige fri af regler og kontrol mod at tage ansvar for deres eget liv.

Man genfinder det også i vores forslag om helt at løsrive handicapområdet fra kommunerne og give mennesker med handicap fuld råderet over de penge, der bevilges til at hjælpe dem til et værdigt liv. Det skal være slut med detailregulering, fejlafgørelser og evige slagsmål med inkompetente forvaltninger.

Man genfinder det i vores forslag til at give de ældre fuld råderet over den hjælp, de er berettiget til fra kommunen. Det skal ikke være kommunen, men den ældre selv, der bestemmer, om der skal vaskes gulv eller bages boller.

Det er en borgerpligt for en borgerlig regering
Læser man vores valgoplæg igennem, vil man se, at det er den indstilling, der driver Nye Borgerlige.

Og det er den vej, vi skal gå, for at få de alt for mange offentligt ansatte i administration og ledelse frigjort til gode produktive jobs i den private sektor.

Og samtidig frigjort medarbejderne i kernevelfærden fra DJØF’ernes klør, så de kan få lov at gøre det, de er gode til og uddannede til.

Det er ikke en opgave Socialdemokratiet og venstrefløjen kan løfte. Og Lars Løkke Rasmussen er ikke et hak bedre.

Det vil kræve en ægte borgerlig regering, der tør vær sig sin borgerlighed bekendt.

Nye Borgerlige vil kæmpe for, at det med en borgerlig valgsejr bliver helt centralt i regeringsforhandlingerne, at politikerne skal bestemme mindre og danskerne meget mere selv – også over flere af deres egne penge.

 

Læs valgoplægget her:

https://nyeborgerlige.dk/politik/valgoplaeg/

 

Kilder:

https://cepos.dk/artikler/staten-har-fra-2011-til-2022-oeget-sit-aarlige-forbrug-til-administration-og-ledelse-med-over-9-4-mia-kr/

https://cepos.dk/artikler/regelmaengden-stiger-stadig-700000-ord-tilfoejet-i-2020/

 



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Rigtige Nyheder får du desværre ikke på
DR, TV2, Facebook eller Twitter
Kom med over på Telegram, det vil du aldrig fortryde!

Herunder 4 videoer du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc3JjPSJodHRwczovL3d3dy55b3V0dWJlLmNvbS9lbWJlZC9GZzZuVDFBN1IxWSIgdGl0bGU9IllvdVR1YmUgdmlkZW8gcGxheWVyIiBmcmFtZWJvcmRlcj0iMCIgYWxsb3c9ImFjY2VsZXJvbWV0ZXI7IGF1dG9wbGF5OyBjbGlwYm9hcmQtd3JpdGU7IGVuY3J5cHRlZC1tZWRpYTsgZ3lyb3Njb3BlOyBwaWN0dXJlLWluLXBpY3R1cmUiIGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbj48L2lmcmFtZT4=
UKRAINE INFO

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC8ydEZzdEJzNjFQRTUvIj48L2lmcmFtZT4=
SE DENNE VIDEO

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere
×
Show
×
Show