Danmark: Wednesday, November 25, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 48
(5 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Foto: Rido81, Bigstock


Foto: Rido81, Bigstock

Selv medlemmer, der ikke har været i fitnesscenteret på Vesterbro længe, blev smittet med COVID-19, da en 28-årig kvinde gik fra indgangen til omklædningsrummet uden at have mundbind på.

Det er ikke for sjov, at man skal have mundbind eller visir på, når man ankommer til et fitnesscenter eller tager derfra. Hvis der var tvivl om det, er den manet grundigt til jorden efter, at samtlige medlemmer af fitnesscenteret Fit & Fight på Vesterbro i København blev smittet med COVID-19, fordi et af medlemmerne glemte mundbindet, da hun ankom til centeret i begyndelsen af november.

“Jeg er selvfølgelig meget flov,” siger medlemmet, den 28-årige tjener Ditte Tovshøj, der fra sit job ved, hvor vigtigt det er at have mundbind på, når man står op.

Det var en tanketorsk, at hun ikke fik mundbindet på, da hun gik ind i omklædningsrummet. Det lå i hendes lomme, og det var først, da hun gik fra omklædningsrummet og hen for at varme op på løbebåndet, at hun kom i tanke om det.

Femten fatale meter
Efterfølgende tænkte Ditte ikke over forglemmelsen, men da hun to dage senere fik symptomer og testede positiv for COVID-19, gik det op for hende, at hendes manglende brug af mundbind måske havde fatale konsekvenser.

“Jeg ringede straks ned i centeret, og de fik hurtigt sendt en mail rundt til alle medlemmer. Alligevel er der desværre sket det, at alle har fået corona – også dem, der slet ikke har været i centeret i november måned,” siger hun.

Det er fastslået med sikkerhed, at smitten er blevet spredt, mens Ditte Tovshøj gik de femten meter fra indgangen til omklædningsrummet. At det kunne være sket under den efterfølgende træning, kan der ikke være tale om. Det fastslår flere eksperter, som RokokoPosten har talt med.

Kan ikke ske, når man pruster og sprutter
“Så skulle det være sket, mens hun brugte udstyret eller bevægede sig rundt under selve træningen – sikke da en skør og aparte tanke,” lyder det prompte fra virolog Esben Hjermind, der ikke kan lade være med at more sig over, at nogle kunne tro det.

“Det svarer jo til at tro, at nogle kan finde på at stå og hænge i frivægtsområdet bare for at se ud, som om de træner hårdt. Eller køber sunde madvarer, som de slet ikke får spist,” siger han og slutter:

“Det er ikke for ingenting, at påbuddet om mundbind kun gælder, når man går ind og ud af centeret. Det er umuligt at sprede smitte, når man pruster og sprutter af anstrengelse under træningen. Det kan kun ske, når man spadserer stille og roligt med lukket mund ind og ud af centeret.”



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account