Danmark: Wednesday, April 08, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 42
(5 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.

NyeBorgerlige | Skolen skal tilbage til folket

10-03-2020

Jeg er uddannet lærer og indtil valget den 5. juni 2019, hvor jeg blev valgt til Folketinget, arbejdede jeg i den danske folkeskole. Derudover har jeg to børn, der begge går på en folkeskole.

Min holdning er klar. Jeg var og er modstander af skolereformen, inklusion brugt som spareøvelse og nationale tests. At jeg er blevet valgt til Folketinget, har ikke ændret min holdning. Jeg mener, at skolerne skal slippes løs af politikernes spændetrøje.

Kort sagt skal skolen tilbage til folket. Skolerne skal være frie, og pengene skal følge det enkelte barn. Med vores politik vil skolegangen i Danmark fortsat blive betalt over skatten – nøjagtigt som i dag.

Vi vil bare gøre op med, at kommunerne driver skolerne. Kommunerne skal ikke have indflydelse på etablering, drift eller indhold i undervisningen. De skal kun have tilsynspligt.

Politikerne blandede sig i ekstrem grad med skolereformen, der hverken har løftet elevernes faglige præstationer eller trivsel, hvilket Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) konkluderer.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor politikerne mener, at de skal blande sig i alt. Jeg ønsker, at tilliden kommer tilbage til fagpersonerne, og at detailstyringen forsvinder.

Den kæmpe folkeskolelov skal erstattes af en kort skolelov. Skolerne skal have frihed til selv lave den bedste skole i lige præcis deres område – i samarbejde mellem lederen, lærerne, forældrene og børnene.

Det er sådan, man skaber en god skole. En god skole, hvor det også prioriteres at opgradere læreruddannelsen til universitetsniveau med længere praktikperiode end i dag. En god skole, hvor skolerne er funderede i danske værdier om demokrati, ligeværd og ligestilling.

Det er sundt med respekt om lærergerningen. Det er sundt, at forældre frit må vælge den skole, der passer bedst til deres behov – så længe den selvfølgelig er forankret i danske værdier, sprog, kultur, frisind og demokrati.

Vi skylder de dygtige lærere og ledere, de engagerede forældre at give dem rammerne til at skabe den bedste skole – til gavn for børnene. De rammer er ikke til stede nu. Det vil de blive med Nye Borgerliges politik.

Læs Original – Klik Her

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account