Organisation vil have politikere til at påvirke vores motionsvaner - men adfærdsforsker skyder forslag ned: - Det er en oldnordisk måde at tænke på

NYHEDER: Organisation vil have politikere til at påvirke vores motionsvaner – men adfærdsforsker skyder forslag ned: – Det er en oldnordisk måde at tænke på

Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel

Motionsvaner: Vi bevæger os mindre, og vi bliver mere overvægtige. Det skal der gøres noget ved – og SMV Danmark, som repræsenterer de små og mellemstore danske virksomheder, har en række forslag til, hvordan det skal ske.

– De seneste tal for inaktivitet er ret katastrofale. Det er gået den forkerte vej de seneste 10 år, hvor tallene virkelig har rykket sig. Det er dramatiske tal, og derfor undrer det os, at der ikke har været mere politisk fokus på det, siger chefkonsulent i SMV Danmark Kasper Munk Rasmussen.

– Lige nu er vi meget optagede af situationen i Ukraine, af prisstigninger og af verdensøkonomien i det hele taget, som måske føles vigtigere og mere presserende i hverdagen. Men vi kan se, at hvis man ignorerer problemet, bliver det på sigt alvorligt for samfundet, hvor vi kommer til at stå med store regninger til sundhedsvæsenet.

Tallene, som chefkonsulenten henviser til, stammer fra den seneste undersøgelse af danskernes sundhed. Den blev lavet sidste år, og 180.000 danskere deltog. Den viser kort fortalt, at væsentligt færre end i 2017 i dag lever op til WHO’s anbefalinger om minimumsaktivitet. Anbefalingen for voksne lyder på mindst 150 minutters fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet – eller 75 minutter ved høj intensitet.

Da undersøgelsen blev lavet i 2017, var det 28,8 procent af alle voksne danskere, der ikke levede op til WHO’s anbefaling. I 2021 var det tal steget til 58,1 procent.

Corona gjorde indhug

Noget, der ikke har hjulpet danskernes motionsvaner i den rigtige retning, er coronapandemien, hvor mange blev mere inaktive. En del kontoransatte kunne arbejde hjemmefra og skulle ikke længere cykle til og fra arbejde – og samtidig lukkede fitnesscentre og håndboldhaller ned.

SMV Danmark vandrer op ad en klassisk informationstrappe, hvor de taler om at lave kampagner og sænke priser for at ændre folks adfærd. Det kan på papiret godt se ud til at være gode idéer – men det er en meget oldnordisk måde at tænke adfærdsforandring på.

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker, RUC

Siden har særligt fitnesscentrene endnu ikke fået den genopblomstring, de håbede på. Blandt godt 200 fitnesscentre, som er medlemmer af SMV Danmark, var tendensen i januar i år, at centrene havde cirka 20 procent færre medlemmer end før pandemien. I dag er billedet nogenlunde det samme, fortæller chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen.

Loop-kæden, som har over 130 fitnesscentre spredt over hele landet, er blandt de centre, der stadig savner en femtedel af de medlemmer, de havde forud for pandemien. Det fortæller administrerende direktør Brian Schneider.

Den administrerende direktør i Loop Fitness, Brian Schneider, fortæller, at fitnesskæden stadig oplever markant lavere medlemstal end før pandemien. I centrene hører man nu begrundelser, man ikke har hørt før, for opsigelser – blandt andet sætter økonomien en stopper for nogles medlemskab. Foto: Loop Fitness

– Vi havde håbet, at det ville vende, da vi ramte efteråret og vinteren 2021. Da var mange blevet vaccineret, og det så ud, som om der var styr på tingene, så vi troede, vi skulle have en ny, frisk højsæson, hvor vi kunne få noget af det tabte tilbage. Men så kom omikronvarianten og satte en kæp i hjulet på det, fordi mange blev smittet og var nære kontakter, siger Brian Schneider.

Nu er det i faktorer end corona, der gør at folk bliver væk. På denne tid af året er der normalt en tendens til flere udmeldelser – eksempelvis fordi folk dyrker udendørs motion i stedet for at gå i fitnesscentret, blandt andet cykling eller løb. Men i år hører man i Loop også to andre forklaringer, som begge er nye.

Ikke samme medlemsfald hos DGI

Avisen Danmark har talt med DGI, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, som under pandemien totalt set også mistede medlemmer – cirka 50.000 medlemmer ud af i alt 1,7 millioner og dermed en markant mindre nedgang sammenlignet med fitnesscentrene i SMV Danmark. I 2021 oplevede DGI-foreningerne endda en lille fremgang.

– Vi kan se, at medlemmerne nu er på vej tilbage, og det er vi super glade for, siger landsformand Charlotte Bach Thomassen:

Landsformanden mener, at en del af succesen skyldes, at foreningerne har gjort et stort stykke arbejde for at holde på medlemmerne under pandemien ved at opfordre til at fastholde engagement i foreningerne. Til det store spørgsmål om, hvordan man forbedrer danskernes motionsvaner over en bred kam, er svaret dog slet ikke så enkelt:

– Vi er rigtig mange, der har et ansvar. I DGI arbejder vi for, at vi har rigtig stærke foreninger overalt i Danmark med mangfoldige tilbud, og hvor det er attraktivt at være med i fællesskabet. Det handler også om at indrette byer og lokalsamfund, så de motiverer og inspirerer til bevægelse – alt fra gode cykelstier til uderum, man kan motionere i. 

– Og så handler det om at tænke idræt og bevægelse ind i skoler og på arbejdspladser, hvis vi skal leve et mere aktivt liv og modsvare den her kæmpe globale tendens, der er til inaktivitet, siger DGI-landsformanden.

– Der er nogle, der melder sig ud, fordi de siger, de ikke kan få taget sig sammen til at komme i gang igen efter corona. De vil måske komme igen til efteråret – men de skal lige samle sig om det først, siger direktøren.

– Og så er der dem, der kigger på deres budget og vælger at pause deres fitnessabonnement, fordi regninger til alt andet stiger, og de er nødt til at vælge noget fra. Vi hører det mere og mere som forklaring fra vores medlemmer, at det begynder at fylde – så meget, at den forklaring ligger i toptre lige nu, siger Brian Schneider og tilføjer, at kæden derfor er bekymret for, om det er de danskere med færrest ressourcer, der bliver hårdest ramt.

Ligesom i Sverige

Netop prisen for at dyrke motion er et af de steder, som SMV Danmark gerne ser, at der bliver sat ind på.

– Vi synes ikke, det må være økonomien, der står i vejen for, at danskerne er fysisk aktive. Det burde man tage op politisk. Det gælder, uanset om man er medlem i en håndboldklub, i et fitnesscenter eller noget tredje, så må det ikke være økonomien, der står i vejen, siger Kasper Munk Rasmussen.

Uanset om man er medlem i en håndboldklub, i et fitnesscenter eller noget tredje, så må det ikke være økonomien, der står i vejen.

Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent, SMV Danmark

I SMV Danmarks forening for fitnesscentre, SMV Fitness, finder man derfor inspiration i Sverige. Her er der kun seks procent moms på fitnessabonnementer, og arbejdsgivere kan som medarbejderfordel give deres ansatte gratis abonnementer til samme – uden at den ansatte skal beskattes. Samme initiativer ser man gerne i Danmark.

Derudover lægger SMV Danmark op til, at kommunerne skal tage indsatsen for forebyggelse mere alvorligt og vidensdele mere på tværs af kommuner.

– Alle kommuner skal have en plan for, hvordan de vil arbejde mere systematisk med det her, lyder ønsket fra chefkonsulenten.

Et tredje forslag går på at sætte gang i en kampagne med Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm i spidsen som ansigtet, der skal være med til at genstarte den fysiske aktivitet.

Hvor starter problemet?

Organisationens forslag møder dog kritik hos adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet.

– Jeg kan godt forstå, hvorfor de foreslår sådan noget som en kampagne med Søren Brostrøm. Man tænker på, hvad der havde succes under pandemien – og her havde Brostrøm en effekt.

– Det kan godt være, at en kampagne med ham i spidsen virker, når folk overvejer, om de skal tage imod en vaccine eller ej – her skal man have en afsender, som har autoritet, som folk godt kan lide og som vækker tillid. Han siger, at folk roligt kan tage en vaccine. Det er en situation, hvor man har et tillidsproblem så at sige, som man løser ved at finde en afsender, der vækker tillid.

– Men når man tænker på at ændre folks motionsvaner ved at lave en kampagne med Søren Brostrøm – er det så, fordi vi er bange for at gå i et fitnesscenter? spørger forskeren retorisk.

Han mener, at et sådant tiltag ikke vil få nogen effekt.

Samme budskab går igen, når Pelle Guldborg Hansen bliver præsenteret for de øvrige forslag fra SMV Danmark.

– Man skal finde ud af, hvor problemet er, før man kommer med løsninger. Man skal finde ud af, hvilke åbninger man har for at få motion ind i folks hverdag, siger han.

– SMV Danmark vandrer op ad en klassisk informationstrappe, hvor de taler om at lave kampagner og sænke priser for at ændre folks adfærd. Det kan på papiret godt se ud til at være gode idéer – men det er en meget oldnordisk måde at tænke adfærdsforandring på.

Han afviser ikke, at det kan have en effekt at sænke priser på fitnessabonnementer, men han pointerer, at det kræver, at man ved, at folk afmelder deres abonnementer på grund af prisen – og ikke fordi de ikke bruger deres abonnement.

– Hvis du har et medlem, der bruger sit abonnement, men som afmelder på grund af prisen, så har du et problem. Hvis du derimod finder en, der ikke rigtigt kommer i centret, og som derfor afmelder, så handler det om at få folk til at komme i stedet for at skrue prisen ned, siger adfærdsforskeren.

Forandret verden

Problemets årsag skal altså kendes, før man kan finde en ordentlig løsning, mener han. Derudover er det vigtigt at huske, at motion gerne må være sjovt – især hvis man vil motivere børn og unge til at motionere mere. Det lykkes man knap så godt med, hvis det bare er et punkt på dagsordenen, der skal tikkes af. Og så handler det også om at gøre motion lettilgængelig, mener Pelle Guldborg Hansen.

Han fortæller om en kontorarbejdsplads i Canada, hvor man havde anlagt kunststofbane til fodbold midt i bygningen, så de ansatte altid kunne spille fodbold i en pause for at få rørt sig – og om kontorer rundt om i Danmark, hvor der står bordfodboldborde, der også bliver flittigt brugt.

Sådan får du motion ind i hverdagen

Bente Klarlund Pedersen, der er klinisk professor ved Københavns Universitet og ekspert i, hvordan motion påvirker kroppen, understreger, hvor stor betydning motion i hverdagen egentlig har.

– Fysisk inaktivitet er formentlig den væsentligste risikofaktor for for tidlig død, næstefter rygning. Bare det at man går fra ikke noget motion og så til at motionere 30 minutter om dagen, det nedsætter ens risiko for at dø for tidligt med 30 procent, siger hun.

Det skyldes, at 30 minutters daglig motion nedsætter risikoen for i alt 35 forskellige sygdomme og sygdomstilstande, heriblandt type 2 diabetes, kræft, demens og forskellige hjertesygdomme.

Men for nogle kan det være svært at få presset motion ind i en travl hverdag. Derfor giver Bente Klarlund Pedersen her et godt råd til den travle dansker:

– Man kan prøve at fokusere på, om man kan få transportmotion ind. De fleste skal jo frem og tilbage til arbejde eller skole. Hvis man kan få motion under sin transport, vil det derfor være en nem måde at løse det på. Det kan være, at man cykler eller går i stedet for at tage bilen. Hvis man har meget langt til arbejde, kan man også parkere bilen et stykke væk fra arbejdspladsen og så gå resten af vejen, siger hun.

Et andet råd er at mødes med venner til gåture i stedet for siddende kaffeaftaler – præcis som flere begyndte at gøre under coronanedlukningerne.

– Det handler jo om at beslutte sig for det. Men det vigtigste er at være bevidst om det og tænke over, hvor i dagligdagen man nemt kan få lidt motion sneget ind.

– Man skal ikke arbejde ud fra, at vi skal tilbage til, hvor vi var engang – for verden har forandret sig massivt siden 80’erne, som ofte er årtiet, man taler om, når man gerne vil forbedre vores motionsvaner. Man skal i stedet se på, hvordan vi tilpasser det, så vi kan få motionsvanerne ind, som verden er nu.

Hos SMV Danmark kan man godt se pointen i adfærdsforskerens kritikpunkter – men prisen er en afgørende faktor, mener organisationen.

– Det giver meget god mening, at man laver mere analysearbejde. Det er rigtigt, at vi ikke kommer med forslag på baggrund af et stort forskningsprojekt, men det er et anerkendt økonomisk princip, at pris påvirker forbruget af et produkt, siger Kasper Munk Rasmussen.

– Vi kan også se på de svenske tal, at Sverige har en større andel af befolkningen, der er aktiv. Det er svært at sige, præcis hvor skoen trykker. Derfor er det også vigtigt for os, at der bliver indsamlet data, viden og erfaringer i forhold til forskellige løsningsmuligheder.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Rigtige Nyheder får du desværre ikke på
DR, TV2, Facebook eller Twitter
Kom med over på Telegram, det vil du aldrig fortryde!

Herunder 4 videoer du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc3JjPSJodHRwczovL3d3dy55b3V0dWJlLmNvbS9lbWJlZC9GZzZuVDFBN1IxWSIgdGl0bGU9IllvdVR1YmUgdmlkZW8gcGxheWVyIiBmcmFtZWJvcmRlcj0iMCIgYWxsb3c9ImFjY2VsZXJvbWV0ZXI7IGF1dG9wbGF5OyBjbGlwYm9hcmQtd3JpdGU7IGVuY3J5cHRlZC1tZWRpYTsgZ3lyb3Njb3BlOyBwaWN0dXJlLWluLXBpY3R1cmUiIGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbj48L2lmcmFtZT4=
UKRAINE INFO

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC8ydEZzdEJzNjFQRTUvIj48L2lmcmFtZT4=
SE DENNE VIDEO

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere
×
Show
×
Show