Thomas stod helt alene, da han som 18-årig med et massivt alkohol- og hashmisbrug skulle flytte fra døgninstitution: - Jeg skulle næsten dø, før jeg fik hjælp

NYHEDER: Thomas stod helt alene, da han som 18-årig med et massivt alkohol- og hashmisbrug skulle flytte fra døgninstitution: – Jeg skulle næsten dø, før jeg fik hjælp

Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel

Efterværn: Overgangen fra barn til voksen kan for nogle være svær, og for andre kan den være næsten umulig.

For Thomas De Oliveira var det ikke unormalt, at døren var låst derhjemme, når hans far var på druk eller lå og sov branderten ud. Så måtte Thomas på egen hånd finde et sted at sove, og typisk blev det under trappen eller på legepladsen. Skulle der aftensmad i maven den dag, måtte han selv skaffe pengene, så der var råd til enten kyllingepølser eller hot wings i den lokale Fakta.

Dan han var 10, blev hans verden ændret for altid. Faren forsvandt på mystisk vis, og seks måneder senere blev han fundet død. De tragiske omstændigheder gjorde, at Thomas skulle anbringes, da hans mor ikke var i stand til at passe ham, da hun havde psykiske problemer.

Et kaotisk børne- og ungdomsliv bød til sidst på en anbringelse på en døgninstitution. Det fik Thomas indlemmet i et misbrugsmiljø, hvor han udviklede et massivt alkohol- og hashmisbrug. Med det i bagagen fyldte han 18 år, og så kunne han ikke længere blive boende på institutionen. Det var tid til at stå på egne ben.

Derfor blev han tilbudt et såkaldt efterværn, der skal sikre, at anbragte unge får den nødvendige hjælp, når de som 18-årige skal klare sig selv. I Thomas’ tilfælde blev det en kontaktperson to timer om ugen, men det var langtfra nok.

– Jeg stod et sted, hvor jeg havde behov for noget behandling og terapi. Alting var lige pludselig ændret, for selv om jeg ikke fik megen hjælp på institutionen, var der trods alt nogle voksne, man kunne gå til, fortæller han.

– Kontaktpersonen var rar og venlig. Vi spiste burgere eller så en håndboldkamp, og det var ganske fint. Men det var slet ikke tilstrækkeligt, men kan ikke knytte en relation på to timer om ugen, slet ikke når man er et traumatiseret barn, som jeg i den grad var, siger han.

Efterværnet hjalp derfor ikke, og for at frigøre sig fra misbrugsmiljøet flyttede han til en ny by på Sjælland. Men her blev problemet kun værre, for den nye kommune kontaktede ham aldrig om et tilbud om hjælp i form af efterværn, og pludselig stod Thomas nu alene med sine misbrugsproblemer uden nogen at gå til.

– Jeg var i en misbrugståge, og når man er i en situation som min, så råber man ikke om hjælp til fremmede. Det kræver en nær relation, og der skal professionelle voksne til at skabe den relation.

Desværre er Thomas’ historie langtfra enestående.

Jeg var i en misbrugståge, og når man er i en situation som min, så råber man ikke om hjælp til fremmede. Det kræver en nær relation, og der skal professionelle voksne til at skabe den relation.

Thomas De Oliveria

Udbredt problem

En ny analyse fra Bikubenfonden viser, at der er store kommunale forskelle på, hvem der får tilbudt efterværn, selv om de unge egentlig er i målgruppen for at modtage den.

Ser man på perioden 2010-2020 har de kommuner, der tildeler færrest efterværn til unge i målgruppen, tildelt det til mellem 12 og 30 procent af de unge. I den anden ende af skalaen har nogle kommuner tildelt efterværn til mellem 85 og 100 procent af målgruppen.

Således er der kommuner, hvor kun lidt over hver tiende får efterværn, og andre kommuner, hvor samtlige unge i målgruppen modtager støtteordningen.

Hvad er et efterværn?

Målgruppen for efterværn er unge, der har været anbragt eller haft en kontaktperson, frem til de fylder 18 år.

Kommunerne har ansvaret for efterværnet og skal konkret og individuelt tage stilling til, om den enkelte unge i målgruppen skal have efterværn, og hvilket efterværn det skal være.

For anbragte unge kan efterværnet omfatte:

  1. Opretholdelse af et døgnophold på et anbringelsessted, som f.eks. i plejefamilie, på døgninstitution eller på eget værelse
  2. En fast kontaktperson til den unge
  3. En udslusningsordning på det hidtidige anbringelsessted
  4. Andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge

Sine Egede Eskensen, der er direktør i Bikubenfonden og initiativtager til rapporten, mener, at et ordentligt efterværn er en nødvendighed, fordi det har en positiv effekt på uddannelse, indkomst, kriminalitet og sundhed. Og derfor bekymrer det hende, at kommunerne har så forskellige tilgange til efterværn.

– Det er alt for tilfældigt, om man overhovedet får et efterværn. Og de, som får det, har det oftest kun meget kortvarigt, fortæller hun.

Ifølge direktøren handler det ofte om, at kommunerne ser det som en udgift, når der skal gives efterværn. Men i stedet bør man se det som en investering, da analysen viser, at det på langt sigt både kan gavne den unge og samfundet, fordi det blandt andet fører til mindre kriminalitet og arbejdsløshed.

– Helt grundlæggende mener vi, at når vi som samfund vælger at fjerne et barn fra sine forældre, så bør vi også forpligte os til at tage ansvar for det barn, indtil personen ikke har brug for os mere. Og sådan er det ikke i Danmark i dag, siger hun.

Brug for ændringer

Et er, at der er store forskelle, alt efter hvilken kommune de anbragte bor i. Men i alt får kun to ud af tre anbragte unge hjælp gennem efterværnet, når de fylder 18. Samtidig er det for mange en kortvarig støtte, da kun 1 ud af 10 stadig får støtte, når de er fyldt 23.

Derfor blev politikerne i maj 2021 enige om, at der er behov for at nytænke efterværnet, og i løbet af 2022 er det planen, at der skal landes en politisk aftale om efterværn.

Bikubenfonden, Børns Vilkår, Socialpædagogerne med flere er gået sammen i Policy Lab, der arbejder på at forbedre anbragtes unges adgang til voksenlivet. Her mener man, at det bør være en rettighed for udsatte unge at få efterværn. Samtidig bør efterværn udvides til at gælde, frem til de fylder 25 år – med mulighed for at forlængelse til det 27. år, er holdningen.

Hos Venstre og De Radikale er der opbakning til at lave om på det nuværende system, men ikke nødvendigvis præcis som organisationerne foreslår.

– Vi skal kigge på en udvidelse af paragrafferne, så det gælder for en større gruppe af de unge, og så kommunerne ikke er i tvivl om, hvem skal have det. I dag er det alt for tilfældigt, hvem der får efterværn, mener Marlene Ambo-Rasmussen, der er socialordfører hos Venstre.

For hende er det ikke afgørende, om efterværnet gælder, frem til man er 25. I stedet mener hun, at man bør kigge på andre faktorer, når der skal tildeles efterværn.

– Man bør i højere grad se på, om de unge enten er i gang med en uddannelse eller et arbejde, og om de har et sikkerhedsnet i form af et netværk. Så sikrer man, at når de unge er færdige med efterværnet, er der nogle, der tager over, fortæller hun.

Samtidig mener Marlene Ambo-Rasmussen, at kommunerne skal tage et større ansvar, og i stedet for at se efterværnet som en udgift i højere grad bør se det som en investering.

– Vi kan se, at de unge bliver boende i kommunen. Men hvis de ikke får den nødvendige støtte, så ender mange i kriminalitet eller som hjemløse, og så bliver det en endnu større udgift for kommunen, fortæller Marlene Ambo

Hos De Radikale mener man også, at paragrafferne skal strammes op, så kommunerne ikke på samme måde som i dag giver efterværn på forskellig vis.

– For os er det ikke første prioritet at få udvidet efterværnet til 25 år. Det handler om, hvor vi bruger pengene bedst, og der er vores vigtigste fokus de 18-23-årige. Vi mener, at man kan gøre den største forskel hos den gruppe, og om der så skal være mulighed for at udvide for nogle, det må vi se på, fortæller Christina Thorholm, der er socialordfører i Radikale Venstre.

Biluheld ændrede alt

Selv om Thomas de Oliveira i dag er selvstændig med otte ansatte, er der ingen tvivl hos ham: Et bedre efterværn, da han stod alene som 18-årig, kunne have gjort en markant forskel for ham. I stedet skulle det være en brat opvågning, der næsten endte fatalt.

En dag havde han hjemve til vennerne i Jylland, så han startede bilen og vendte snuden mod de gamle kammerater i misbrugsmiljøet. Her mødtes de til det lokale kræmmermarked og festede i ølteltet, men efter markedet satte Thomas’ sig ind i sin bil med en promille på 2,6 i blodet og påvirket af hash.

Han endte med at køre galt og totalsmadre bilen, og det resulterede i, at han røg i koma og på et tidspunkt svævede mellem liv og død.

– Jeg skulle næsten dø, før jeg selv bad om hjælp. Men det blev heldigvis mit livs advarsel, der fik mig på rette kurs.

Som 20-årig kørte Thomas De Oliveira galt, da han besøgte sine venner i Jylland. Det betød, at han næsten mistede livet. Det blev dog også det, der gjorde, at han fik den nødvendige hjælp. Privatfoto

Den uansvarlige handling fik ham til at indse, at han var nødt til at rette op på sit liv. Og samtidig betalte forsikringen for tre psykologtimer, der blev starten på den intensive terapi, som Thomas i dag stadig går til.

– Selvfølgelig havde et bedre efterværn gjort en forskel. Jeg havde behov for gode voksne relationer, som kunne guide mig gennem livet. Et liv, hvor man ikke tager stoffer, men får sig en uddannelse og et job, i stedet for at være i et misbrugsmiljø.

Ikke engang børn, der bor hjemme i en kernefamilie, er klar til at være helt på egen hånd, når de er 18 år.

Thomas De Oliveria

Han er frustreret over, at man i dag har et mål om at anbringe flere børn og i en tidligere alder, men så snart de fylder 18 år, bliver de sendt videre uden ordentlig hjælp.

– Ikke engang børn, der bor hjemme i en kernefamilie, er klar til at være helt på egen hånd, når de er 18 år. De flytter typisk først, når de er 21-22 år, og så står mor og far stadig klar med en hjælpende hånd. De relationer har vi ikke med os, jeg havde i hvert fald ikke. Og derfor er det så nødvendigt med den rette støtte.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Rigtige Nyheder får du desværre ikke på
DR, TV2, Facebook eller Twitter
Kom med over på Telegram, det vil du aldrig fortryde!

Herunder 4 videoer du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc3JjPSJodHRwczovL3d3dy55b3V0dWJlLmNvbS9lbWJlZC9GZzZuVDFBN1IxWSIgdGl0bGU9IllvdVR1YmUgdmlkZW8gcGxheWVyIiBmcmFtZWJvcmRlcj0iMCIgYWxsb3c9ImFjY2VsZXJvbWV0ZXI7IGF1dG9wbGF5OyBjbGlwYm9hcmQtd3JpdGU7IGVuY3J5cHRlZC1tZWRpYTsgZ3lyb3Njb3BlOyBwaWN0dXJlLWluLXBpY3R1cmUiIGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbj48L2lmcmFtZT4=
UKRAINE INFO

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC8ydEZzdEJzNjFQRTUvIj48L2lmcmFtZT4=
SE DENNE VIDEO

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere
×
Show
×
Show