Danmarks elite frygter ubegrænset ytringsfrihed

NYHEDER: Danmarks elite frygter ubegrænset ytringsfrihed

Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel

Eliten er dødsens ræd for ubegrænset ytringsfrihed, siger jurist og forfatter Jacob Mchangama i et interview med Berlingske. Der fungerer nemlig nogle af de samme mekanikker for politikere og den traditionelle, statsstøttede presse som for enevældens herskere. Der er således ikke den store forskel på, hvordan eliterne forsøger at begrænse ytringsfriheden, når de ser en trussel mod det bestående, i det romerske rige og nu.

Truslen opfattes ikke bare som farlig mod eliterne selv, men mod den orden, som samfundet er baseret på, når det lige pludselig er nye radikale stemmer, der kan sige, hvad de vil, og sprede information, som ikke bliver filtreret af dem, som ved bedst, dvs. den kulturradikale elite og deres lejesvende – medierne.

Hver gang den offentlige sfære bliver udvidet til nye grupper, som ikke tidligere havde adgang til den offentlige sfære, vil de traditionelle gatekeepere, dvs. de statsstøttede medier, der nyder en institutionaliseret adgang til den offentlige sfære og adgang til at regulere den, føle sig udsat for en trussel.

Her i landet præsenterer de traditionelle, statsstøttede medier deres egne ekkokamre for de dominerende, politisk korrekte holdninger. De fungerer som partiske gatekeepere, idet de udvælger deres nyheder baseret på såkaldte ”etablerede nyhedsværdier” – altså politisk korrekte nyheder baseret på det dominerende politiske systems værdier.

I april 2019, dvs. umiddelbart før valgene til EU-Parlamentet og Folketinget, gennemførte de statsstøttede medier, Berlingske, Politiken og DR, en koordineret, politisk motiveret hetz mod 24NYT. De statsstøttede medier opfattede 24NYT som en farlig konkurrent, bl.a. fordi 24NYT’s antal af interaktioner på Facebook lå på samme niveau som f.eks. Børsen, Information og Kristeligt Dagblad. Både politikerne og medierne var derfor interesserede i at få bandlyst 24NYT på Facebook. Politikerne, fordi de frygtede 24NYT’s påvirkning af valgkampen, og medierne, fordi de ikke var glade for en succesfuld rival med høje læsertal. Facit blev, at Facebook har lukket 24NYT’s profil efter anmodning fra det statsejede DR. Profilen er lukket den dag i dag.

Politik er som bekendt en kamp om retten til at definere samfundets problemer og skabe stærke grundforestillinger om godt og ondt. Over de seneste årtier har man i Danmark således skabt en stærk fortælling om, at det er godt at hjælpe muslimske flygtninge og migranter hertil. Og det er ondt at lade være eller sende dem hjem. Det er også godt at bevare det socialistiske velfærdssamfund med alle dets skattefinansierede ydelser. Og det er ondt at lave det om eller reformere det. På tilsvarende måde har man skabt en fortælling om de traditionelle og nye medier: de traditionelle medier er objektive og eksponenter for høj moral og kvalitetsjournalistik, mens de nye er ”junkmedier”, der spreder falske nyheder.

Den dominerende kulturradikale fortælling i dette land er, at mens de nye medier er ”biased”, er de statsstøttede medier neutrale og objektive. Talrige borgerlige tænkere (ikke mindst Schumpeter og Hayek) har imidlertid påvist, at de traditionelle medier langt fra er neutrale formidlere af objektive sandheder.

Mens de statsstøttede medier påstår, at de er objektive og neutrale, indrømmer de selv, at de kontrolleres af eliten.

De indrømmer også selv, at de driver politisk aktivisme. F.eks. Berlingskes journalist Bent Blüdnikow, som i et indlæg skrev: ”Fra amerikanske medier flød anklagerne mod Trump i en lind strøm til europæiske medier, og Berlingske skrev om disse anklager uden at sætte spørgsmålstegn ved anklagerne og i en tendentiøs stil, som efterlod læsere i den tro, at der var noget om snakken. Problemet med mediernes artikler var ikke alene, at de uden kildekritik gengav løse og anonyme anklager, men også at medierne ikke gengav kilder, der pegede i en anden retning”.

I et andet indlæg i Jyllands-Posten skrev Ole Bruun, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet: ”Almindelig journalistisk upartiskhed er i foruroligende grad sat ud af spillet, når det gælder dækningen af amerikansk politik. De amerikanske medier er mere politiserende end nogensinde, og de danske følger bevidstløst efter og tillægger Donald Trump alle de dårlige motiver – og glemmer de gode. Mediernes hetz mod Trump var en klassisk hekseproces, hvor man forsøger at mane det onde bort, det, der ikke passer ind”.

Hvorom alting er: De statsstøttede medier som Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken, DR, TV2 mv. er langt fra neutrale formidlere af objektive sandheder. De fungerer i allerhøjeste grad som elitens gatekeepere og bruger præcis de samme mekanikker som enevældens herskere.

André Rossmann

 

 

 





Source link

×
Show
×
Show