Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel
Er du blevet selvforsynende, eller har du en god historie? Så tip os på [email protected].
Det er blevet dyrere at handle ind i supermarkederne, og det har fået en del danskere til at tænke på at blive mere selvforsynende.
Nogle af de steder, hvor det kan mærkes, er hos gårdbutikkerne i Bramming, Nørre Aaby og Haslev, der blandt andet sælger høns. Det fortæller stederne til Ekstra Bladet.
Her meldes der enten udsolgt af høns eller om en forventning om et salg, der vil overstige de sædvanlige forventninger.
Alle tre steder er de sikre på, at de stigende fødevarepriser er med til at sætte skub i salget.
Op til 300 æg om året
Alt efter, hvilken høne du får fingrene i, ligger priserne fra 70 kroner og op til 300 kroner. Det er de ‘tungeste racer’, der ligger i den dyre ende.
– Alt efter race kan en enkelt høne producere mellem 100 og 300 æg om året.
– Fire Isa Brown-høner dækker behovet for en familie på 4-5 personer, siger Hans Jørgen Madsen, der står i butikken Bodils Blomster i Haslev på Sjælland. Her bliver der – foruden blomster – også solgt høns i mange afarter.
I butikken i Bramming lyder vurderingen, at en høne kan producere op til 200 æg om året. Der vil være flest æg det første leveår, og derefter daler antallet.
Førstegangs-købere
Det er dog ikke alle besøgende i de tre gårdbutikker, der har rutinen, når det kommer til at holde høns.
– Vi har i snit ti nye kunder i løbet af 14 dage, der er nede for at købe høns for første gang.
– Her fortæller de fleste, at de vil købe høns, fordi de forventer at æggene bliver meget dyrere, fortæller Hans Jørgen Madsen.
Men inden du sætter gps’en til at finde Haslev, kan Hans-Jørgen Madsen melde om totalt udsolgt af høns i butikken. De har dog kyllinger til salg, som bliver til høns og haner hen over sommeren.
Regner med at sælge flere end sidste år
Hos Rosengård Friland i Bramming er ejeren lidt mere beskeden med, hvorfor der er kommet godt gang i salget af netop høns.
– Det påvirker salget, at æggene er blevet lidt dyrere, men folk kommer også ned, fordi de er flyttet på landet og gerne vil have nogle dyr, eller fordi hønsene er gået til at udnytte madaffaldet, siger ejer Mette Jansen.
I Bramming køber de fleste 2-6 høns ad gangen, og Mette Jansen plejer at sælge omkring 6000 af dem om året. I år forventer hun dog at sælge mere end det. Hvor meget mere, må tiden vise.
Rigtige Nyheder får du desværre ikke på
DR, TV2, Facebook eller Twitter
Kom med over på Telegram, det vil du aldrig fortryde!
Herunder 4 videoer du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!