Pernille Weiss: Hvor er den danske plan for energieffektivisering?

Pernille Weiss: Hvor er den danske plan for energieffektivisering?


Vil du ikke gerne have, at dine skattekroner skaber værdi for fællesskabet i stedet for at fyre for fuglene? Så er du er sikkert også enig i, at kommunen ikke bør bruge flere penge på energi end allerhøjst nødvendigt. Til gavn for varme hænder, et sundere miljø, mindre CO2 i atmosfæren og måske endda lavere skat. Det burde allerede være logikken.

Det er det bare ikke. 68% af danske kommunale ejendomme har dårlige energimærker. Det mærker blandt andre skolebørn gennem et elendigt indeklima, der betyder, at de lærer mindre og bliver oftere syge. Det er direkte i modstrid til, hvad der tjener Danmarks fremtid på alle parametre. Læg dertil de følgevirkninger, som dårligt indeklima også har på små børn i daginstitutionerne og beboerne på plejehjem. Det er ikke i orden!

Især i lyset af at Danmark er fuld af virksomheder, der har løsningerne til at energieffektivsere. Det hænger ikke sammen og passer overhovedet ikke ind i regeringens imagepleje af vores land som den grønne førenation. Vi risikerer at blive afsløret i kollektiv greenwashet distanceblænderi og et eksportmæssigt selvmål, hvis ikke regeringen snarest fremlægger en investerings- og aktivitetsplan for energieffektivisering af de bygninger, vi alle ejer sammen.

For den energi, vi ikke bruger, er den bedste. Denne lune one-liner har vi kendt længe. Det er sund fornuft. Den energi, vi ikke bruger, koster ikke noget. Den ødelægger ikke miljøet eller klimaet, indtil vi har ægte overflod af ren og af grøn energi.

Og med det stigende energibehov, der kommer af øget digitalisering, stigende befolkningstal, stigende energipriser og stigende velstandsforventninger, skal der ikke meget tankekraft til at se endnu flere argumenter for, at den energi, vi ikke bruger, altså er den bedste.

Derfor er det et kæmpe paradoks, at energieffektivisering (EE) ikke er tidens mest hotte svar på klimakrisen, og hvordan vi kommer gennem den grønne omstilling med både høj fart og masser af vitaminindsprøjtninger til vores økonomi. For energieffektivisering er udover ovennævnte positive argumenter også den mest omkostningseffektive måde at CO2-reducere på. Det vil sige, at skattekroner brugt på EE giver mest værdi end nogen anden investering i klimaet. Det skal ikke forstås, som om EE er svaret på alt. Det er det naturligvis ikke, for vi skal have produktionen op af ren og grøn energi, så vi kan slippe for de sorte, fossile energikilder.

Med det stigende energibehov, der kommer af øget digitalisering, stigende befolkningstal, stigende energipriser og stigende velstandsforventninger, skal der ikke meget tankekraft til at se endnu flere argumenter for, at den energi, vi ikke bruger, altså er den bedste.

“Det er mere aktuelt end nogensinde at spare på energien”, skriver Energistyrelsen på deres hjemmeside. Så hvad venter vi på?

I EU er vi i gang med at revidere direktivet for EE. Heldigvis. Som en del af EU’s grønne omstilling, som jo er et fælles ansvar. Målene for EE på forskellige områder skal generalet højere op og værktøjerne skal ligge bedre i hånden til de enkelte sektorer. Aktuelt foreslås det, at medlemslandene årligt skal energirenovere 3% af arealet af offentlige bygninger. Sådan cirka. I dag ligger gennemsnittet nok og roder rundt på 1%. 3% svarer dog kun til, at hver offentlig bygning renoveres hvert 33. år. Det er svært at undgå i forvejen, hvis ikke taget skal brase ned over skolebordene og plejesengene alligevel.

Jamen, hvem skal betale? Det kommunale anlægsloftet herhjemme anføres ofte som spærrebom for at gøre det rigtige. Men også andre argumenter handler om finansieringen af det, der vitterligt er en god forretning, men som er usexet spredt ud over en masse forskellige bygningstyper og ejerstrukturer. Det udfordrer indretningen af den politiske værktøjskasse. Så er det ligesom nemmere at elske en havvindmøllepark eller en sej energiø, der ligger nydeligt som ét stort og samlet investeringsattraktivt objekt.

Men det er altså dårlige undskyldninger. Derfor foreslår jeg blandt andet, at EU’s mange fonde til omstilling, genopretning og udvikling gøres betinget af, at pengene bruges energieffektiviserende. Det vil have den positive sidegevindst, at EE også skaber flere grønne og bedre betalte job. Det har mange lande i Europa hårdt brug for. Og jeg foreslår, at private aktører inviteres ind i et samarbejde med kommunerne a la ESCO-projekterne, hvor den private lægger pengene ud, hente dem hjem igen gennem de opnåede besparelser og overlader herefter den årlige besparelse til det offentlige.

Så helt ærligt, klimaminister Dan Jørgensen. Kom nu med en dansk EE-plan, som viser vejen for resten af EU. Forhandlingsrummet i Europa-Parlamentet har brug for det og næste generation vil elske dig for det.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!