Fornærmet leverpølse overhalet af en konservativ sovevogn

NYHEDER: Fornærmet leverpølse overhalet af en konservativ sovevogn

Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel

Den sved. Den lussing, det konservative CDU fik ved forbundsdagsvalget i Tyskland i september, var historisk stor, og så var det farvel til magten og goddag til fem års oppositionspolitik.

Den farveløse formand Armin Laschet er afløst af den mere polemiske og populistiske Friedrich Merz. Han er ikke lige typen, der skal sidde i rundkreds i timevis for at tage en beslutning.

Han bakkede klogt op om den historiske beslutning, den såkaldte Zeitenwende, som betyder, at Tyskland for første gang siden anden verdenskrig går aktivt ind i en krig og leverer våben til Ukraine i kampen mod atommagten Rusland.

Men trafiklysregeringens tøven og især tilbageholdenheden hos den socialdemokratiske kansler, Olaf Scholz, med at levere tunge våben til Ukraine fik Merz op på barrikaderne med en kras kritik af kansleren i Forbundsdagen, selv om Scholz på grund af en længe planlagt rejse til Japan ikke havde mulighed for at forsvare sig.

Der gik pludselig indenrigspolitik i den vigtige debat, der dog endte med et ja til levering af tunge våben. Det er der ud over den profilering, Merz som oppositionsleder altid vil søge, to andre vigtige årsager til: landdagsvalgene i Slesvig-Holsten og Nordrhein-Westfalen de kommende to søndage.

CDU regerer begge delstater, og der er gode chancer for, at partiet kan fortsætte med det. I Slesvig-Holsten ser ministerpræsident Daniel Günther, der har regeret med det liberale FDP og De Grønne i en såkaldt Jamaica-regering, endda ud til selv at kunne vælge, hvem han vil regere sammen med efter valget i denne uge, mens Hendrik Wüst i Nordhein-Westfalen, Tysklands folkerigeste delstat med 18 millioner indbyggere, har en reel mulighed for at fortsætte regeringssamarbejdet med FDP, selv om han er meget trængt.

Det er også i lyset af de to valg, at ugemagasinet Der Spiegel drillende har konstateret, at Merz selv i en sovevogn har kunnet overhale kansleren. Han tog toget til Kyiv for at blandt andre at tale med borgmester Vitalij Klytjko og præsident Volodymyr Zelenskyj, og der blev også tid til at besøge den udbombede forstad Irpin.

Den konservative partileder fik masser af opmærksomhed og forsømte selvfølgelig heller ikke lejligheden til at bruge de sociale medier og fortælle om sin mission.

En mission, mange mener, Olaf Scholz for længst burde have været på. Men Scholz vægrer sig, fordi Ukraine tidligere har sagt nej til et besøg af præsident Frank-Walter Steinmeier på grund af det tætte samarbejde med Rusland i hans tid som udenrigsminister.

Friedrich Merz har med sin rullende overhaling påtaget sig en slags statsmandsrolle og styrket sit partis image og anseelse op til de to valg. Han kan med en vis skadefryd høre den meget aktive ukrainske ambassadør i Tyskland, Andrij Melnyk, kalde Scholz for “beleidigte Leberwurst“, en fornærmet leverpølse – et herligt tysk udtryk for en person, der føler sig fornærmet uden grund.

Har togturen til Ukraine så givet Merz og hans parti mere medvind på hjemmefronten? Prognoserne i Slesvig-Holsten giver i snit CDU 37,7 procent af stemmerne, en fremgang på fem procentpoint. SPD står til 19.2 procent (27,2 ved valget i 2017), De Grønne til 16,6 (12,9) og FDP til 8 (11,5)

Det danske mindretals parti, SSW, vil her ifølge prognoserne få en fremgang på 1,7 procentpoint, nå op på fem procent og dermed øge sit mandattal fra tre til fire.

Friedrich Merz har med sin rullende overhaling påtaget sig en slags statsmandsrolle og styrket sit partis image og anseelse op til de to valg.

I Nordrhein-Westfalen ligger CDU ifølge et gennemsnit af prognoserne lige over 30 procent, SPD er på 29, og begge store partier vil i så fald gå lidt tilbage. De Grønne står til 16,3 procent, en stor fremgang på 9,9 procentpoint, og FDP til 8,5 – en tilbagegang på 4,1 procentpoint i forhold til valget i 2017.

CDU skal her nok håbe på en positiv Merz-effekt … Slår den igennem, får oppositionen i Berlin for alvor vind i sejlene.

Carsten B. Grubach

Carsten B. Grubach er en erfaren tysklandskender og -iagttager efter hundredvis af ophold og rejser i landet – med base i blandt andet Hamborg og Berlin.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Rigtige Nyheder får du desværre ikke på
DR, TV2, Facebook eller Twitter
Kom med over på Telegram, det vil du aldrig fortryde!

Herunder 4 videoer du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc3JjPSJodHRwczovL3d3dy55b3V0dWJlLmNvbS9lbWJlZC9GZzZuVDFBN1IxWSIgdGl0bGU9IllvdVR1YmUgdmlkZW8gcGxheWVyIiBmcmFtZWJvcmRlcj0iMCIgYWxsb3c9ImFjY2VsZXJvbWV0ZXI7IGF1dG9wbGF5OyBjbGlwYm9hcmQtd3JpdGU7IGVuY3J5cHRlZC1tZWRpYTsgZ3lyb3Njb3BlOyBwaWN0dXJlLWluLXBpY3R1cmUiIGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbj48L2lmcmFtZT4=
UKRAINE INFO

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC8ydEZzdEJzNjFQRTUvIj48L2lmcmFtZT4=
SE DENNE VIDEO

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere
×
Show
×
Show