NYHEDER: Ekspert om koranafbrænding: – Det kommer på et meget skidt tidspunkt – Ekstra Bladet

Det forløb ganske udramatisk, da Rasmus Paludan lørdag brændte en koran af ved en demonstration foran den tyrkiske ambassade i Stockholm.

Et par løbere stoppede undrende op foran afspærringen, men ellers var medier og politifolk i stort overtal, beretter det svenske medie Expressen.

Udramatisk er til gengæld ikke de diplomatiske spændinger mellem Sverige og Tyrkiet. For danske Rasmus Paludan er med sin koranafbrænding med til at besværliggøre Sveriges vej ind i Nato.

Det siger Rasmus Brun Pedersen, lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

– Det her gør det bestemt ikke nemmere for Sverige at komme med i Nato. Tyrkerne vil nu forsøge at afpresse svenskerne og få nogle indrømmelser, hvis de skal lukke Sverige ind i Nato.

– Det kommer på et meget skidt tidspunkt, og puster til det anstrengte forhold mellem Sverige og Tyrkiet, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Tyrkiet fordømmer afbrændingen
Tyrkiet har som konsekvens af demonstrationen aflyst et officielt møde. hvor Sveriges forsvarsminister skulle på besøg i Tyrkiet for at diskutere svensk Nato-medlemskab.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Tyrkiets forsvarsminister, Hulusi Akar, udtalt, at mødet har ‘mistet sin betydning og mening’.

– Derfor har vi aflyst besøget, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Og Devlet Bahçeli – tidligere vicepremierminister i Tyrkiet og tæt allieret med præsident Recep Erdogan – antyder, at Sverige ikke kommer med i Nato på Tyrkiets accept.

– Det tyrkiske parlament vil ikke ratificere Sveriges medlemskab af NATO ‘under disse omstændigheder’, er Bahçeli citeret for at sige ifølge en tyrkisk journalist. Han henviser direkte til Paludans demonstration samt en anden demonstration i Sverige, hvor en Erdogan-dukke er blevet likvideret.

Artiklen fortsætter under billedet …

Rasmus Brun Pedersen fra Aarhus Universitet siger, at Sverige er havnet i et decideret dilemma.

– Det er selvfølgelig lovligt at demonstrere i Sverige, så myndighederne vil ikke forbyde de her demonstrationer. Men omvendt kan det udvikle sig til en udenrigspolitisk krise, siger han.

Hvad kan Sverige egentlig gøre i sådan en situation?

– Sket er sket, og der er ikke så meget at stille op i den her situation. Nu handler det om at få gang i nogle drøftelser for at få redet trådene ud.

Vil have indrømmelser
Sverige sendte i maj sidste år en officiel ansøgning om at komme med i Nato, men for at blive optaget kræver det, at alle 30 lande – herunder Tyrkiet – enstemmigt godkender ansøgningen.

Og Tyrkiet har tidligere været forbeholdne for at lukke Sverige ind, fordi man mener, at Sverige er for bløde over for militante kurdere.

Tyrkiets fremturen skal ses som et tegn på, at de vil have indrømmelser fra Sverige, hvis de skal med i Nato, vurderer Rasmus Brun Pedersen.

– Svenskerne har traditionelt hjulpet og støttet det kurdiske mindretal, og Tyrkiet vil gerne have minimeret den anerkendelse. Det vil man forsøge at tvinge svenskerne til at cutte så meget som muligt som en betingelse for Nato-medlemskab.

– Men forholdet mellem de to lande er anstrengt lige nu, fordi tyrkerne forsøger at afpresse svenskerne, siger Rasmus Brun Pedersen.