Unge på flugt fra nedslidt og nedsparet velfærdssektor

NYHEDER: Unge på flugt fra nedslidt og nedsparet velfærdssektor

Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel

60.034 mennesker er i år blevet optaget på en videregående uddannelse i Danmark. Det er næsten 10 pct. færre end i 2019.

Sygeplejerske-, pædagog-, socialrådgiver- og læreruddannelserne, som er ekstrem vigtige fag for velfærdssamfundet, optager samlet set 14 pct. færre end i 2019.

Som følge af et betydeligt fald i antallet af ansøgninger optager pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen hhv. 15 pct. og 18 pct. færre sammenlignet med 2019. Også læreruddannelsen og socialrådgiveruddannelsen, der er de sjette- og syvendestørste uddannelser i år, optager færre nye studerende i år. Her er faldet på henholdsvis 11 pct. og 10 pct.

År efter år skriver medierne om personalemangel i sygehusvæsenet. I 2021 blev 43 procent af alle opslåede sygeplejerske- stillinger ikke besat, og næsten hver anden sygeplejerskestilling står nu ubesat eller er besat af anden faglighed. Personalemanglen – for hele sundhedsvæsenet – er de seneste få år voldsomt intensiveret. Beretningerne om mangel på sygeplejersker, jordemødre, social- og sundheds- assistenter og -hjælpere, og flere steder også speciallæger, ruller ind uge for uge. Det samme gør de dårlige historier. Det er en destruktiv spiral, der er i gang.

Det kan være en skræmmende tanke for mange unge at uddanne sig til at skulle arbejde under dårlige vilkår. For nogle virker det afskrækkende, at ca. 40 pct. af uddannelsen består af praktik, for det betyder et møde med virkeligheden. Når virkeligheden ser så hård ud, kan det godt virke afskrækkende. Mange unge har desuden det indtryk, at med en universitetsuddannelse er der masser af muligheder for at uddanne sig videre i livet. Mens de har den oplevelse, at tager de først en professionsuddannelse, så ’skal de det resten af livet’.

Ifølge en analyse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bor 1,8 mio. danskere, svarende til 30 pct. af Danmarks befolkning, i lægedækningstruede områder. Et lægedækningstruet område betyder, at der er problemer med at sikre praktiserende speciallæger til alle borgere. Det er faktisk sådan, at cirka 126.000 danskere sidste år stod uden egen læge. Samtidig er der også mangel på sosu-assistenter, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, jordemødre, lægesekretærer mv. – ingen faggruppe kan stå alene.

De elendige løn- og arbejdsvilkår i sygehusvæsenet betyder, at sygeplejersker i tusindvis forlader faget og dropper job på sygehusene, der står tilbage med mange ubesatte stillinger og tvinges til at lukke senge ned og parkere stadig flere patienter på ventelister. Hver fjerde sygeplejerske i Region Hovedstaden forlader jobbet inden for 12 måneder. Alene fra januar til og med juni i år er 1.073 sygeplejersker fratrådt deres stillinger i Region Hovedstaden. Siden 2020 har 1.100 danske sygeplejersker fået autorisation til at arbejde i det norske sundhedsvæsen.

Over 5.000 sygeplejersker (svarende til 11 pct. af de beskæftigede sygeplejersker) bestrider i dag job uden for faget, og flugten væk fra sundhedsvæsenet har taget yderligere fart på det seneste efter den forgæves strejke hen over sommeren 2021. I øjeblikket forlader mange sygeplejersker deres job i Danmark og rejser op til sygehuse i Norge, hvor de får betalt fly, høj løn og gratis logi. Manglen på nøglemedarbejdere tvinger nu et af landets største hospitaler til at betale læger for at udføre opgaver, der normalt ligger hos sygeplejersker – til en tårnhøj overtidsbetaling.

Regeringens højt profilerede løfte om at skaffe 1.000 flere sygeplejersker er lysår fra at blive indfriet. I landets største region er antallet af sygeplejerskeårsværk ligefrem gået ned, viser de seneste opgørelser.

Mens der er en udpræget mangel på såkaldte ”varme hænder”, er antallet af ”kolde hænder” – det administrative personale i sundhedsvæsenet – vokset med 29 pct., fra 6.832 fuldtidsbeskæftigede i 2007 til 8.784 fuldtidsbeskæftigede i 2017. Det er især antallet af akademikere og chefer, der er steget i perioden. Antallet af administrative akademikere er i regionerne vokset med hele 137 pct. siden 2007, mens antallet af chefer er vokset med 33 pct.

Landets hospitaler har måttet lukke senge som følge af personalemangel. På Rigshospitalet mangler cirka 15 pct. af det normerede antal operations- og narkosesygeplejersker. Længere ventelister rammer skævt og skaber mere ulighed i sundhed. Det bliver de mest syge og dem uden sundhedsforsikring, der må vente længst.

Forventningen er nu, at ventelisterne først vil være afviklet i 2023 – tidligere var det målet, at de skulle være væk i løbet af i år. Blandt patienterne skaber det store frustrationer, at ventelisterne fortsat er enorme, og at indsatsen for at skaffe flere medarbejdere er parkeret i en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, som flere folketingspartier er blevet enige om at nedsætte.

André Rossmann

 

 

 

 





Source link

×
Show
×
Show