Klumme: Politisk humbug - 24NYT

Klumme: Politisk humbug – 24NYT



Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Det engelske ugemagasin “The Economist” bringer i sit jule- og nytårsnummer en artikel om Danmark under titlen “No room at the inn” (ingen plads på kroen). Den handler om, hvordan Danmark er blevet så meget imod immigration. Og det på trods af, at landet angiveligt er verdens næst-lykkeligste (i henhold til en sådan opgørelse bliver Danmark aktuelt dog “kun” nr. 3 – efter Finland og Island). 

Artiklen tager sit udgangspunkt i forsøget på at neddrosle de såkaldte ghettoer som f.eks. Mjølnerparken, en indsats der næppe kan forventes at give positive resultater. Artiklen er derudover fyldt med overfladiske påstande og vås, men vil givetvis herhjemme vinde gehør i visse kredse, herunder blandt “venligboere”, diverse grupper af neomarxister m.m. 

“The Economist” fremhæver således Danmark som det første EU-land, der erklærede at ville sende flygtede syrere tilbage til Syrien, og at den danske statsminister ønsker (“has set a goal of”) nul asylansøgere. Hermed forbigås realiteten, nemlig at så godt som ingen syrere er sendt tilbage, end ikke kriminelle af slagsen. I MIPEX, et indeks, som rangdeler landene efter, hvor godt integrationen af immigranter lykkes, får Danmark alene “halfway favorable” (41 points) mod Sveriges “favorable” (83). Sverige anpriser “multikulturalismen”, medens dette i Danmark nærmest er et negativt begreb. Danskerne har også forlænget ventetiden for permanent opholdstilladelse fra 3 til 7 år og har introduceret obligatorisk oplæring af skolebørn i kultur, historie og demokrati, hedder det.

“The Economist” påpeger endvidere, at landets forsvar for sin velfærdspolitik er “ruthless” (skånselsløs) og efter kritikeres opfattelse racistisk. Således har Finansministeriet i oktober vurderet, at immigranter fra ikke-vestlige lande drænede de offentlige finanser for netto 31 mia. kr., og især muslimer er skyld deri. En lov fra 2018 forpligter skam endog sådanne til at give hånd til myndighedsrepræsentanter i forbindelse med erhvervelse af dansk statsborgerskab. Muslimer er velkomne, men vi kan ikke mødes på midten, for det er ikke halvt sharia og halvt den danske forfatning, citeres en dansk minister for. Det kan lyde som diskrimination. Sociale ydelser er også lavere for personer, der ikke har levet i landet i syv ud af otte år osv.

Man må forstå på artiklen, at det er en ren misere, hvad der udspiller sig herhjemme mht. flygtninge og asylansøgere, og at det endog har været så groft, at en tidligere minister (Støjberg) trods alt blev idømt fængsel i den anledning.

Det er utroligt, at ugemagasinet vil lægge spalteplads til et sådant makværk. Helt uden at oplyse om, at der som nævnt faktisk ikke sendes syrere tilbage, at nul-målsætningen slet ikke har fjernet den frie adgang via FNs flygtningekonvention og familiesammenføring, at selv udviste kriminelle immigranter ikke magtes udsendt, men får lov til at blive på særlige såkaldte udrejsecentre, hvor de ofte beflitter sig på berigelseskriminalitet, at de danske sociale ydelser til de forskellige migrantgrupper ligger i den helt høje ende internationalt set, at den europæiske menneskerettighedskonvention EMRK er inkorporeret i dansk lov. Osv.

The Economist forstår slet ikke, at det alt sammen i dansk politik er et spil for galleriet. “Udlændingepolitikken” skal være stram, og det går så ud over potentielle, ønskelige immigranter, men rammer i realiteten ikke MENAPT-gruppen. Senest bevidnede man således, hvordan 40 tolke, der havde assisteret danske tropper i Afghanistan – og hvoraf en del i øvrigt fik asyl i Storbritannien – blev til over 1.000 immigranter (formentlig et flertal heraf analfabeter og i hvert fald uden kendskab til dansk sprog). Der var altså ganske god plads på kroen!

Det er politisk humbug, der foregår i Danmark. Det er pinligt, at et blad som “The Economist” ikke formår at gennemskue dette og præstere en ædruelig politisk analyse, men i stedet for opkaster sig som en slags moralsk dommer. Vi har ellers nok i “Politiken”, “Information” m.fl. til den slags!





Source link