Danmark: Tuesday, May 11, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 48
(3 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Nyt koncept: Få andre til at lave og servere mad for dig på såkaldt restaurant


Foto: RestaurantAnticaRoma, Pixabay

Nu kan du få andre til at lave og servere mad for dig på såkaldte restauranter. Du behøver ikke engang medbringe ingredienser.

Tænk, hvis du kunne slippe for indkøb, madlavning, oprydning og opvask og i stedet få andre til at lave din aftensmad for dig?

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det kan ikke desto mindre lade sig gøre på såkaldte restauranter, der har eksisteret i Danmark siden i går og tiltrukket danskere i tusindvis.

Pjece med retter
En af dem, der har besøgt en restaurant, er Bitten Nedergaard, der tog af sted med sin mand, Lars.

“Det var virkelig en stor oplevelse. Jeg skulle hverken købe ind eller noget,” siger Bitten, der dog må indrømme, at det nye koncept også skabte en del forvirring.

“De havde dækket rigtig fint op, men jeg forstod ikke helt, hvorfor der var så mange borde. Det plejer man jo kun at have, hvis man skal holde konfirmation eller sådan noget, men det viste sig at være, fordi der også kom mennesker, vi ikke selv havde inviteret, på den der restaurant,” siger Bitten og fortsætter:

“Det var klart et højdepunkt, at de kom med sådan en slags pjece med forskellige retter, og så kunne man bare selv vælge, hvad man ville have. Der kiggede jeg lige over på Lars, og han var lige så imponeret, som jeg var,” griner Bitten, der godt kunne forestille sig at besøge en restaurant igen.

Kan spores tilbage til Antikken
Selvom restauranter vil være et nyt og fremmed koncept for de fleste danskere, er fænomenet faktisk overhovedet ikke nyt, men har eksisteret i det meste af menneskehedens historie, siger madhistoriker Anna Buhl.

“Restauranter har været meget udbredt tidligere. Vi har eksempler på, at man så langt tilbage som i Antikken havde restauranter. Meget tyder på, at der også har eksisteret restauranter i moderne tid, men vi skal sandsynligvis helt tilbage til 2020 for at finde eksempler på, at folk har gået på sådan nogle,” siger hun.

Ifølge Anna Buhl findes der også restauranter, der har specialiseret sig i servering af – primært alkoholiske – drikkevarer. Disse restauranter kaldes barer eller værtshuse og har igennem historien også opnået stor popularitet i befolkningen.



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account