Danmark: Sunday, April 18, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 40
(3 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Foto: World Image, Bigstock


Foto: World Image, Bigstock

Der er håb om, at der kan åbnes for nattelivet, før alle over 50 år har fået tilbudt coronavaccine. Det kommer i så fald til at kræve, at man kan fremvise en negativ klamydiatest, som højst er syv dage gammel.

Takket være en anonym kilde på Christiansborg har RokokoPosten fået kendskab til et dokument, der skitserer mulige planer for genåbning af nattelivet. Den officielle udmelding lyder, at værtshuse, diskoteker og lignende først kan genåbne, når alle danskere over 50 år er blevet tilbudt vaccine. I det hemmelige dokument lægges der dog op til, at det kan gøres tidligere, med forbehold for at gæsterne fremviser en negativ klamydiatest.

Kravet om negativ klamydiatest er ifølge dokumentet en del af regeringens nye strategi for opfølgning på folkesundheden i kølvandet på coronapandemien.

“Selv de mest pessimistiske scenarier for pandemiens udvikling viser, at COVID-19-pandemien vil ophøre. Regeringen må derfor inden da have en plan parat for ikke at miste grebet og tabe den nyvundne kontrol over befolkningen,” lyder det i dokumentet.

Klamydia egnet til at skabe frygt
Det fremgår ikke klart af dokumentet, hvorfor det lige netop er klamydia, der skal testes for i forbindelse med genåbning af nattelivet. Overlæge Birgit Gram har dog et bud:

“Klamydia er en lumsk sygdom, der ligesom COVID-19 ofte kun giver milde symptomer og nogle gange slet ingen. Derfor er klamydia en sygdom, som nemt kan bruges til at fastholde befolkningen i smittefrygt,” siger hun.

Der er ganske vist ikke evidens for, at klamydia kan få dødelig udgang, men infertilitet er en risiko, så hvis sygdommen spredes for meget, kan resultatet blive, at menneskeheden ikke kan reproducere sig på længere sigt.

Rødt lys for hjemmetests
Der findes allerede et bredt udvalg af klamydia-hjemmetests på markedet, men der bliver i regeringens dokument givet rødt lys for brug af disse.

“Det er absolut nødvendigt med sikker dokumentation for testens alder, og overførslen af resultaterne til de officielle klamydiapas kræver, at testen foretages af fagpersonale eller på offentlige testcentre,” fremgår det af dokumentet, der dog åbner for muligheden for lyntest:

“Vi ser en gunstig mulighed for, at eksisterende COVID-19-testcentre hurtigt kan omdannes til klamydia-testcentre. Det kræver kun ganske få ressourcer at videreuddanne nuværende personale til at pode i livmoderhals og urinrør i stedet for næsebor.”



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account