Har ikke uddelt en eneste bøde: Politiet tjekker ikke for coronatest ved grænsen trods skærpede krav

Har ikke uddelt en eneste bøde: Politiet tjekker ikke for coronatest ved grænsen trods skærpede krav


Grænsen: Lillejuleaftensdag meddelte Sundhedsministeriet, at regeringen fra 27. december indførte skærpede krav for at rejse ind i Danmark.

Alle indrejsende uden bopæl i Danmark har siden da haft krav om en negativ coronatest inden indrejse. Testen skal enten være en pcr-test taget maksimalt 72 timer før indrejse eller en kviktest taget maksimalt 48 timer inden indrejse, og kravet gælder både for vaccinerede og ikke-vaccinerede borgere.

Overholdes kravet ikke, kan borgeren blive straffet med en bøde på hele 3500 kroner i førstegangstilfælde.

Men i realiteten er der bare ikke nogen ved grænsen, som tjekker, hvorvidt de indrejsende har testkravet i orden. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til avisen, at der endnu ikke er uddelt en eneste bøde.

Vurderes stadig at begrænse smitte

Kravet blev indført på baggrund af en anbefaling fra Statens Serum Institut og efter indstilling fra Epidemikommissionen.

“Formålet med testkravene er at forebygge, at der kommer nye smittekæder via rejsende i den kommende periode, hvor der forventes stigende smitte med omikron globalt. Når smitten stiger globalt, stiger risikoen for import af yderligere smittekæder til Danmark fra udlandet”, står der i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.

Foreløbig gælder kravet frem til 17. januar, og samtlige partier i Epidemiudvalget står bag beslutningen. Den blev tilsyneladende indgået med fuld kendskab til, at testkravet ikke ville blive tjekket for de indrejsende ved grænsen.

I indstillingen, som partierne nikkede ja til, står der, at “Sundhedsministeriet vurderer, at løsningen trods begrænsede håndhævelsesmuligheder forventes at kunne reducere smitteimporten, da bødekravet og risikoen for at sidde fast i lufthavnen formentlig vil anspore flere rejsende til at blive testet forud for indrejse eller helt at undlade at rejse og dermed forhindre smittede i at indrejse i Danmark”.

Enkelte fra Sverige

I en e-mail til avisen skriver Syd- og Sønderjyllands Politi følgende om den nuværende grænsekontrol:

“Syd- og Sønderjyllands Politi gennemfører midlertidig stikprøvevis grænsekontrol på grund af den aktuelle sikkerhedssituation. I den forbindelse kontrollerer politiet stikprøvevis, om rejsende kan rejse lovligt ind og opholde sig i Danmark. Hvis politiet i forbindelse med indrejsekontrollen eller på anden måde bliver bekendt med at rejsende ikke overholder testkrav, så indledes en efterforskning der kan medføre en bøde på 3500 kroner”.

Københavns Politi har stikprøvevist tjekket de indrejsendes coronasvar. Til Ritzau fortalte vicepolitiinspektør Lars-Ole Karlsen før nytår, at enkelte indrejsende fra Sverige på daværende tidspunkt ikke havde haft en negativ test, fordi de ikke havde været klar over kravet.

Derfor fik borgerne efter aftale med politiet mulighed for at tage tilbage til Sverige og få en test, inden de på ny kunne indrejse – altså uden at få en bøde.

Der er en lang række undtagelser fra testkravet, og det er ikke et krav for borgere med bopæl i Danmark at have en negativ test. I stedet skal man lade sig teste inden for 24 timer, efter man er kommet ind i Danmark.



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!