NYHEDER: Mettes to slagsbrødre – Ekstra Bladet

Jeg vil vædde på, det ikke var noget tilfælde.

At Mette Frederiksens trofaste væbnere, justitsminister Mathias Tesfaye og den sandsynlige kronprins, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på samme tidspunkt i forskellige medier indledte et frontalt personangreb mod Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Timingen var underlig. For hvordan hænger det sammen, at S-regeringen først indgår et ’historisk’ nationalt kompromis om forsvaret og EU-afstemning med Venstre.

Dernæst holder Mette Frederiksen en opsigtsvækkende grundlovstale, hvor hun taler for en bred regering efter valget. Altså også en invitation til Venstre.

Og derefter kommer et uhørt angreb fra de to ministre, hvor Jakob Ellemann sammenlignes med Donald Trump og hans metoder.

Helt ude i ørkenen.

Hummelgaards sammenligning med Trump handlede om, at Jakob Ellemann bruger samme metoder for at undergrave sin politiske hovedmodstander og den almindelige retsorden. Til skade for demokratiet.

Selvfølgelig har de to slagsbrødre en pointe omkring Claus Hjort-sagen, hvor Venstre førte an i beskyldninger om, at det hele var politisk forfølgelse og rigsadvokatens tiltale nærmest en beslutning tager i regeringen. Hvilket selvfølgelig også er nonsens.

Men derfra og så til at sammenligne med en hjerneforstyrret Donald Trump, som nu undersøges som mulig bagmand for fysiske angreb på den amerikanske kongres, er meget, meget langt ude.

At Venstre kører en politisk debat om Mette Frederiksens måde at regere landet på, samspillet mellem embedsværk og politikere, brugen af politisk udpegede profiler er da en helt legitim diskussion for et oppositionsparti.

Tesfaye skulle måske som justitsminister tænke over, hvor klogt det er at indlede en valgkamp allerede nu. Oppositionen kan jo med fuld ret spørge, hvorfor han ikke bruger sin arbejdstid på at præsentere det udspil til bekæmpelse af bandekriminalitet, regeringen har bebudet.

De to ministres optræden har ikke været klog. Men hensigten klar nok.

I den militære jargon findes noget, der hedder ’Pre-emptive Strike’ – et forebyggende angreb. Det er en militær aktion, hvor hensigten er at skræmme en modstander fra at foretage et første angreb ved selv at indlede kamphandlingerne.

Og det er præcis, hvad angrebene fra Hummelgaard og Tesfaye har handlet om. At miskreditere Ellemann og Venstre inden den store ballade om dommer-beretningen om Minkskandalen udkommer den 30. juni.

Ved at beskylde oppositionsleder Ellemann for at være konspirationsteoretiker og folkefjende vil man ramme hans troværdighed før han selv går på banen i Minksagen.

Deter normalt den type politisk kalkunjagt, man har politiske ordførere eller profiler i en folketingsgruppe til at udføre. Ikke to af landets centrale ministre.Selvfølgelig er der blevet klappet i den socialdemokratiske lejr over, at de blå omsider får nogle verbale tæsk.

Men hvad med resten af vælgerkorpset? Hvad med midterpartiernes vælgere? Hvad med de borgerlige, der stemte på Mette Frederiksen i 2019?

De er næppe imponerede over en regering, der bruger sine tunge ministre til at sammenligne oppositionen med en ekstremistisk galning som Donald Trump.

Min gamle chef, statsminister Poul Schlüter sagde mange gange i sine ti regeringsår, at vi yngre ministre skulle holde os fra de alt for hidsige modangreb, når oppositionen langede ud.

’Oppositionen udstiller jo bare, de ikke har indflydelse. De prøver at vinde regeringsmagten. Men vi ER regeringen’, sagde han.

Klog lære. Tesfaye sidder på et tungt embede som justitsminister. Hummelgaard stort ansvar på arbejdsmarkedsområdet. Begge har en lang fremtid i dansk politik. De står foran en måske længerevarende periode som ministre, der har brug for at kunne samarbejde og skaffe flertal.

Så er det sjældent klogt at optræde som overgearede hidsigpropper på et tidspunkt, hvor partiformanden endnu ikke har ringet med valgklokken.

Hummelgaard og Tesfaye kan lære af deres ministerkollega Morten Bødskov i Forsvarsministeriet. Han kan på samme tid skabe respekt og værdighed om sig selv og sit embede, samle de flertal, der skal til, håndtere den danske side i en grusom krig i Ukraine og tegne en socialdemokratisk politisk profil.

På samme måde som en Magnus Heunicke formår det på sundhedsområdet. Og Nicolaj Wammen som finansminister. Han leverer resultater og det ene forlig efter det andet, hvilket skaber respekt.

Hvis Hummalgaard og Tesfaye tror, de har ramt Jakob Ellemann-Jensen med deres angreb, tager de fejl. De skød sig selv i foden.

Er du en hund efter politisk baggrundsviden, så læs med her om partiernes hemmelige pengetanke.

——— SPLIT ELEMENT ———

 

’Jeg bliver ikke statsminister igen. Det kan jeg sige med 99,99999 procents sikkerhed. Det gør jeg ikke’, fastslår Lars Løkke Rasmussen i Berlingske.

Tæt på. Men vil nu vædde på, tallet er 100 procent.

 

’Claus Hjort bralrer løs om statshemmeligheder i primetime (på tv, red.). At dette tavshedsbrud ikke er nok til at hæve hans immunitet er en hån mod alle nuværende og tidligere medarbejdere i staten.

Vi er pålagt en livslang tavshedspligt, men ikke beskyttet af den immunitet, der gives folketingsmedlemmer’.

Spot on. 

——— SPLIT ELEMENT ———