Rentestormen raser, og boligpriserne falder: Dit afdragsfrie boliglån er måske alligevel ikke afdragsfrit

NYHEDER: Rentestormen raser, og boligpriserne falder: Dit afdragsfrie boliglån er måske alligevel ikke afdragsfrit

Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel

Boliglån: Vi nærmer os den perfekte storm på boligmarkedet, hvor alle de boligejere, der i sin tid sikrede sig et fastforrentet boliglån med en rente på 0.5 procent, kan sove trygt og godt om natten.

Stormens rasen har nemlig sendt den faste rente på boliglån over 4 procent, og nu rammer den variable rente også nye højder, som især for en særlig gruppe af boligejere kan give sved på panden.

Rentestormen har nemlig ramt flekslånene så hårdt, at ydelsen på F5-lånet er den højeste i 10 år. For alle, der står og skal lukke et nyt F5-lån ved den kommende renteauktion, kan det variable boliglån nemt ende med at blive låst på en rente på 2 procent.

Det betyder, at mens det afdragsfrie F5-lån på én million kostede 670 kroner efter skat hver måned i begyndelsen af januar, så koster det nu 1800 kroner.

– Da vi stod ved årets indgang, forventede de fleste økonomer en moderat stigning i boligrenterne i 2022. Ingen officielle analyser spåede den udvikling, vi har været vidne til. Det er gået langt hurtigere end forventet, siger chefanalytiker i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann i podcasten “Erhvervsklubben”, som du kan lytte til i artiklen her.

Da vi stod ved årets indgang, forventede de fleste økonomer en moderat stigning i boligrenterne i 2022. Ingen officielle analyser spåede den udvikling, vi har været vidne til. Det er gået langt hurtigere end forventet.

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker i Nordea Kredit

Oven i det er flere og flere boligøkonomer og ejendomsmæglere begyndt at tale om faldende boligpriser. Og her opstår den giftige cocktail som en hel del boligejere kan få ødelagt deres nattesøvn over.

– Det er voldsom udvikling, vi ser nu, og vi mærker tydeligt, hvor pressede især førstegangskøberne er, fordi det de troede, de havde råd til at købe for bare seks måneder siden, ser helt anderledes ud nu. Og meget tyder på, at vi ikke er helt igennem rentestigningerne endnu, siger Lise Nytoft Bergmann.

Kan udløse tvangsafdrag

Med en en stigende fast rente på mere end 4 procent er der stadig stor interesse for det variable rentemarked. Men det er også her, at rutscheturen kan blive størst. For med en historisk høj fart har det populære flekslån med 30 års afdragsfrihed indtaget det danske lånemarked. Det placerer en selvudløsende bombe under en voksende del af landes boligejere.

De skal nu håndtere både risikoen for rentestigninger og faldende boligpriser, der kan udløse tvangsafdrag. Det mener Jesper Berg, der er administrerende direktør i Finanstilsynet.

Han forklarer til Børsen, at flere banker melder, at omkring tre ud af fire låntagere gennem årets første tre måneder valgte et lån med afdragsfrihed i 30 år. Problemet er, at lånene mange steder er indrettet på en måde, så man alligevel skal betale afdrag på det, hvis boligprisen falder så meget, at lånet overstiger 75 procent af boligens værdi.

– Hvis det måtte ske, at ejendommen falder i værdi, fordi der kommer en rentestigning, og man i øvrigt også har korte renter på sit lån, så står man over for en ret giftig cocktail. Ikke alene stiger rentebetalingerne, men du skal også pludselig betale afdrag. I et worst case-scenarie så er du gået fra at have en lønindkomst til at være på pension, der, for de fleste boligejere, er lavere end den lønindkomst, de har haft før, siger Jesper Berg til Børsen.

I januar, februar og marts valgte næsten 8 ud af 10 af de nye låntagere på lån med 30 års afdragsfrihed en variabel rente i Realkredit Danmark. I Nordea Kredit lød det tal på 7 ud af 10. Samtidig fylder de lange afdragsfri lån nu op mod en tredjedel af samtlige nye udlån.

Og den udvikling betyder, at boligejerne skal tænke sig godt om, siger Lise Nytoft Bergmann.

– Hvis du står med en variabel rente på det her lån, så kan du allerede nu se din økonomi igennem og se, hvor du kan skære ned, så du – uanset hvordan renterne udvikler sig – kan have råd til at begynde at afdrage på dit lån.

De 30-årige afdragsfri lån er hos de fleste banker indrettet sådan, at hvis boligpriserne falder så meget, at lånet overstiger 75 procent af boligens værdi, skal man til at betale afdrag på lånet. Boligejere, der har indrettet deres økonomi efter nul afdrag og lav rente, risikerer altså at blive hårdt ramt på økonomien. Men historisk set er det sjældent gået så galt, siger Lise Nytoft Bergmann

– Det er ret sjældent, vi ser boligpriser falde med 25 procent. Da vi stod i boligboblen i 00’erne, ramte vi et samlet fald på 20 procent over hele landet. Men der kan være dele af landet, som kan blive hårdere ramt. I 00’erne gjaldt det for Bornholm, Sydsjælland og på dele af ejerlejlighedsmarkedet i København.

Nu stiger renten i Europa

Så længere renterne fortsætter med at stige, vil risikoen ved de afdragsfrie lån bare vokse, og meget tyder på, at vi er langt fra at have set enden på rentestigningerne. Den amerikanske centralbank, FED, har ad flere omgange været ude at hæve renten, og nu følger Europa efter.

Allerede onsdag kom det nemlig frem, at Den Europæiske Centralbank, ECB, også vælger at lade renten stige. Det vil med overvejende sandsynlighed betyde, at Danmarks Nationalbank følger efter og hæver den danske rente fra minus 0,6 procent til minus 0,35 procent. Det fortæller chefanalytiker i Sydbank Søren Kristensen.

– Chefen for Den Europæiske Centralbank sender nu et klart signal om, at renten bliver hævet til juli. Det rammer også danske forbrugere og boligejere, siger Søren Kristensen og fortsætter:

– Det er vores forventning, at Lars Rohde og co. inde i Nationalbanken har sat renten op med hele 0,75 procentpoint, inden vi sætter tænderne i juleanden. Der er altså med andre ord tale om en markant ændring i de helt korte renter. Det sker dog også med god grund. Inflationen er alt, alt for høj for ECB, og selv om lønstigningerne i Europa endnu ikke har taget fart, kan det være et spørgsmål om tid.

Boligejere ikke skræmt

Selv om sol, måne og stjerner peger i retning af stigende renter og faldende boligpriser, har appetitten på de de afdragsfrie lån endnu ikke ændret sig.

Kamilla Hammerich Skytte, der er direktør i Realkredit Danmark, forklarer til Børsen, at Realkredit Danmark oplever en stor søgning efter den lange afdragsfrihed. Hun fortæller, at de seneste års stigninger i boligpriserne og store pensionsformuer har gjort lånet muligt for en større andel af danskerne.

Den samme interesse mærker Nordea Kredit, hvor Lise Nytoft Bergmann påpeger, at selv om renterne er stigende, er der stadig en del kunder med en stor friværdi, som kan have stor glæde af boliglånet med 30 års afdragsfrihed.

Hør mere i podcasten “Erhvervsklubben”

I denne uges udgave af podcasten “Erhvervsklubben” går vi helt tæt på det danske bolig- og lånemarked.

I podcasten i denne uge:

0.20: Danske virksomheder råber om hjælp – kæmper mod russiske oligarker.

5.35: Danske boligejere kan blive tvunget til at afdrage på deres afdragsfrie lån.

19.46: Vi er kun en konkurs fra ny finanskrise.

25.37: Bloody Monday på aktiemarkedet vidner om ny stor aktienedtur.

34.32: Russiske containere hober sig på i dansk havn.

Du kan høre podcasten på Spotify, Podimo og Itunes eller i appen “Nyhedskiosken”. Du kan også finde den på Avisen Danmarks hjemmeside: avisendanmark.dk/erhvervsklubben



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Rigtige Nyheder får du desværre ikke på
DR, TV2, Facebook eller Twitter
Kom med over på Telegram, det vil du aldrig fortryde!

Herunder 4 videoer du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc3JjPSJodHRwczovL3d3dy55b3V0dWJlLmNvbS9lbWJlZC9GZzZuVDFBN1IxWSIgdGl0bGU9IllvdVR1YmUgdmlkZW8gcGxheWVyIiBmcmFtZWJvcmRlcj0iMCIgYWxsb3c9ImFjY2VsZXJvbWV0ZXI7IGF1dG9wbGF5OyBjbGlwYm9hcmQtd3JpdGU7IGVuY3J5cHRlZC1tZWRpYTsgZ3lyb3Njb3BlOyBwaWN0dXJlLWluLXBpY3R1cmUiIGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbj48L2lmcmFtZT4=
UKRAINE INFO

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC8ydEZzdEJzNjFQRTUvIj48L2lmcmFtZT4=
SE DENNE VIDEO

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere
×
Show
×
Show