Anders Fogh ønsker 68'ernes frisind tilbage: - Krænkelser er en forudsætning for fremgang

NYHEDER: Anders Fogh ønsker 68’ernes frisind tilbage: – Krænkelser er en forudsætning for fremgang

Danske Nyheder 👉 https://hastosee.com/
Telegram 👉 https://t.me/danske_nyheder_channel

Det er blot et øjeblik siden, Anders Fogh Rasmussen var statsminister i Danmark og formand for Venstre – i hvert fald for danskere, der læser avis og lange interviews med politikere. En skikkelse skåret knivskarpt ud under gnistrende sort hår og med øjne, ingen nogensinde har kunnet finde på at beskrive som milde. For mange den mest markante statsminister, de har oplevet.

For de store piger og drenge og unge mænd og kvinder, der forlader folkeskolen og ungdomsuddannelserne til sommer, er Anders Fogh Rasmussen et navn, de muligvis genkender som en tidligere statsminister, fordi de har hørt det nævnt i samfundsfagstimerne – om ikke historietimerne. Hvilket parti repræsenterede han, spørger man, og kan snildt få svaret: “Socialdemokratiet?”

13 år kan være lang tid. 13 år hvor samfundet har forandret sig, hvor tre andre statsministre har siddet i stolen. Anders Fogh Rasmussen beskæftiger sig kun meget lidt med den forandring i sin selvbiografi “At træde i karakter”, der udkommer 11. maj. Det er bind et af to (bind to er ved at blive skrevet). Men den handler om forandring og ikke kun om manden bag de øjne, man stadig ikke vil beskrive som decideret milde, selv om han lige nu sidder der i kontoret for sin rådgivningsvirksomhed Rasmussen Global som en 69-årig bedstefar med gråt hår og foldede ansigtstræk.

Bogen handler om, hvordan samfundet har forandret sig på de næsten 70 år, der er gået i hans liv.

Det er historien om 70 års enestående materiel fremgang. Men først og fremmest er det historien om Danmarks forvandling fra bonde- til bykultur. Om udvikling fra hjemstavnsbånd til udlængsel. Fra kollektivisme til individualisme. Fra nøjsomhed til forbrugerisme.”

Gymnasieknægten Anders Fogh Rasmussen med sin nye Puch i 1969. “Da jeg havde været hos Hendes Majestæt Dronningen for at blive udnævnt til Kongelige Undersøger efter folketingsvalget 2001, havde jeg en forunderlig drøm. Jeg kom kørende på min gamle Puch-knallert. Ved en fodgængerovergang gør jeg holdt, og dér står dronningen. Hun udbryder: “Sikken dejlig Puch, De har!””

Det er Anders Fogh Rasmussens egne ord, men ikke ord fra bogen og ikke fra dette interview. De er fundet på Statsministeriets hjemmeside over gamle taler og stammer fra den tale, Anders Fogh Rasmussen holdt, da forfatteren Jens Smærup Sørensen i 2008 fik De gyldne laurbær for romanen “Mærkedage”. Talen føjede til billedet af statsminister Anders Fogh Rasmussen som en kølig ingeniør-politiker til en mand, der også havde det tænksomme, skønlitteraturen og blikket for menneskelige konsekvenser med sig.

Og i dag står den som en kladde, en synopsis, til Foghs første erindringsbind om alt det, der formede ham og hans holdninger. Især barndommen på en gård i Hvidding lige midt mellem Viborg og Randers, et småsamfund, der i hans tid har ændret sig fra at bestå af familiebrug til fordel for affolkning og supereffektive mellemstore aktieselskaber og produktionsvirksomheder. Hvor førstemanden på gården nu er i stedet er bacon production manager, som Jens Smærup Sørensen skriver.

Statsministerårene kommer i bind to.

– Bogen er på mange måder en uddybning af min tale til Jens Smærup Sørensen. Jeg overvejede at trykke talen i bogen, men vil i stedet komme tilbage til den i næste bog i forbindelse med en omtale af de kulturradikale, siger Anders Fogh Rasmussen ved det runde bord på den dyre adresse på Bredgade i København.

Der er ikke nogle rævekager, svinestreger og intriger i bind et. Ikke at man skal forvente et væld af det i bind to.

Fogh i efteråret 1972 som nyopstillet kandidat til Folketinget. Foto: Jens Glargård/Ritzau Scanpix

– Jeg har set for mange politikerbiografier, der handlede mere om benspænd, svigt, og jeg ved ikke hvad. Jeg har lagt det bag mig. Der er ingen grund til at skrive om det, fordi jeg på mange måder har nået, det jeg gerne ville.

Du vandt kampene, kan man sige?

– Ja, på mange måder, he-he.

Det er så ikke rigtigt, at Anders Fogh Rasmussen har lagt det hele bag sig. Få, men markante steder i bogen går han op i gear, hæver stemmen – og hånden. Og slår hårdt. Slagene rammer særligt hans efterfølger i både Venstre og Statsministeriet, Lars Løkke Rasmussen, selv om man skal læse smule mellem linjerne for at få øje på det. Mere om det senere i interviewet.

Jeg har det oftest sådan med politikerbiografier, at jeg læser hurtigt hen over begyndelsen, når den handler om barndom og ungdom. Hvorfor en hel bog om det?

– Ved at se på min tilværelse har jeg fundet ud af, at der er så meget i min opvækst, der har præget mig. Det er vigtigt for mig at få forklaret folk, at jeg er skruet sammen, som jeg er, af en årsag. Og så prøver jeg at bruge fortællingen om min opvækst til at drage konklusioner, jeg tror unge i dag kan have nytte af.

– For eksempel: I min tidligste barndom skulle vi op til en enlig mand i byen, hvis vi ville se fjernsyn. Det var et frygteligt kedeligt samfund. Jeg foretrækker det, vi har i dag med mediemangfoldighed og sociale medier. Unge kommunikerer i dag meget mere med hinanden og deres forældre og bedsteforældre. Det har demokratiseret den politiske samtale og bragt folk tættere på hinanden. Det er virkelig godt, men! Man bliver fuldstændig forstyrret af den konstante bippen og zap-zap på skærmen. Sluk den og ked jer! Jeg vil kalde det kreativ kedsomhed, hvor man kan udvikle nye ideer, visioner, måske endda få tid til at skrive en bog?

Dine beskrivelser af livet i 50’erne op mod 80’erne er nøgterne og usentimentale. Man forstår, at du holdt af det, men intet virker nostalgisk. Din historie om forandringerne er ikke en forfaldshistorie, som Jens Smærup Sørensens bl.a. er. Begræder du ikke noget af det, der gik tabt i opløsningen af de små samfund?

– Jeg er virkelig fuldstændig usentimental. Det er klart, noget er gået tabt. Mit synspunkt er, at vi har fået noget andet i stedet, som kan være lige så godt.

– I landsbyerne er der ikke længere det fællesskab, der var, da jeg voksede op. Der er ingenting i Hvidding i dag. Forsamlingshuset er revet ned, men til gengæld har man fået verden ind gennem medierne. Hver generation bringer samfundet videre til nye højder. Det vil fortsætte, tror jeg. Tit vil forældre og bedsteforældre bare se på det med dyb mistro.

Har du det ikke i dig  – ser du aldrig på dine børn og børnebørn og får et stik af den mistro?

– Nej, jeg glæder mig over, hvad de kan. F.eks i forhold til digitale medier. Det er jo groet ind på en helt anden måde hos dem. Jeg synes, ældre har en forpligtelse til at holde sig oppe på beatet – det kan ikke nytte, at man sidder hjemme og bliver bitter over manglende kommunikation med omverdenen. Det handler om at sætte sig ind i det. Under corona-nedlukningen, hvor vi ikke måtte se hinanden, spillede jeg digitale strategispil med min børnebørn. Der er masser af muligheder, hvis man selv gør en indsats.

Sommerudgaven af Anders Fogh Rasmussen i huset i Frankrig. Foto fra bogen

Skellet mellem land og by har gennem de seneste ti år været en de få politiske diskussioner, der har kunnet hamle op med udlændinge- og klimadebatterne. Især rød side af dansk politik holder Lars Løkke Rasmussen frem som monsteret, der trykkede speederen i bund på centraliseringen, så store dele af Danmark blev efterladt uden en skole, en politistation, et kommunekontor, et domhus, et bibliotek og med tomme butiksbygninger.

Men det afgørende tryk på speederen kom, mens Lars Løkke Rasmussen var indenrigsminister under Anders Fogh Rasmussen og 271 kommuner blev til 98, 13 amter til fem regioner.

Efterfølgende har land-by-diskussionen været konstant kerne til stridigheder i Venstre. Voldsomst da Lars Løkke Rasmussens plan om helt at afskaffe regionerne blev gnisten, der i sidste ende førte til, at han ydmyget og forbrændt måtte forlade formandsposten.

Anders Fogh Rasmussen er med egne ord “uforbederlig udviklingsoptimist”. Hans fokus på solsiden af forandringer er altdominerende.

Solsiden for ham selv er indlysende: I stedet for at overtage sine forældres landbrug, brugte han sin mulighed for at komme væk via Viborg Katedralskole, Aarhus Universitet, Folketinget, Statsministeriet, Nato. Et fjernsynsløst Hvidding på vej mod opløsning er blevet til residens i Sydfrankrig og en mobiltelefon ladet med numre på verdensledere.

Man kan læse bogen som en illustration af, hvordan centraliseringen i Danmark kom langt, fordi politikere, ministre, statsministre som Anders Fogh Rasmussen så gevinster og overså konsekvenser.

Har der været for lidt fokus på konsekvenser – måske fordi du har det her nærmest fundamentalistisk optimistiske blik for de positive elementer i udviklingen?

Anders Fogh Rasmussen kigger skeptisk på mig.

– Lad os gøre det konkret:

– Mange har en romantisk forestilling om det nære sygehus. Men når man har et frit valg, vil man altså gerne hen på det sygehus, hvor det ikke er årets begivenhed for kirurgen, at han skal skære.

– Skoler. Der er sket en kolossal fremgang, siden jeg gik på Hvidding Skole, hvor 1., 2. og 3. klasse blev undervist sammen. Det var forfærdeligt.

– Skoler og hospitalsstørrelser er bare to eksempler på, at det er en god og rigtig udvikling, men jeg tror også på, at landsbyerne får en renaissance. Corona har lært os, at det ikke er godt at klumpe sig sammen i store enheder. Den digitale udvikling betyder, at man kan sidde i en landsby og have arbejde i en større by. Jeg ser en masse muligheder i det nye samfund, der kan blive en kæmpe fordel for landsbyerne. Man kan få et billigt hus, plads til børnene og sidde hjemme og arbejde digitalt.

Der er næsten altid gode, sammenhængende, rationelle argumenter for alle enkeltdele i en centralisering. Man kunne komme med lignende argumenter for færre politistationer, domhuse, kommunekontorer osv. Men er der også en tendens til at miste blikket for, hvad det betyder overordnet for samfundet, når den enkelte rationelle beslutning oftest har været at centralisere?

– Det er jeg sådan set enig i. Tag politiet – jeg har altid ment, at det var politiets opgave at være til stede i lokalsamfundet. Når det handler om indviklede forbrydelser, cyberkriminalitet og virkelig alvorlige forbrydelser, behøver man helt klart centraliserede ekspertenheder, men jeg har altid været tilhænger af nærpolitistationer. Politiets opgave er også at være synligt tilstede og på den måde forebygge småkriminalitet rundt omkring.

Men hvor er det store, samlende blik for samfundet, som en forfatter som Jens Smærup Sørensen og faktisk også dig selv kan have, når I ser tilbage på det?

– Man er selvfølgelig nødt til at se på helheden også. Det er også derfor, jeg lægger vægt på, at fremtiden er lys. I dag ser vi mange forsømte og nedslidte landbyer, men fremtiden for dem er lysere, end mange forudser på grund af digitalisering, ønsker om decentralisering, lys og luft. Alt det der.

At træde i karakter” er ikke kun en bog om barndom og ungdom i et opløsningsramt bondesamfund på vej mod en skinnende ny fremtid med muligheder for alle.

Anders Fogh Rasmussen med datteren Christina i julen 1984. Med et overskæg anlagt i ferien, så offentligheden ikke fik indsigt i eksperimentet. Foto fra bogen.

Den indeholder også Anders Fogh Rasmussen fortolkning af trosbekendelsen (det viser sig, at den kan nærmest kan læses som en grundlag for liberalismen), en lang indføring i Foghs læsning af Søren Kierkegaards skrifter, et tilspidset opgør med samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig og en kærlighedserklæring til Foghs kone Anne-Mette Rasmussen, der i øvrigt inkluderer en forbløffende lang og detaljeret beskrivelse af forskellene mellem Anne Mette og Anders illustreret ved, hvordan de skærer ost. Hun udhuler den! Han retter frustreret op.

Et uddrag om at skære ost

Fra kapitlet “Kærlighed gør alting let” om Anne-Mette Rasmussen, et uddrag af Anders Fogh Rasmussen afsnit om ostedynamik i et parforhold:

“Og så er der selvfølgelig osten. Jeg sætter en ære i at skære osten helt lige. Før jeg lader osteklingen snitte en skive af den mellemlagrede ost fra Klovborg, har jeg omhyggeligt fjernet osteskorpen, så der er et fint, rent og regulært stykke ost at afskære. Ved at skære fra alle sider og vinkler kan jeg tilfreds tage osteklokken og lægge en ost tilbage, som er så lige, at den ville gøre enhver ingeniør lykkelig. Når jeg næste dag forventningsfuldt rækker ud efter osteklokken, ser jeg til min rædsel, at osten er mishandlet til ukendelighed: Den er udhulet. Det er Anne-Mette, som ikke har udvist en passende respekt for mit ingeniørarbejde. Jeg kan satte forfra med at rette osten af.”

Og så er der et afsnit om ungdomsoprøret. Hippierne. Et overraskende positivt blik på den tid formuleret som en tak til 68’erne. Man fornemmer nærmest en vis imødekommenhed over for Christiania.

– Jeg synes, vi lever i en nypuritansk tid, hvor folk vi blande sig i, hvordan andre mennesker lever og tænker. Krænkelsesdebatten peger i den retning. Jeg har tænkt igennem om, der er noget, jeg kan blive udsat for, som vil krænke mig. Mit svar er: Nej. Hvorfor? Jeg tog meget afstand fra 68’erne, men jeg er også vokset op i den tid. De positive sider af ungdomsoprøret var et opgør med gamle vaneforestillinger og nedgroede fordomme om, hvordan man skal leve.

Man kunne kalde det et opgør med borgerlighed?

– Småborgerlighed vil jeg kalde det, og det støtter jeg fuldstændig. Hvis ikke de var blevet kapret af kommunisterne, ville jeg formodentlig have været at finde blandt ungdomsoprørerne. I stedet formede mit livssyn sig i en protest mod dem, fordi jeg fandt dem naive over for Sovjetunionen, men nu gør jeg så brutalt op med krænkelseskulturen. Den er forfærdelig. Man oplever, at højere læreanstalter vil lægge begrænsninger på udklædningsfester osv., fordi det kunne finde på at krænke nogle. Sikke noget vås! Ikke mindst på de højere læreanstalter synes jeg næsten, at man skal blive krænket, fordi krænkelsen, provokationen, er forudsætningen for, at man tænker nyt, gør op med det gamle. Det er forudsætningen for fremgang i samfundet.

Løberen Anders Fogh Rasmussen. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Du har nu fået et nuanceret syn på en bevægelse, du dengang afskyede. Kan man forestille sig, at du også vil nuancere dit blik på de nuværende bevægelser? At manglen på afstand og det faktum, at det er et oprør mod dig, og mig for den sags skyld, den privilegerede, hvide mand, gør dig blind for de positive sider?

– Altså om jeg om 50 år vil skrive en bog, hvor jeg roser krænkelseskulturen?

Nej, bare om der er en pointe i, at du kan have lige så svært ved at se det positive nu, som du havde som ung mand i 60’erne og 70’erne?

– Det kan jeg ikke udelukke, men jeg har altså skrevet min bog nu og bringer min erfaring videre: At 68’erne var naive – totalt afsporede efter min mening – men at ungdomsoprøret var båret af en fornuftig tanke om at gøre op med professorvældet og de autoritære systemer, et krav om frisind, frihed og retten til at leve, som man vil. Det ønsker jeg mig mere af i dag, hvor folk går op i, om man bærer tørklæde eller går hånd i hånd med en af samme køn på gaden. Jamen altså, der er ikke noget, jeg er mere ligeglad med.

“Nu har jeg besluttet at skrive om mit liv, de fejl, jeg selv mener at have begået, og hvad jeg har lært.” Foto: Asbjørn Sand.

Kan en del af krænkelseskulturen i virkeligheden være en kamp for retten til at være, den man er, fordi de måske ikke oplever, at de møder det frisind, du taler om?

Og så oplever de måske ikke dig som en repræsentant for frisind, men som en magtfuld, privilegeret mand, der ikke har blik for, at alle ikke har den samme magt og de samme privilegier?

– Så er det, fordi de ikke kender mig. Så skal de læse bogen.

Måske husker de dig for din udlændingepolitik, som de måske opfatter som det, der ledte til f.eks. burkaforbud og diskussion om tørklædeforbud?

– Ja, det kan du sige. Men altså … på en måde er det 68’ernes børn, der står for den krænkelseskultur. Det er et oprør mod forældrenes totale laissez faire-holdning, en modreaktion, der er: “Vi vil bestemme, hvordan du skal leve”. Der kan jeg godt nostalgisk ønske mig tilbage til et samfund, hvor der var mere frihed til selv at beslutte.

Og når du siger, at de vil bestemme, hvordan andre skal leve, mener du f.eks., at man ikke må klæde sig ud som mexicaner til en fest på universitetet?

Kan den positive side af det være, at de har det udgangspunkt, at man skal holde op med at gøre nar af mennesker, der ikke er som en selv?

– Ja, der er min holdning bare, at det kan jeg ikke blive krænket af. Jeg gør ikke nar af nogen. Jeg synes bare, det er sjovt. Ja.

Tilbage til Anders Fogh Rasmussen, der ikke vil fylde sine erindringer med svigt og svinestreger, fordi alt det er lagt bag ham. Fordi det ikke er væsentligt for ham, der oftest endte med at vinde kampene og nåede det, han ville.

Fogh havde selv tilrettelagt det, så han blev efterfulgt af Lars Løkke Rasmussen, der så fik en noget mere bumpet tid som formand for Venstre, end Fogh havde.

Nu kan Fogh se tilbage på den tid, der fulgte efter hans stramme styring af partiet. Og det gør han. Ikke meget, ikke direkte, men markant.

– I bog nummer to vil der være et og andet her og der, det tør jeg ikke udelukke, men det er som udgangspunkt ikke mit ærinde at skrive om, hvem der har forfulgt mig, og hvilke beskidte tricks de brugte, siger han.

Jeg vil gerne udfordre dig på, at du slet ikke bruger første bind til at slå ud. Du skriver bl.a. om, at man i voksenpolitik skal droppe alle de personstridigheder, som følger med fra ungdomspolitik, fordi det fører stor skade med sig. Jeg læser den del af bogen som en konkret kritik af Lars Løkke Rasmussens varetagelse af Venstre efter dig.

– Jeg vil slet ikke gå ind i det. Det er en meget generel betragtning, men du har det ret i, at den kan bruges på konkrete eksempler – i Venstre og i andre partier. Konservative og Socialdemokratiet har været plaget af personvendettaer. I mange år var vi fri for det i Venstre. Som formand blev jeg beskyldt for at være håndsky i forhold til de ting, og det er korrekt. Jeg har virkelig holdt mig på lang afstand af det. Jeg har så desværre set … altså, det er jo ikke nogen hemmelighed, at der har været en splittelse i Venstre de senere år. Det er sket efter mig. Det suger kraften ud af partiet, og nu har vi også set alle dem, der desværre har forladt partiet.

“Jeg ved, at uden kendskab til historien er der en stor risiko for at gentage fortidens fejltagelser”. Foto: Asbjørn Sand.

Et andet sted i bogen går du også op i et formanende gear. Der er nogle sætninger, der nærmest springer op fra siden, hvor du skriver om, at det var vigtigt for dig at færdiggøre din uddannelse inden Folketinget.

– Du tager virkelig fat de rigtige steder.

Tak. Det er den benhårde og kontante Anders Fogh, der træder frem i den del.

Du skriver: “Der er ikke noget så usselt og svagt som dem, der bliver hængende i politik, fordi de ikke har andre alternativer. De bliver svage politikere og slappe ledere.” Du kan godt regne ud, hvem jeg tror, du tænker på, ikke?

– Ha-ha! Ja, det kan jeg, men jeg har altså netop ikke ønsket at gøre det til at spørgsmål om konkrete personer. Jeg står ved synspunktet.

Jeg tror, du skriver om Lars Løkke Rasmussen.

I er ikke partikammerater længere.

– Det handler ikke kun om Løkke. Det er rettet mod enhver, som er blevet så afhængig af politik, at det fratager dem friheden til at sige: “Nu kan I have det så godt, jeg giver mig til noget andet”. Hvis man bliver hængene, fordi man ingen alternativer har, bliver man altså en meget, meget svag leder. Det gælder i Venstre såvel som i andre partier. Jeg udtrykker det generelt i bogen, fordi ellers ville det føre til en længere liste over personer, som jeg ikke ville bebyrde min bog med.

Er det ikke din måde at sige på, at Løkke blev hængende som formand for Venstre for længe?

– Altså, hvis du vil, kan jeg da sige, at jeg er meget skuffet over den måde, han har opført sig i forhold til partiet på.

“At træde i karakter” af Anders Fogh Rasmussen. Udkommer 11. maj på Gyldendal. 400 sider. 249 kr.

“Hvornår den næste bog er færdig, ved jeg ikke. Jeg vil bruge den tid, der skal til for at opnå et resultat, jeg selv er tilfreds med.” Foto: Asbjørn Sand.

Ved at skære fra alle sider og vinkler kan jeg tilfreds tage osteklokken og lægge en ost tilbage, som er så lige, at den ville gøre enhver ingeniør lykkelig.

Anders Fogh Rasmussen

Der er ikke noget så usselt og svagt som dem, der bliver hængende i politik, fordi de ikke har andre alternativer. De bliver svage politikere og slappe ledere.

Anders Fogh Rasmussen

Ungdomsoprøret var båret af en fornuftig tanke om at gøre op med professorvældet og de autoritære systemer, et krav om frisind, frihed og retten til at leve, som man vil. Det ønsker jeg mig mere af i dag

Anders Fogh Rasmussen

Ikke mindst på de højere læreanstalter synes jeg næsten, at man skal blive krænket, fordi krænkelsen, provokationen, er forudsætningen for, at man tænker nyt

Anders Fogh Rasmussen

Jeg har set for mange politikerbiografier, der handlede mere om benspænd, svigt, og jeg ved ikke hvad. Jeg har lagt det bag mig. Der er ingen grund til at skrive om det, fordi jeg på mange måder har nået, det jeg gerne ville

Anders Fogh Rasmussen

Anders Fogh Rasmussen

Født 26. januar 1953 i Ginnerup Sogn. 69 år.

Generalsekretær i Nato 2009-2014.

Statsminister 2001-2009.

Formand for Venstre 1998-2009.

Tidligere skatteminister og økonomiminister.

Medlem af Folketinget 1978-2009.

Uddannet cand.oecon fra Aarhus Universitet 1978.

Gift med Anne-Mette Rasmussen 1978. Sammen har de tre voksne børn.

Søn af gårdejer Knud Rasmussen og Martha Rasmussen.

Forfatter til “Opgør med skattesystemet”, “Kampen om boligen”, “Fra socialstat til minimalstat”, “Vera og Benefica” og “At træde i karakter”.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Rigtige Nyheder får du desværre ikke på
DR, TV2, Facebook eller Twitter
Kom med over på Telegram, det vil du aldrig fortryde!

Herunder 4 videoer du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc3JjPSJodHRwczovL3d3dy55b3V0dWJlLmNvbS9lbWJlZC9GZzZuVDFBN1IxWSIgdGl0bGU9IllvdVR1YmUgdmlkZW8gcGxheWVyIiBmcmFtZWJvcmRlcj0iMCIgYWxsb3c9ImFjY2VsZXJvbWV0ZXI7IGF1dG9wbGF5OyBjbGlwYm9hcmQtd3JpdGU7IGVuY3J5cHRlZC1tZWRpYTsgZ3lyb3Njb3BlOyBwaWN0dXJlLWluLXBpY3R1cmUiIGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbj48L2lmcmFtZT4=
UKRAINE INFO

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC8ydEZzdEJzNjFQRTUvIj48L2lmcmFtZT4=
SE DENNE VIDEO

Få Adgang Til Rigtige Nyheder
Med millioner af andre aktive brugere
×
Show
×
Show