Først blev Marie Zitha vurderet ikke-jobparat: Men et skud selvtillid fik hende tilbage i arbejde

NYHEDER: Først blev Marie Zitha vurderet ikke-jobparat: Men et skud selvtillid fik hende tilbage i arbejde

Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel

Arbejdsmarked: I 2018 blev hun fyret som socialrådgiver i kriminalforsorgen i Hillerød Kommune.

Og senere, på en novemberdag i 2020, blev ondt værre for 41-årige Marie Zitha fra Brøndby.

Da hun stod og foldede vasketøj sammen, sortnede det for hendes øjnene, og pludselig kunne hun hverken sidde, ligge eller stå. Uanset hvad hun foretog sig, gav det ubeskrivelige smerter i lænden.

Hun blev hurtigt diagnosticeret med slidgigt i lænden. På et efterfølgende møde i jobcentret brød Marie Zitha grædende sammen i stolen, da hun fik den kontante melding: ”Du kan ikke arbejde.”

– Der er jeg knækket, jeg har fuldstændig nået bunden. Det hele kan være lige meget, jobcentret kan ikke give mig et arbejde, fordi jeg var på ingen måder en kandidat, som nogen virksomheder ville bruge kræfter på, siger Marie Zitha.

Hun blev vurderet ikke-jobparat og dermed ikke i stand til at påtage sig et ordinært arbejde inden for tre måneder.

Adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jacob Holbraad mener, at Jobcentrene fejlvurderer for mange, for der må jo være tale om en fejl, når jobcentrene giver prædikatet “ikke-jobparate”, og de så kommer i arbejde. Arkivfoto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Og vurderingen blev fastholdt indtil for få måneder siden, hvor Marie Zitha skiftede tilværelsen som ikke-jobparat ud med en stilling på fem timer om ugen, indtil det er afklaret, hvor mange timer hun kan håndtere.

Må være en fejl

Marie Zitha fra Brøndby er langt fra den eneste, der er gået fra kanten af arbejdsmarkedet til beskæftigelse i løbet af det seneste års tid.

Torsdag kunne Avisen Danmark fortælle, at omtrent 2000 borgere i kontanthjælpssystemet med stemplet ikke-jobparat er kommet i beskæftigelse fra december 2021 til januar 2022.

Tallet har været støt stigende siden midten af 2021 og ligger nu omkring dobbelt så højt som de seneste fem år.

Og det er da også ganske positivt, at opsvinget i dansk økonomi har fået ledigheden til at falde drastisk og åbnet dørene til arbejdsmarkedet for borgere i Danmark, der ellers var vurderet langt fra ordinær beskæftigelse.

Man kan først sige, man er vurderet ude af arbejdsmarkedet, når man er tilkendt en førtidspension. Så er man vurderet til ikke på noget tidspunkt at kunne tage et arbejde på bare få timer. For alle andre grupper i beskæftigelsesindsatsen kigger man på jobpotentiale – stort som småt.

Mette Byskov, arbejdsmarkedschef, Kolding Kommune

Men tallene har også en bagside, påpegede Jacob Holbraad, der er administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

– Jobcentrene fejlvurderer for mange, for der må jo være tale om en fejl, når jobcentrene giver prædikatet “ikke-jobparate”, og de så kommer i arbejde, sagde han torsdag til Avisen Danmark.

Arbejdsgiverforeningen misforstår

I Kolding Kommune genkender arbejdsmarkedschef Mette Byskov billedet fra arbejdsgiverforeningens statistik. Også her oplever man, at flere og flere ikke-jobparate finder vej ud på arbejdsmarkedet i øjeblikket.

– Vi ser, at virksomhedernes port er blevet lidt bredere. De er simpelthen blevet mere modige og risikovillige i forhold til at ansætte nogen, som måske ikke har den profil, de plejer at gå efter, siger hun.

Midt i opsvinget står virksomhederne på en brændende platform, hvor der bliver færre og færre kvalificerede medarbejdere at plukke fra bunken af ledige, der er svundet hastigt ind.

Selvfølgelig skulle jeg være i kassen for ikke-jobparate. Når man kommer der, så bliver man også givet nogle andre værktøjer fra jobcentret, fordi de anerkender, at man ikke kan søge jobs som normalt. Og lige præcis dét har gjort, at jeg fik mig et job.

Marie Zitha, Brøndby

Det gør det lettere for gruppen på kanten af arbejdsmarkedet at blive ansat i et fleksjob eller en stilling på fem, syv eller ti timer om ugen – og for en ”almindelig” kontanthjælpsmodtager uden varige skånebehov, som en fleksjobber har det, kan de små jobs hurtigt blive til flere timer, forklarer Mette Byskov.

Hun medgiver, at kommunen kan fejlvurdere borgere, som Jacob Holbraad tirsdag beskyldte jobcentrene for.

– Det gør vi da. Vi er jo ikke perfekte. Får vi også lavet forkerte match? Ja, det sker helt sikkert også, siger Mette Byskov.

Og hun forklarer også, at Kolding Kommune i takt med opsvinget har haft fokus på at vurdere borgernes jobpotentiale en gang mere. Særligt i forhold til, om de kunne få gavn af en stilling med bare få timer, som virksomhederne tilbyder i højere grad end tidligere.

Men Mette Byskov understreger én ting, som hun mener, Dansk Arbejdsgiverforening misforstår:

De ikke-jobparate bliver ikke bare sat hen på en hylde for borgere, der ikke formidles jobtilbud til.

– Man kan først sige, man er vurderet ude af arbejdsmarkedet, når man er tilkendt en førtidspension. Så er man vurderet til ikke på noget tidspunkt at kunne tage et arbejde på bare få timer. For alle andre grupper i beskæftigelsesindsatsen kigger man på jobpotentiale – stort som småt, siger hun.

Mangel på indsigt

41-årige Marie Zitha, der gik fra at være ikke-jobparat til en stilling på fem timer om ugen, har stadig daglige smerter af slidgigten i lænden.

– Jeg har så ondt, at de fleste andre nok ville kaste håndklædet i ringen, men det er jo hverdag for mig. Jeg har ondt, fra jeg står op, til jeg går i seng, siger Marie Zitha.

Men hvis smerterne fortsat er voldsomme, hvad er så forklaringen på, at hun fandt vejen tilbage i beskæftigelse?

Den finder hun selv i det såkaldte KOM-forløb – kompetenceudvikling, oplysning og menneskeligt samspil – som hun deltog i på det lokale jobcenter. Dér fik hun genskabt sin selvtillid og løftet selvværdet.

Hun følte sig anerkendt og set efter flere år uden for arbejdsmarkedet.

Marie Zitha, kan du forstå, at det undrer, når du nu kan være i beskæftigelse, fordi du er blevet anerkendt og set? Er det virkelig et grundvilkår for at finde et arbejde?

– Når du bliver hørt, set og anerkendt, så har du også en større mulighed for, at du finder de her ressourcer frem, og du kan pludselig se, at du kan nogle ting, som du ikke troede, at du kunne. Jeg blev sat i den kategori, fordi jeg havde nogle fysiske smerter, og systemet knækkede så min selvtillid og selvværd. Jeg havde behov for at genskabe mig selv mentalt for at se, at jeg stadig kunne bidrage, svarer Marie Zitha.

Gennem utallige kurser i jobcentret har hun selv oplevet, at folk kan ende i kategorien ”ikke-jobparat” af vidt forskellige årsager. Og hvis man tror, det handler om fejlvurderinger, så er det mangel på indsigt i systemet, synes hun.

– Selvfølgelig skulle jeg være i kassen for ikke-jobparate. Når man kommer dér, så bliver man også givet nogle andre værktøjer fra jobcentret, fordi de anerkender, at man ikke kan søge jobs som normalt. Og lige præcis dét har gjort, at jeg fik mig et job, fortæller Marie Zitha.

Ikke jobparat?

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening befinder man sig på kanten af arbejdsmarkedet, hvis man modtager én eller flere af følgende ydelser:

  • Ikke jobparat kontanthjælp og integrationsydelse
  • Ikke uddannelsesparat uddannelseshjælp
  • Ledighedsydelse for revalidering
  • Revalideringsydelse
  • Ressourceforløb
  • Jobafklaringsydelse

Man betragtes som værende ikke-jobparat, hvis man ikke er i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør én i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Rigtige Nyheder får du desværre ikke på
DR, TV2, Facebook eller Twitter
Kom med over på Telegram, det vil du aldrig fortryde!

Herunder 4 videoer du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc3JjPSJodHRwczovL3d3dy55b3V0dWJlLmNvbS9lbWJlZC9GZzZuVDFBN1IxWSIgdGl0bGU9IllvdVR1YmUgdmlkZW8gcGxheWVyIiBmcmFtZWJvcmRlcj0iMCIgYWxsb3c9ImFjY2VsZXJvbWV0ZXI7IGF1dG9wbGF5OyBjbGlwYm9hcmQtd3JpdGU7IGVuY3J5cHRlZC1tZWRpYTsgZ3lyb3Njb3BlOyBwaWN0dXJlLWluLXBpY3R1cmUiIGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbj48L2lmcmFtZT4=
UKRAINE INFO

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC8ydEZzdEJzNjFQRTUvIj48L2lmcmFtZT4=
SE DENNE VIDEO

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere
×
Show
×
Show