Grænsekonflikt er glemt, men ikke endt: Migranter fryser stadig ihjel i de polske skove

Grænsekonflikt er glemt, men ikke endt: Migranter fryser stadig ihjel i de polske skove


Hviderusland/Polen: Sirenerne er slukket, men de 12-13 parkerede politibiler blinker lydløst og blåt i aftenen. De holder foran en stor træbygning i en lille polsk landsby nær den hviderussiske grænse. Hjelmklædte specialstyrker med automatiske våben leder efter noget inde i bygningen. Klokken nærmer sig midnat, og 15. december bliver til 16. Fire mennesker tilbageholdes i otte timer. Skal nogen pisse, kræver politiet, at det foregår for åben dør.

Sådan beskriver advokaten Artur Kula dét, han oplevede for en måneds tid siden.

– Det lignede en antiterroraktion eller et raid mod et narkokartel, siger han.

I virkeligheden var det en eftersøgning i et katolsk klubhus. Og politiet var ikke kommet for at beslaglægge stoffer – betjentene var der for at finde migranter under gulvbrædderne.

– De fandt ingen, men symbolværdien var meget tydelig. Det handlede om at intimidere aktivister til ikke at hjælpe flygtninge, siger Artur Kula.

Polen og Hviderusland, migranter og 15.000 grænsetropper, nødzoner og nødparagraffer, aktivister og redningsaktioner – hvis det lyder velkendt, er det, fordi det er nyheder fra sidste år.

“En hybridkrig” blev det kaldt. Den hviderussiske diktator, Aleksandr Lukasjenko, lokkede migranter til Minsk – tusindvis af mennesker fra lande som Irak, Afghanistan, Syrien og Yemen troede, at de skulle til EU. Men de blev mødt af pigtråd, tåregas og en hær af polske tropper. Blev banket frem og tilbage. Nogle frøs ihjel i Europas sidste urskove.

Jeg var selv udsendt til det polske grænseområde i slutningen af november. Trådte andre journalister over tæerne, løb med aktivisterne ind i skoven og fandt en syrer ved navn Walid i hypotermi. Vi smed Walid i en ambulance, før det polske militær fangede ham – og smed ham tilbage til Hviderusland.

Sådan så det ud i slutningen af november, da Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen blev skrevet i det polske politis sorte bog. Lidt mindre end to måneder senere føler aktivisterne, som forsøger at hjælpe migranter, stadig, at de polske myndigheder intimiderer dem. Og pressen såvel som hjælpeorganisationer er fortsat forment adgang til grænsen. Foto: Emil Jørgensen

Læs også: Vi skal finde Walid, før han dør i skovbunden: Reportage fra Polen 28. nov

Nu er breaking-bjælkerne forlængst pillet af historierne fra Polen. Men det betyder ikke, at der ikke fortsat er migranter, som fryser ihjel i de polske skove.

– Krisen er ikke slut. Vi modtager stadig råb om hjælp fra flygtninge i skovene på daglig basis. Men folk blev trætte af at læse om det. Også i Polen. Det er mærkeligt og urovækkende at konstatere, men mange har vænnet sig til, at migranterne er fanget i skoven.

Hvad interesserer Avisen Danmarks læsere?

Denne artikel er lavet på baggrund af en henvendelse fra Helge Heide Jørgensen fra Broby. Han skrev: 

“Hvorfor hører man ikke mere om flygtningesituationen ved grænsen mellem Polen og Hviderusland? Er den løst, siden den ikke mere omtales?”.

Diktatorens fejlslagne spil

Ret skal være ret, situationen er stilnet af. For to måneder siden stod der tusindvis af migranter i Hviderusland og hamrede på Polens dør. Nu står der nogle hundreder, siger Læger uden Grænser.

Samme organisation forlod grænseområdet i sidste uge. Ikke fordi der ikke er brug for humanitær bistand, men fordi hjælpen fortsat blokeres. Om man har et pressekort i lommen eller et rødt kors på ryggen, betyder ingenting, Polen har opretholdt en nødzone langs grænsen, som både journalister og NGO’er er forment adgang fra.

Flere spørgsmål melder sig: Hvordan kan det være, at konflikten tilsyneladende har gavnet den polske regering? Hvor er Danmark og EU – der plejer at råbe op, når nødhjælpsorganisationer blokeres fra krigszoner i Afghanistan, Sudan eller Yemen – henne i alt det her? Og har Lukasjenko stukket halen mellem benene?

Sidstnævnte ved Pavel Slunkin bedre, end de fleste. Fra 2014 til 2020 arbejdede han som diplomat i Hvideruslands udenrigsministerium. Dengang anede han et demokratisk håb for “Europas sidste diktator”. Det gør han ikke længere.

26. november holdt Aleksandr Lukasjenko en tale for migranterne, som forsøger at komme ind i EU via Polen fra Hviderusland. – Min opgave er at hjælpe jer. Jeg vil ikke sende jer hjem med fly, hvis I har lyst til det. Vi vil arbejde sammen om jeres drøm, sagde han ifølge Euronews. Foto. Kasper Pempel

– Hviderusland hører til i samme klasse som Nordkorea. Lukasjenko kyler folk i fængsel for Facebook-kommentarer, han torturerer på daglig basis, han er en gangster, siger Slunkin, som i dag bor i Ukraine og er analytiker ved European Council for Foreign Relations.

I protest over EU-sanktioner designede Lukasjenko sidste år migrantstrømmen, der skulle tvinge europæiske ledere i dialog med ham. Og missionen lykkedes – delvist.

15. november modtog han et telefonopkald fra Tysklands daværende kansler, Angela Merkel. To dage senere ringede hun igen.

– Vi ved ikke, hvad der blev sagt. Men det blev det afgørende vendepunkt. I dagene efter opførte han midlertidige barakbygninger til migranterne i Hviderusland. Og han tillod, at mange hundreder blev fløjet retur til Mellemøsten, siger Slunkin, der har svært ved at se, hvad Hviderusland fik ud af det.

Spotlyset på Lukasjenkos forbrydelser er skarpere. Men det betyder ikke, at EU kan ånde lettet op, forklarer diktatorens tidligere diplomat:

– Lige nu gør Lukasjenko klogt i at lade, som om han ikke eksisterer. Men det er ikke usandsynligt, at han allerede er i gang med at udtænke sit næste trick.

Tidslinje: Migrantkrisen i Østeuropa

  • I april 2021 er der cirka 100 migranter, som forsøger at komme ind i EU via unionens østlige grænse (Polen, Litauen eller Letland).
  • 23. maj kaprer Hvideruslands diktator, Lukasjenko, et Ryanair-fly med en regimekritisk journalist om bord. Fra EU lyder kras kritik og trusler om sanktioner. Lukasjenko svarer, at han ikke længere vil bremse migranter.
  • I juni er er der cirka 600, som forsøger at komme ind i EU via den østlige grænse.
  • I juli registreres 2366 illegale migranter i Litauen, som også grænser op til Hviderusland. Til sammenligning blev der i hele 2020 kun registreret 81 ulovlige indtrængninger i Litauen.
  • 10. august erklærer Letland undtagelsestilstand langs grænsen til Hviderusland, og Litauen beslutter at bygge et højt metalhegn. Danmark har leveret pigtråd til formålet.
  • 2. september indfører Polen undtagelsestilstand i dele af grænselandet.
  • 14. oktober vedtager Polen en nødlov, som gør det muligt at skubbe migranter tilbage – uden at behandle deres asylsager.
  • 8. november guider hviderussiske sikkerhedsstyrker omkring 3000 migranter mod den polske grænse.
  • 16. november rapporteres om de hidtil mest voldsomme kampe mellem migranter og polske grænsesoldater.
  • 18. november flyver den irakiske regering 430 irakere ud af Hviderusland. Samme dag rydder Hviderusland to store migrantlejre nær byen Bruzgi ved grænsen til Polen.
  • 7. januar 2022 forlader Læger uden Grænser det polske grænseområde i protest over, at NGO’en fortsat ikke lukkes ind i nødzoner, hvor migranter har brug for hjælp.

Polens fortælling

Polen forbereder sig på det værste. Og derfor tyr man til det værktøj, israelerne bruger over for palæstinenserne, og som Donald Trump blev valgt på i USA: Build that wall.

130 kilometer lang, 5,5 meter høj og 350 millioner euro dyr. Toppet med pigtråd. Polens mur langs EU’s grænse til Hviderusland ventes færdig til sommer, men allerede nu er det en vindersag for den polske regering.

– Der er opbakning fra EU. Der er opbakning fra den brede, polske befolkning, fortæller Anna Werenberg, som er Polen-ekspert og forskningsmedarbejder på Langelandsfortet.

Med nødlove, militærkraft og grænsevold er migranterne blevet bremset. NGO’er og venstrefløjsaktivister har skreget “brud på menneskerettighederne”, men i den polske regerings fortælling har der aldrig været tale om en humanitær katastrofe. Det er en hybridkrig.

– I Polen er der en meget bred forståelse for, at Lukasjenko og Putin er så kyniske, at man må bekæmpe ild med ild. Derfor har hele grænsehåndteringen givet medvind til den polske regering, siger Werenberg.

For at forstå det, må man kende traumerne i Polens historie.

Fra 1795 til 1918 var Polen besat af zarernes Rusland. I 1939 blev mellem en halv og en hel million polakker slået ihjel eller deporteret af russerne, da Hitler og Stalin blev enige om at dele Polen imellem sig. Seks år senere satte Sovjetunionen sig på hele landet, og Polen var under kommunistisk besættelse frem til 1989.

Truslen fra øst er med andre ord noget, polakkerne tager seriøst, forklarer Anna Werenberg. Og derfor vækker det genklang i befolkningen, når regeringen fortæller, at landet er under angreb.

– Polsk stats-tv’s kameraer har ikke peget på migranter, som fryser ihjel i skovene. De har i højere grad peget på dem, som går til angreb på polske grænsetropper – og de hviderussiske specialstyrker, som går side om med migranterne.

EU’s hykleri

Hos Læger uden Grænser fnyser man ad den vinkling. Det er ikke “menneskelige patroner”, som ligger og fryser ude i skoven.

– Det er kvinder, børn og mænd, som sidder i minusgrader i en skov uden adgang til humanitær hjælp, siger Frauke Ossig, som har været koordineringschef for Læger uden Grænser i Polen.

Igen og igen har hun anmodet de polske myndigheder om lov til at komme ind i nødzonen. Hun har også gjort flere europæiske ledere opmærksomme på problematikken.

Men ingenting er sket, og nu har Læger uden Grænser forladt Polen.

– Krisen er ikke slut, men vi kan ikke gøre noget, så længe vi nægtes adgang, siger Frauke Ossig og anklager EU for højspændt hykleri.

– Når der er kriser og konflikter i Afrika og Mellemøsten – og nødhjælpen blokeres – er de europæiske ledere aldrig blege for at råbe op. Men nu – da det sker på europæisk grund – er de tavse. Det er dobbelt standard, siger hun.

Det samme mener Human Rights Watch, der torsdag i denne uge udgav sin årlige rapport. I den står der blandt andet:

“Den Europæiske Unions opbakning til, at regeringer har brugt vold til at holde migranter og asylansøgere på afstand i løbet af 2021, viser kløften mellem unionens retorik omkring menneskerettighederne – og unionens reelle praksis”.

Vi ville gerne have spurgt den danske regering, hvad den konkret har gjort for at få Polen til at åbne nødretszonen langs den hviderussiske grænse. Desværre har hverken udenringsminister Jeppe Kofoed (S) eller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ønsket at stille op til interview.

I et e-mail-svar fra Tesfayes ministerium oplyses det, at ministeren finder åbenhed vigtig, men at det ikke er op til ham at vurdere eller udtale sig om, hvorvidt konkret lovgivning i Polen er i strid med menneskerettighederne.

“Krisen er ikke slut. Vi modtager stadig råb om hjælp fra flygtninge i skovene på daglig basis. Men folk blev trætte af at læse om det. Også i Polen. Det er mærkeligt og urovækkende at konstatere, men mange har vænnet sig til, at migranterne er fanget i skoven.

Artur Kuala, polsk advokat og aktivist

Den polsk-hviderussiske grænse. Foto: Maxim Shemetov



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!