Den Korte Avis | Først beskyldte Sikandar Siddique politiet for racisme – nu siger han, at de lyver og vil klage over dem

NYHEDER: Den Korte Avis | Først beskyldte Sikandar Siddique politiet for racisme – nu siger han, at de lyver og vil klage over dem

Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel

Efter 2 år med corona kunne Folkemødet endelig komme i gang igen, og før vi måske ser ind i en ny omgang og nedlukning til efteråret.

 

Nu skulle folket til mødet ikke kun være de sædvanlige modne og overmodne tilhørere. Nej, de unge skulle også med. De skulle have medbestemmelse i demokratiet, og det manglede da bare andet. Og så fik vi andre end lektion i, hvordan demokratiet fremover ville tage sig ud, når de unge kommer til.

 

Ikke noget dødkedeligt med at sidde og høre på taler og tale politikerne midt imod eller måske klappe ind imellem, når en politiker kom for skade at sige noget fornuftigt.

 

Næh, de unge viste, at der sandelig er mere tju og bang over deres deltagelse i demokratiet. Det bestod af meget højrøstede unge, der festligt spurtede rundt omkring på pladsen mellem alle staderne og demonstrerede for et eller andet. Vist nok overvejende for klimaet. Hvad det angik, var der ellers ikke noget at brokke sig over, for de fik 3 dages sol, inden regnen øsede ned.

 

Det festligste clou var, da en af demonstrationerne overtog en talerstol og afbrød en debat mellem nogle politikere. De havde nok hørt noget om, at sådan gjorde man også med et fint resultat på Københavns Universitet i 1968.

 

Så det bliver ikke kedeligt, når vi en dag om føje år skal opleve det nye demokrati, hvor parti efter parti skubber hinanden ned fra Folketingets talerstol.

 

Folketingets enfant terrible

Det er sikkert kun de færreste, der kan afsætte 3 dage fra morgen til aften for på TV af følge taler og debatter. Men ved at gå til og fra får man alligevel en del med.

 

Jeg var specielt interesseret i at høre, hvor meget mere racistiske, fascistiske og fremmedfjendtlige vi danskere var blevet, siden Sikandar Siddique (indvandret fra Rigshospitalet) sidst fra Folketingets talerstol have udgydt sin bandbulle over det forfærdelige danske folk. Så kl. 16.05 om lørdagen sad jeg klistret foran skærmen.

 

Men her blev jeg virkelig snydt. Ikke et ord om, hvor rædselsfuldt det er for udlændinge at slå sig ned blandt den danske befolkning.

 

Til gengæld fik vi en meget l-a-n-g indgangsbøn om hans fars sygdom og lægernes uforstand. Guderne skal vide, at det har mange af os oplevet med pårørende og gode venner. Desværre har kun få haft mulighed for at stå på en talerstol og kede en masse mennesker med livets tilskikkelser.

 

Endelig nåede han frem til det, jeg går ud fra, måtte være hovedemnet i hans tale, nemlig, at det skal være meningsfuldt at gå på arbejde. Den idé har han også luftet i Folketingssalen, hvor han blev revset af statsministeren, men nu fik han chancen for et mere lydhørt og forstående publikum. De unge tilhørere neden for talerstolen jublede.

 

Siddique har dog aldrig fortalt, hvad han mener, at en person med et ikke-meningsfuldt arbejde så skal gøre? Bare gå hjem og søge Arne-pension, hvis bistandshjælpen ikke er inden for rækkevidde?

 

Jeg tænker her på jobs, som er fysisk hårde, opslidende og enerverende, men som samfundet ikke kan undvære, bl.a. renovationsarbejdere, rengøringsarbejdere, gadefejere, jord- og betonarbejdere, kassedamer m/k, buschauffører, der kører fra A til B og fra B til A dagen og natten lang.

 

Det nytter jo intet, man har nogle fængende ideer, hvis de ingen gang har på jord. Ideerne skal jo også helst give stemmer, og de begejstrede unge kan nok selv regne ud, at ingen andre partier ville drømme om at hjælpe Siddique med hans utopiske idé.

 

De politiske analytikere

Analytikerne analyserede efter hver tale det just sagte.

 

Siddiques tale affødte dog ikke mange kommentarer, udover at en af analytikerne sagde: (ordret efter hukommelsen) ”efter et langt tilløb…”.

 

Så var der ikke mere at analysere ved den tale, og analytikerne gik hastigt videre.

 

Siddique og hans evige offerkort

Det er normalt surrealistisk at høre Siddique på en talerstol. Når ens land er kendt for stort set ikke at være racistisk, men alligevel må opleve alle hans beskyldninger om strukturel racisme, etnisk profilering m.v., og man som dansker for guderne må vide hvilken gang bliver beskyldt fra racisme, så havde nogle vel en forventning om at høre, at man var blevet lidt mere racistisk siden vi sidst hørte fra ham.

 

Det var der så ikke noget af denne gang. Bare en dødkedelig tale uden noget kød på.

 

Men med Siddiques sædvanlige trang til at lave ballade og føre sig frem, bed han mærke i, at der var politifolk på pladsen. Med hans tilsyneladende afsky for det danske politi, måtte det da kunne bruges til noget. Og det kunne det.

 

Hans historie gik ud på, at politiet havde antastet ham og havde bedt om hans, hans brors og en vens navn og CPR nr. Skulle det være noget problem? Man afleverer bare sit navn og CPR nr., og så er den potte ude.

 

Men ikke for Siddique. Der var simpelthen tale om etnisk profilering. Sikandar rasede over politiets racisme, skriver Lokalavisen. Intet mindre.

 

Det gik ifølge Siddique op for politiet, at selv den hadede politietat genkendte ham: ”Efter et stykke tid, så får jeg indtryk af at det så småt går op for betjentene, hvem jeg er. Derfor tager de ikke mit cpr-nummer og navn, tror jeg.”

 

Da Siddique er af den opfattelse, at han aldrig skal lade en god anledning til at hænge politiet ud gå fra sig, er det vigtigt for ham at kunne bevise, at der var tale om racisme, da politiet henvendte sig til ham. Så han lagde en videooptagelse af hændelsen ud på twitter. (se den længere nede)

 

Video var filmet af vennen, der må være lige så elendig til at fotografere som jeg, for vennen har tilsyneladende ikke fået den begyndelse med, som Siddique hævder skulle bevise, at det var ham politiet antastede. Så optrinet på Facebook viser desværre ikke dét, Siddique fortæller. Det kan man nok kalde ”surt show”.

 

Men den fremstilling ville politiet ikke bare lade stå.

 

De undersøgte hændelsen. Og lørdag udsendte de en pressemeddelelse. Her skriver de, at de rettede henvendelse til Sikandar Siddiques følge på baggrund af en personlig henvendelse fra en borger, som – ifølge Bornholms Politi – gav udtryk for bekymring.

 

Det fortæller chefpolitiinspektør ved Bornholms Politi, Jacob Ipsen, i pressemeddelelsen.

 

Her fortæller han også, at henvendelsen fra borgeren kom lige efter, at unge klimaaktivister fra Extinction Rebellion havde afbrudt et DR-program på Folkemødet. Selvsamme debat havde Sikandar Siddique medvirket i.

 

Politiet skriver at betjentene ikke havde henvendt sig til Sikandar Siddique, men til de to personer, han fulgtes med.

 

De har ikke registreret hans personnummer ellers fødselsdato, idet han ikke var relevant i relation til henvendelsen fra borgeren, skriver Bornholms Politi. (TV2 Bornholm beskriver hele forløbet)

 

Politiet siger altså, at man slet ikke var interesseret i Siddique.

 

Derimod var Siddique tilsyneladende interesseret i at komme i karambolage med  politiet, som havde haft den utrolige frækhed at henvende sig til hans bror og ven, selvfølgelig fordi de er brune.

 

Politiet afviser Siddiques udlægning, men han fremturer. Nu er der kommet et vidne til episoden. Det ser imidlertid ud til, at vidnet ikke havde overværet begyndelsen og slet ikke havde hørt, hvad der var blevet sagt.

 

Der er intet at sige til, at Lars Aslan Rasmussen (S) ikke tror Siddique over en dørtærskel. Disse skuespil har været opført ikke så få gange.

 

Sikandar beskylder politiet for at lyve

Men Sikandar Siddique fremturer.

 

Han afviser politiets forklaring og kalder det for en løgn i en udtalelse til TV2 Bornholm.

 

Siddique agter nu at klage over nogle af betjentene fra Bornholms Politi, siger han til TV2.

 

Politiet afviser Sikandars beskyldning, og de har ikke yderligere kommentarer.

 

Manden på havnen

De fleste kan sikkert huske episoden “manden på havnen”: En fuld mand kommer op at skændes med en indvandrerfamilie. Så går han. Men nu havde kvinden noget, hun skulle bevise, nemlig hvor racistiske danskerne er. Så hun tilkalder ham råbende. Man ser på videoen, at han kommer gående tilbage, mens hun er gået i gang med at filme. Den fulde mand har ingen anelse om, at han har fået en hovedrolle i kvindens skuespil. Skænderiet begynder igen.

 

Ingen fornuftige mennesker diskuterer med en fulderik, men så var der jo ikke blevet anledning til racismebeskyldninger.

 

Hun ringer til politiet, der kommer farende for at redde en damselle i distress; en fuld racist er sikkert ved at tæve hele familien.

 

Alle medier faldt for historien, og damsellen fik sine 15 minutters berømmelse i aviser og på TV. Hvad videoen viste var uden interesse. Den ødelagde bare den gode historie.

 

Det gjorde Siddiques vens video også.





Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Rigtige Nyheder får du desværre ikke på
DR, TV2, Facebook eller Twitter
Kom med over på Telegram, det vil du aldrig fortryde!

Herunder 4 videoer du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc3JjPSJodHRwczovL3d3dy55b3V0dWJlLmNvbS9lbWJlZC9GZzZuVDFBN1IxWSIgdGl0bGU9IllvdVR1YmUgdmlkZW8gcGxheWVyIiBmcmFtZWJvcmRlcj0iMCIgYWxsb3c9ImFjY2VsZXJvbWV0ZXI7IGF1dG9wbGF5OyBjbGlwYm9hcmQtd3JpdGU7IGVuY3J5cHRlZC1tZWRpYTsgZ3lyb3Njb3BlOyBwaWN0dXJlLWluLXBpY3R1cmUiIGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbj48L2lmcmFtZT4=
UKRAINE INFO

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC8ydEZzdEJzNjFQRTUvIj48L2lmcmFtZT4=
SE DENNE VIDEO

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere
×
Show
×
Show