Løj for både kæresten og redaktøren: Bukkehave satsede alt på at blive forfatter, og så gik han i stå

NYHEDER: Løj for både kæresten og redaktøren: Bukkehave satsede alt på at blive forfatter, og så gik han i stå

Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel

“Vi nærmer os,” sagde forfatter Tobias Bukkehave til sin redaktør, men sandheden var, at han var tættere på panik end på målet.

“Jeg har skrevet et par sider,” sagde han til kæresten, når han kom hjem til familien fra endnu en arbejdsdag på kontorfællesskabet, hvor han var mødt ind om morgenen for at skrive på en roman.

Men han havde ikke skrevet mere end et par linjer og følte sig som en sjuft, når han løj. Alligevel gjorde han det, fordi det var for flovt at indrømme, at han var gået i stå, og så var det i øvrigt jul, og han ville ikke ødelægge den gode stemning. I det hele taget bryder han sig ikke om at belemre sin familie med bekymringer.

– Jeg fortæller sjældent om, hvor skidt det kan stå til i min sjæl, siger han og smiler afvæbnende.

Jeg fortæller sjældent om, hvor skidt det kan stå til i min sjæl

Tobias Bukkehave

Det var ellers gået godt for Tobias Bukkehave. Han havde skrevet et par vellykkede børnebøger om Elmer Baltazar, og derefter fulgte hans første spionthriller “Kongetro”. Den blev en stor succes hos både læsere og anmeldere og filmrettighederne blev opkøbt af Nordisk Film, der med instruktør Anders Ølholm i spidsen i øjeblikket arbejder på at gøre den til en film, måske en tv-serie.

Så nu skulle det være. Bukkehave ville satse 100 procent på forfatterskabet og dedikere sin tid til at skrive en opfølger til “Kongetro”. Det skulle være slut med at stå udenfor som en lille knægt og kigge længselsfuldt ind i det værelse, som er fyldt med  succesrige forfattere. Nu ville han selv stå i rummet og være en af dem, der kunne leve af sine ord – sådan en, der fik udgivet en ny bog cirka en gang om året –  vel at mærke en, der var mindst lige så god som den forrige.

Han droppede derfor alle andre opgaver for at fokusere 100 procent på opfølgeren. Og han gjorde det med forventningsfuld glæde, for både selvtilliden og energiniveauet var i top … Indtil det ikke var det mere, hvilket var en rædselsfuld oplevelse på flere måder.

Panikfremkaldende

Tobias Bukkehave, der er opvokset på Tåsinge, bor sammen med sin kæreste og parrets to børn på Christianshavn. Verdens mindste elevator fragter dem og deres gæster op på sjette sal – den øverste i etagebyggeriet, hvor deres lejlighed har panoramaudsigt til kanalerne. Her er lyst og fredeligt, og lejen for herligheden er mirakuløst tættere på provins-niveau end de ellers så vanvittige københavnerpriser.

– Men mens jeg skrev på opfølgeren, tjente jeg stort set ingen penge, så da jeg gik i stå, blev jeg selvfølgelig bekymret for økonomien. At jeg pludselig ikke kunne skrive satte også spørgsmålstegn ved alt, jeg havde satset på, siger han.

Tobias Bukkehave lægger sig tæt op ad virkeligheden i sine spionromaner. I “Arvestål” forsøger han at lege med tanken om Danmark som en feteret spiller på den internationale scene. Og de faldgruber en lille nation risikerer at falde i. Foto: Anette Hyllested

Man bliver ikke fuldblodsforfatter, hvis man konstant skal slås med hvert et ord, hver en sætning. Og hvis han ikke skulle være forfatter, hvad så?

–  Situationen var panikfremkaldende, og jeg begyndte at tvivle på, om jeg var god nok. Min selvtillidsboble, som jeg levede i efter “Kongetro”, brast. Jeg var ked af det, fortabt, følte at jeg svigtede, at jeg var håbløs foran et tastatur, fortæller Tobias Bukkehave.

Han stod på hælene, som han siger. I stedet for at være oppe på tæerne og skarp.

Magisk skifte

Tobias Bukkehave gik så småt i gang med opfølgeren til “Kongetro” i slutningen af 2020, men samtidig døde hans far, og Tobias fik brug for at sunde sig.

Da 2021 fandt vintergarderoben frem, begyndte situationen at gå fra træg til slem. Hans deadline var i februar i år, men han vidste længe, at han ikke ville kunne overholde den, og på et tidspunkt gik det så også op for redaktøren, at der stod en stor og altoverskyggende skriveblokade i vejen for de ellers så gyldne planer.

– Den dag, jeg skulle have afleveret det endelige manuskript, hvis jeg ellers havde kunnet, angreb Rusland Ukraine, og det ændrede situationen i bogen, hvor jeg var nødt til at finde på nye twists og ændre lidt på handlingen. Der er ikke noget godt at sige om den krig, men den købte mig mere tid.

Og så skete det endelig. Han fik en ny idé til bogen, og det blev et magisk skifte. Skriveriet blev til en lystfuld, kreativ proces frem for en angstpræget pligt.

En Bukkehave er en livsnyder og ambitiøs og kan også være lidt selvoptaget, men mener det godt, siger Tobias Bukkehave om sig selv og sin slægt. Foto: Anette Hyllested

Resultatet er udkommet nu. Bogen hedder “Arvestål” og ligner visuelt en guldbarre. Hovedpersonen er igen Tom Cortzen, der arbejder for den hemmelige enhed Sektor 7 under Forsvarets Efterretningstjeneste, og stilen er klassisk spion med storpolitik som hos John le Carré og action som hos Tom Clancy.

Tobias forandrer sig, når han taler om den færdige bog. Han bliver mere løs i kropssproget, smiler og taler så ivrigt, at den sydfynske tone synger med på hans ord. Han taler om den lykke, det er at skrive, hvis folk gider læse det. At det næsten er som hovmod, når man føler “her kommer jeg”. Han vover sig sågar ud i beskrivelser af, at når presset stiger, så skriver man bedre. At der kan være energi i desperation.

At være en Bukkehave

Selvtilliden er tilbage og i tråd med forfatterens opfattelse af det at være en Bukkehave. Det forlyder, at hans farfar og farbror en gang fløj under Svendborgsundbroen, men måske er det bare et rygte om den Bukkehave-familie, der med Tobias’ ord gerne vil være først med det meste. Bukkehaverne, der i generationer har holdt til på Tåsinge.

– Vi er livsnydere og ambitiøse og kan også være lidt selvoptagede, men vi mener det godt, siger han.

Det ambitiøse giver sig til kende, når vi taler om drømme, for Tobias Bukkehaves drøm er et kommercielt, dygtigt forfatterskab af høj kvalitet, som kan gøre sig på de største scener.

Det livsnydende aner man, når vi taler om “Arvestål”. For mens Tom Cortzen lever i en international verden af bedrag helt oppe på magtens tinder og desillusioneret konkluderer, at det eneste konstante blandt mennesker er kampen om netop magten, tror forfatteren på godheden i mennesker og kalder den mindst lige så stærk.

Modsat Cortzen møder Bukkehave tilværelsen med en “positiv og smule blåøjet” tilgang. Han tror på glæden i livet og lykken i det nære, men virkeligheden og dens magtspil, som han lægger sig tæt op af, inspirerer forfatteren i ham.

– Jeg tilsætter fantasi, og så bliver det til min verden.

En verden, hvor Danmark som lille David kæmper med at håndtere store Goliath i form af stormagterne og deres interesser. Det sker i Arktis, men Cortzen når også en tur til Afghanistan og havner midt “i den klodsede tilbagetrækning”.

– I Danmark har vi et stort potentiale. Vi er veluddannede, langt med borgerrettigheder, og vi er effektive. I “Arvestål” forsøger jeg at lege med tanken om Danmark som en feteret spiller på den  internationale scene. Og de faldgruber en lille nation risikerer at falde i, når man leger med de store “drenge”, siger Tobias Bukkehave.

Tom Cortzen er en gentleman, en højt begavet akademiker, men han er også kyniker.

– Han kan skyde folk, når det er nødvendigt.

Og det gør han, og undervejs skal han som i alle spionromaner ad snørklede, utydelige og farlige veje for at komme i mål og måske eller måske ikke finde og siden overvinde fjenden.

Man ved aldrig, hvem man kan stole på, og hvad der er ægte eller et slør i spionernes intrigante verden.

3 om forfatteren, bogen og tips til underholdning

1. Tobias Bukkehave. 

Født 1980. Har en bachelor i dansk og en kandidat i medievidenskab.
Har arbejdet som gymnasielærer, foredrager, anmelder af tv-serier og som manuskriptkonsulent på diverse serier og film. 

Har skrevet to børnebøger om Elmer Baltazar og spionthrilleren “Kongetro” (udkom i 2019)  og nu “Arvestål”. De to bøger er en del af en planlagt trilogi. Den tredje skal hedde “Aftenland”. 

Som spionforfatter Inspireret af John le Carré, John Grisham og Leif Davisen, som han kalder for sit idol herhjemme, og på action-delen af Tom Clancy og Lee Child.

Født i Svendborg og fra 3. klasse opvokset på Taasinge, hvor han og kæresten Julie Schieck stadig kommer i deres sommerhus. Hun er sygeplejerske med en kandidat i psykologi. Parret har to børn, Emmely på 9 år og Vincent på 4.  Familien bor på Christianshavn i København.

Tobias Bukkehave bærer en tatovering af Han Solo (Harrison Fords rolle i Starwars) på sin højre arm. En hilsen og en hyldest til fantasien.

2. “Arvestål”. 

Hovedpersonen Tom Cortzen er efter at have afsløret valgsvindel i stor stil nu i Arktis for at skygge en dansk geolog, der muligvis er spion for russerne. Hjemme i Danmark venter en international konference om netop Arktis, og vi følger en nyudnævnt forsvarsminister, der må erkende, at hendes ministerium er under indflydelse af stærke og fremmede magter. Undervejs ender Cortzen i Afghanistan, hvor vesten er i færd med at trække sig ud. Cortzen tænker således, da han fra flyet ser ned på landet:

“Han så ned på den by og det land, som Vesten – herunder Danmark – havde investeret et utal af menneskeliv og uendelige summer i. Han havde selv over flere omgange været udstationeret i landet, og han havde set kammerater dø for opgaven. Nu var alt tabt. Set i bakspejlet forekom krigen i Afghanistan som ét stort trafikuheld i slowmotion. En uundgåelig katastrofe, som alle stiltiende havde styret henimod, selvom de burde have vidst bedre.”

“Arvestål”, 304 sider, udkommer 12. maj på Politikens Forlag.

3. Tips til underholdning.

Bukkehave anbefaler følgende fire aktuelle serier: “We own this City”, en politiserie om racer på HBO Max. “Slow Horses”, en britisk spionserie på Apple TV+. “Moonknight”, en sprudlende skør Marvel-serie på Disney og “Tokyo Vice”, en skarp historie på HBO Max.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Rigtige Nyheder får du desværre ikke på
DR, TV2, Facebook eller Twitter
Kom med over på Telegram, det vil du aldrig fortryde!

Herunder 4 videoer du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc3JjPSJodHRwczovL3d3dy55b3V0dWJlLmNvbS9lbWJlZC9GZzZuVDFBN1IxWSIgdGl0bGU9IllvdVR1YmUgdmlkZW8gcGxheWVyIiBmcmFtZWJvcmRlcj0iMCIgYWxsb3c9ImFjY2VsZXJvbWV0ZXI7IGF1dG9wbGF5OyBjbGlwYm9hcmQtd3JpdGU7IGVuY3J5cHRlZC1tZWRpYTsgZ3lyb3Njb3BlOyBwaWN0dXJlLWluLXBpY3R1cmUiIGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbj48L2lmcmFtZT4=
UKRAINE INFO

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC8ydEZzdEJzNjFQRTUvIj48L2lmcmFtZT4=
SE DENNE VIDEO

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere
×
Show
×
Show