Gribskov Naturnationalpark vil ikke lade dyr sulte - det vækker bekymring på Mols: - Her styrer vi ikke noget som helst

NYHEDER: Gribskov Naturnationalpark vil ikke lade dyr sulte – det vækker bekymring på Mols: – Her styrer vi ikke noget som helst

Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel

Naturnationalparker: Debatten om naturnationalparker med dyr bag hegn har ofte taget udgangspunkt i et rewilding-projekt i Mols Bjerge med heste og kvæg, hvor tilgangen har været ikke at tilskudsfodre dyrene og blande sig i naturens gang.

Men når en af landets 15 nye parker åbner i Gribskov i Nordsjælland sidst på året, er man parate til at tilskudsfodre, flytte dyrene til andre arealer og fælde træer, hvis dyrene mangler føde. Det fortæller Anna Thormann, der er specialkonsulent i Naturstyrelsen og projektleder for parken i Nordsjælland.

– Vi starter med et lavt antal dyr, og så vil vi løbende vurdere, om der er føde nok til dem. Hvis der ikke er det, så har vi arealer, vi kan åbne op til, og ellers må vi tilskudsfodre, og det kommer vi nok til at gøre en hel del steder i et eller andet omfang. Men det kommer an på den konkrete situation, siger Anna Thormann.

Jeg plejer at sammenligne tilskudsfodring med, hvis du på en skole, hvor børnene ellers spiser sundt og er velfungerende, pludselig får en bod med gratis slik, så skævvrider du deres sundhed og skaber ubalance.

Morten D.D. Hansen, naturvejleder i Nationalpark Mols Bjerge

I Mols Bjerge, der også får en af landets naturnationalparker, mener naturvejleder og museumsinspektør Morten D.D. Hansen fortsat, at dyrene ikke bør fodres.

– På Mols Laboratoriet styrer vi ikke noget som helst. Hele pointen med rewilding er at slippe naturen fri. Derfor bliver jeg altid lidt nervøs, når jeg hører om alle mulige tiltag, siger han.

Han understreger, det altid handler om at starte med få dyr, så de tilpasser sig arealets fødemængde og ikke omvendt.

– Ellers snyder du på vægten. Jeg plejer at sammenligne tilskudsfodring med, hvis du på en skole, hvor børnene ellers spiser sundt og er velfungerende, pludselig får en bod med gratis slik, så skævvrider du deres sundhed og skaber ubalance, siger han.

– Rewilding på danske betingelser

Hvis dyrene i perioder har sultet i Mols Bjerge, har man i stedet taget dem ud af rewilding-projektet, forklarer Morten D.D. Hansen.

– Hvis vi får verdens hårdeste vinter og helt ekstreme tilfælde, så kan det godt være, vi skal hjælpe dyrene igennem med foder, men der har vi slet ikke været endnu, siger han.

Alligevel tegner det til, at Gribskovs beredskabsplan om blandt andet tilskudsfodring er en fornuftig måde at gøre det på, mener to dyrlæger.

– Man er nødt til at handle, hvis der ikke er føde eller vand til rådighed, eller dyrene halter eller har smerter. Men der står jo også beskrevet i den poliske aftale, at der skal ske en handling, hvis dyrevelfærden ikke er god nok, siger dyrlæge Helle Slot, der er repræsentant for Den Danske Dyrlægeforening i den nationale arbejdsgruppe vedrørende naturnationalparker.

Nina Svanborg, der også er dyrlæge og selv naturplejer, påpeger, at parkernes rewilding er nødt til at blive på danske betingelser.

– Vi er ikke et vildt land med vilde dyr, og vi har en dyrevelfærdslovgivning. Så hvis heste eksempelvis får problemer med, at de ikke kan slide deres hove ned, så må man jo lægge sten ud og sørge for et hårdt underlag. Dyrene må ikke lide eller sulte, hvis det sker, så må man jo tage dem ud eller aflive dem, siger hun.

Elge med gps

Det altafgørende for at opretholde god dyrevelfærd i parkerne, er at følge dyrene tæt, pointerer begge dyrlæger.

– Der er mange ting, der skal holdes øje med, som vi ved alt for lidt om. Det betyder, at dyrene skal overvåges meget intenst for at sikre, at de har en fornuftig dyrevelfærd. Det kan godt ske, det kan lade sig gøre at få en god velfærd, men det vil kræve meget. Jeg mener ikke, man skal kunne se dyrenes ribben, men det er ikke bare at kigge på deres huld (kropfedt, red.), men også adfærd og hvad de vælger at spise, siger dyrlæge Helle Slot.

Ifølge dyrevelfærdsloven skal heste tilses dagligt, mens andre fritgående dyr på græs skal tilses “jævnligt”. De regler kan parkerne dog søge dispensation fra.

For at sikre overblik på det 1300 hektar store areal i Gribskov, der skal rumme elge, kvæg og områdets hjortevildt, vil man i starten tilse alle dyr dagligt. Og for at gøre det nemmere, er planen, at de udsatte dyr skal have gps-udstyr på.

– Vi er ved at afsøge mulighederne. Om det ender med halsbånd, som vi har set, kan give trælse skader, eller om vi lykkes med at finde et system af mere moderne karakter, det ved vi ikke endnu, siger Anna Thormann.

I Mols Bjerge har man heste, der i loven kræver et dagligt tilsyn, og derfor bliver både kvæg og heste alligevel set til på daglig basis. Dyrene har også de omtalte gps-halsbånd på, mens droner og termiske kameraer ligeledes overvågerne dyrene.

–  Det er rigtigt, at de kan give skader, men vi har haft én træls sag med en gravid hoppe, som vi ikke kunne bedøve eller skyde, så halsbåndet skavede i nogle dage. Det er proportioner, og det er ikke verdens største velfærdsproblem, siger Morten D.D. Hansen.

Naturvejlederen mener i øvrigt, at det daglige tilsyn er overflødigt.

– Det er meningsløst at se til dem hver dag, det er ikke dét, der gør forskellen. Hvis vores dyr mistrives, så er det noget, der sker over en længere periode, som vi sagtens kan fange med et tilsyn hver tredje dag. Så kan der være et dyr, der ligger med et brækket ben et sted, men sådan er verden – med eller uden hegn, siger han.

Skovløbere på kursus

Når parken i Gribskov åbner, vil det være i vinterperioden, hvor fødegrundlaget er tvivlsomt. Derfor vil man også først sætte dyrene ud senere i forløbet, forklarer Anna Thormann.

– Vildtet er der jo i forvejen, når hegnet kommer op. Men den her gradvise tilgang, er den bedste måde. Og det betyder ikke, at vi venter og ser, men at vi holder omhyggeligt øje med fødegrundlaget og dyrenes velfærd, så vi netop kan reagere, siger projektlederen.

I første omgang handler det om at få sat det høje elgehegn op, og at få klædt parkens personale godt på til opgaven.

– Tre-fire personer får dagligt til opgave at se til dyrene, og det vil være skovfogeder eller skovløbere, der kender området i forvejen og som kommer på kurser i forhold til at lære de nye dyr at kende. Derudover kommer der en ekstern dyrlæge og fører tilsyn og laver kvartalsvise rapporteringer, siger Anna Thormann.

Gribskov Naturnationalpark starter med 250 dådyr, 50 sikahjorte og 100 rådyr. Der bliver udsat 8 elge, 10 stude, 2 erfarne skovgræsningskøer og 25 krondyr. I foråret 2023 og 2024 regner man med at supplere med yderligere 20 stude og 25 krondyr.

Seks hurtige om dyrevelfærd i naturnationalparker

  1. Der bliver ført et proaktivt tilsyn med de udsatte dyr, hvor både sundhedstilstand og mængden af føde bliver vurderet.
  2. Parkerne skal starte med at udsætte et mindre antal græssende dyr, som gradvist øges i takt med en vurdering af mængden af tilgængeligt føde. 
  3. Naturnationalparkerne kan søge dispensation fra dyrevelfærdslovens krav om tilsyn og pasning af det enkelte dyr. Men bestanden af dyr og afkom skal tilses jævnligt for at sikre, at bestanden klarer sig i det miljø, hvor de er blevet udsat. 

  4. Det skal fremgå af forvaltningsplanerne for områderne, hvordan dyrenes velfærd skal sikres. Det skal også fremgå, hvordan der skal ske regulering af bestanden, hvis levevilkårene ændrer sig. 
  5. Naturstyrelsen vil udarbejde en beredskabsplan for håndtering af dyrene i særligt kritiske situationer, for eksempel i tørkeperioder eller særligt hårde vintre. Det kan være tilskudsfodring, regulering eller flytning til mindre folde. 
  6. Dyrenes velfærd vil blive evalueret to år efter de første naturnationalparkers åbning.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Rigtige Nyheder får du desværre ikke på
DR, TV2, Facebook eller Twitter
Kom med over på Telegram, det vil du aldrig fortryde!

Herunder 4 videoer du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc3JjPSJodHRwczovL3d3dy55b3V0dWJlLmNvbS9lbWJlZC9GZzZuVDFBN1IxWSIgdGl0bGU9IllvdVR1YmUgdmlkZW8gcGxheWVyIiBmcmFtZWJvcmRlcj0iMCIgYWxsb3c9ImFjY2VsZXJvbWV0ZXI7IGF1dG9wbGF5OyBjbGlwYm9hcmQtd3JpdGU7IGVuY3J5cHRlZC1tZWRpYTsgZ3lyb3Njb3BlOyBwaWN0dXJlLWluLXBpY3R1cmUiIGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbj48L2lmcmFtZT4=
UKRAINE INFO

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC8ydEZzdEJzNjFQRTUvIj48L2lmcmFtZT4=
SE DENNE VIDEO

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere
×
Show
×
Show