Danmark: Thursday, June 10, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 40
(4 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Foto: photosvit, Bigstock


Foto: photosvit, Bigstock

Han er ikke selv religiøs, men synes, det er vigtigt at signalere frisind og imødekommenhed over for alle trosretninger i Danmark. De jødiske helligdage har han dog ikke styr på, men synes selvfølgelig, at de er mindst lige så vigtige som alle andre.

“Selvom man ikke selv er religiøs, kan man godt vise sin respekt for de mange religiøse mennesker, der bor i vores land. Derfor vil jeg i dag ønske alle mine kristne Facebook-venner en rigtig glædelig pinse!”

Sådan skriver Hjalte Frandsen, der arbejder som tjener på en lokal café, i dag på Facebook. Opslaget har han nøje planlagt, for det betyder meget for ham at signalere til alle trosretninger i Danmark, at de har hans fulde respekt.

“Jeg er selv ateist og kender ikke så mange kristne personligt, men jeg ved, at der er et par stykker blandt mine Facebook-venner, og jeg vil bare nødigt, at de føler, at jeg ikke respekterer deres tro. Derfor er det vigtigt for mig at skrive sådan en hilsen til dem, når de fejrer en af deres vigtigste helligdage,” siger han til RokokoPosten.

Jul, påske og ramadan
At sende en hilsen til religiøse mennesker, når de fejrer en vigtig helligdag, er ikke noget nyt for Hjalte Frandsen. Faktisk har han i flere år skrevet hilsener på Facebook, hvor han har fremhævet sin respekt og tolerance for alle, hvad enten det er jul, påske eller ramadan, de fejrer.

“Det er bare skide vigtigt for mig, at de her mennesker føler sig inkluderet i samfundet, og derfor ville jeg ønske, at langt flere gjorde som jeg. Viste, at selvom de der helligdage ikke betyder noget for en selv, så lider man ikke af berøringsangst og er parat til at dele sin glæde med dem, der fejrer,” siger han.

Han understreger, at det ikke handler om at fremhæve bestemte religioner. Han mener, at alle religioners helligdage er lige meget værd.

Kender ingen jøder
Desværre kender han ingen jøder og har aldrig skrevet en hilsen på en jødisk helligdag.

“Jeg ved simpelthen ikke nok om det, og derfor har jeg endnu ikke fået det gjort. Men jøderne skal vide, at de er en mindst lige så vigtig del af Danmark som ateister, muslimer og kristne. Ja – det gælder selvfølgelig også buddhister, asatroende og … ja, alt hvad der ellers findes af religioner her i landet,” siger han og slutter:

“Som ateist er jeg simpelthen så glad for, at der er så mange religiøse i mit land, som jeg kan lykønske med helligdage og på den måde være med til at bidrage til samfundets mangfoldighed og diversitet. Hvilket vist også er det, pinsen handler om.”



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account