Ikke-vestlige kvinder halter bagud i statistikkerne: Ekspert kalder det mystisk

Ikke-vestlige kvinder halter bagud i statistikkerne: Ekspert kalder det mystisk


Integration: – I dag skal vi snakke om det danske arbejdsmarked, indleder Ronje Phatol på dansk, før hun gentager på arabisk.

– Vi skal også snakke praktik, fordi du skal i praktik om to uger, Sanaa, siger hun henvendt til en kvinde, der sidder over for hende.

I Nordfyns Kommune har man etableret et undervisningsforløb for “aktivitetsparate flygtninge med diverse udfordringer”.

Normalt er fremmødet til undervisningsforløbet på en håndfuld borgere, der alle har store udfordringer med at lære og bruge det danske sprog, fortæller Ronje Phatol, der er integrationsmentor i kommunen. Derudover har krig og flugt efterladt sig spor hos dem, som gør, at de ofte er traumatiserede og har vanskeligt ved at begå sig selvstændigt i det danske samfund.

Integration uden om storbyerne

Favrskov, Nordfyn, Kerteminde og Stevns Kommuner er de kommuner i Danmark, der de seneste 10 år har haft den største procentvise udvikling i antallet af ikke-vestlige indvandrere. Avisen Danmark har besøgt kommunerne og talt med nogle af de mennesker, der ligger bag tallene.

I dag er kun mødt en enkelt kvinde op. Hun er iført rødt og sort tørklæde og en rød sweater, og har sat sig for enden af et langt mødebord. På venstre hånd bærer hun en vielsesring.

Kvinden hedder Sanaa og kom til Danmark fra Libanon for seks år siden. Hendes mand, der oprindeligt kommer fra Syrien, kom til Danmark som flygtning i 2014, og et år senere blev hun og parrets to sønner familiesammenført til Danmark. Efter syv måneder sammen her i landet mistede Sanaa sin mand til kræft. Perioden efter beskriver hun som “meget tragisk” for hende og hendes sønner.

Sanaa tilhører den gruppe af kvinder, som regeringen vil have i 37-timers aktivering, hvis regeringens nyligt præsenterede udspil “Danmark kan mere 1” bliver til virkelighed. Her er nogle af årsagerne til, at gruppen af ikke-vestlige kvinder er overrepræsenteret i ledighedsstatistikkerne.

Det kan lyde banalt, men hvis man skal tale med mange mennesker gennem ens arbejde, stiller det højere krav til sprog. Sådan er situationen i mange tilfælde for de ikke-vestlige kvinder

Jacob Arendt.

For få har arbejde

Med reformudspillet fremhævede regeringen forslag til omfattende ændringer i det danske samfund – med det klare mål at få flere i arbejde.

Denne målsætning blev understreget med “en ny arbejdslogik”, hvor det fremhæves, at der er for mange “særligt med ikke-vestlig baggrund, som ikke har et arbejde at stå op til. Det gælder især mange kvinder”, lød det.

Kvinder fra de 24 såkaldte Menapt-lande (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet, red.) er kraftigt overrepræsenteret i gruppen af langtidsledige, viste nye tal fra Beskæftigelsesministeriet i marts. For gruppen af personer, der har været på kontanthjælp i 10 år i træk, udgør de en femtedel, mens samme gruppe udgør to procent af befolkningen generelt.

Sanaas to sønner er begge glade for at gå i folkeskole. Det betyder meget for hende, at hendes sønner har det godt. Foto: Emma Sennels

Relationer kræver ord

En gang om ugen går Sanaa til sprogundervisning på Center for Specialundervisning for Voksne, fordi hun manglede fremskridt med danskundervisningens almene tilbud.

I pausen fra undervisningen foregår interviewet med Sanaa på både dansk og arabisk med Ronje Phatol som tolk. Og med fagter som understøttende kommunikationsform.

– Jeg kan godt lide at tale dansk, og jeg vil gerne arbejde, siger Sanaa.

Sproget er et af hovedproblemerne for indvandrerkvinders vej i beskæftigelse, forklarer Jacob Arendt, der er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden med speciale i indvandring og arbejdsmarked. Men kvinderne er ikke dårligere til sproget end mændene er.

De manglende sprogkundskaber hænger dog også tæt sammen med, hvilke kvalifikationer kvinderne har, påpeger arbejdsmarkedsforskeren.

– Det kan lyde banalt, men hvis man skal tale med mange mennesker gennem ens arbejde, stiller det højere krav til sprog. Sådan er situationen i mange tilfælde for de ikke-vestlige kvinder, siger Jacob Arendt.

Samme konklusion er seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, Frederik Thuesen, kommet frem til. Han er forfatter på en omfattende kortlægning af integrationen i landets kommuner.

– Et af hovedproblemerne er sprog. Det er ikke kønsbestemt, men vi kan se, at kvinderne primært får job inden for omsorg og servicefag, der stiller højere krav til, at de kan snakke med borgerne.

Frederik Thuesen bekræfter også, at ikke-vestlige mænd oftere end kvinderne har erhvervserfaring fra deres hjemland, eksempelvis inden for håndværk, altså fag, der er mindre påvirket af sprogudfordringer, da der er mindre borgerkontakt.

Tredobbelt udfordret

I Libanon arbejdede Sanaa som sygeplejerske i 18 år – en uddannelse, der ikke var overførbar til Danmark. Siden ankomsten til Nordfyn har hun været gennem flere korte forløb med praktik og aktivering, men dårligt helbred spænder lige nu ben for, at hun kan arbejde mere end et par timer om dagen, endsige tage en uddannelse.

I november 2020 undersøgte Kvinfo barrierer for, at kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund kan komme i beskæftigelse på baggrund af en række danske undersøgelser på integrationsområdet.

Mændene klarer sig bedre

Underbeskæftigelsen var i 2019 var markant højere for ikke-vestlige kvinder end for mænd, på henholdsvis 21 pct og 34 pct.

Omregnet til runde tal er det knap 25.500 mænd og 42.000 kvinder, der skulle i arbejde, for at niveauet tilsvarer gruppen med dansk oprindelse.

Rapporten peger blandt andet på en tredobbelt for gruppen: De er udlændinge, de er flygtninge, og de er kvinder.

Derfor ligger der en særlig opgave i at støtte dem i at komme i beskæftigelse, mener Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo og påpeger, at man ikke kan betragte kvinderne som en homogen gruppe.

Som udfordringer peger Henriette Laursen blandt andet på lavt uddannelsesniveau – eller uddannelse fra udlandet, der er svært at overføre til det danske system – og manglende erfaring på det danske arbejdsmarked. Dertil kommer også mangel på netværk.

– Vi anerkender almindeligvis, hvor vigtigt det er at have netværk, og det har den her gruppe typisk ikke. Men vi kan se af undersøgelser, at gruppen er meget motiveret for at arbejde. De fleste vil gerne arbejde, også dem med børn, siger hun.

Ifølge Jacob Arendt kan det godt virke mystisk, at kvinderne halter bag mændene. Uddannelse er også en vigtig faktor, men det forholder sig ikke sådan, at kvinderne generelt er dårligere uddannet end mændene, understreger Jacob Arendt, ligesom udfordringerne med sproget heller ikke er kønsbestemt.

Dertil kommer også et aspekt, der handler om, hvor meget erhvervserfaring indvandrerkvinderne har med fra hjemlandet. I en undersøgelse fra VIVE, der har spurgt sagsbehandlere på jobcentrene rundt i kommunerne, svarer 43 procent, at kvinderne i meget høj grad mangler relevante faglige kvalifikationer. Herimod tallet er på 16 procent for mændene.

– En del kvinder er måske gået ud af skolen efter fem års skolegang, fordi det ikke var forventningen i hjemlandet, at de skulle have en uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet, siger Frederik Thuesen.

Hvad nytter det?

En del af regeringens “arbejdslogik på 37 timer” omhandler de såkaldte nyttejob, som en person har pligt til at udføre til gengæld for at modtage kontanthjælp.

Regeringens forslag om nyttejob blev mødt med skepsis fra flere eksperter.

– Tvang og brugen af nyttejob, som formentlig ikke giver nogen kvalifikationer, det tror jeg ikke er vejen frem til at få dem i job. Det har vi i hvert fald ikke noget empiri, der skulle understøtte, siger Jacob Arendt.

Regeringen anvendte rengøring af legetøj i daginstitutioner eller opsamling af skrald på strande som eksempler på nyttejob. Hvis man ikke møder op, bliver man fratrukket timerne i sin offentlige ydelse.

På samme tid forklarer Jacob Arendt, at de værktøjer man gør brug af i det politiske forslag ikke har den samme effekt på kvinder som på mænd. Forskning viser, at kvinder ikke i samme grad bliver påvirket af økonomisk straf, forklarer han.

Selv om Danmark i en lang årrække har modtaget flygtninge, så er det ifølge Jacob Arendt først efter flygtningekrisen i 2015, at man har fundet frem til, at den tilgang ikke virker lige så godt for kvinderne.

– De sidste 10 år har der været en tro på, at der var huller nok på det danske arbejdsmarked til ufaglærte, som de kunne udfylde. Den tiltro har været for stor, og der har man glemt kompetencerne, som man lagde mere vægt på for tyve år siden, fortæller Jacob Arendt.

Hos Kvinfo kalder direktør Henriette Laursen nyttejob “en dyr indsats for at få meget få folk i job”.

– Vi ville bruge pengene på en anden måde – på sprogtræning, på virksomhedspraktik og arbejde aktivt for at skabe netværk.

En ting er, at kvinderne ikke har de tilstrækkelige kompetencer, der kræves på det danske arbejdsmarked. Noget andet er, at det er en gruppe, der kommer med en tung bagage, som den menige dansker nok ikke kan relatere til. Og derfor mener Frederik Thuesen også, at helbred er hovedårsag nummer tre.

Flugt sætter spor

Det er begrænset, hvor meget Sanaa kan arbejde grundet udfordringer med hendes helbred, fortæller hun. Hun er hæmmet af stress, svingende blodtryk, og for nyligt er hun startet i forløb på traumecentret i Odense.

Mange flygtninge har nedsat arbejds- og indlæringsevne på grund af traumerelaterede psykiske lidelser, viser forskning. Rigsrevisionen anslog i 2018, at mellem 30 og 50 procent af flygtninge i Danmark har traumesymptomer.

Meget tyder på, det er faktorer såsom sprog, kvalifikationer inden for uddannelse, kendskab til arbejdsmarkedet og helbred, der er nogle af forklaringerne på, at indvandrerkvinder oftest står uden for arbejdsmarkedet. Men på samme tid adskiller de ikke-vestlige kvinder sig ikke mærkbart fra mændene på disse parametre.

Der må altså være flere forklaringer.

– Det kan også være kulturelle forskelle, at kvinderne simpelthen ikke er vant til at gå på arbejde eller ikke har en arbejdsidentitet, forklarer Jacob Arendt.

Sanaa fremstår ikke med ansigt og efternavn i artiklen af hensyn til hendes situation. Hendes fulde identitet er redaktionen bekendt.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!