Danmark: Friday, June 04, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 49
(5 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Folkeskolereformen skal skrottes | Nye Borgerlige


Torsdag var socialminister Astrid Krag kaldt i samråd om forældres ret til samvær med deres børn. Efter behandlingen af vores beslutningsforslag om ændring af principper for skønnet i samværssager havde jeg ikke høje forventninger til, at ministeren reelt ønskede at løse problemerne i Familieretshuset. Og det ønskede hun heller ikke.

Ministeren henviste til den aftale, der er lavet om Familieretshuset. En aftale, som ikke tager højde for de massive problemer, der er med især praksissen i Familieretshuset. En aftale, som udelukkende hælder hundredvis millioner af skatteborgernes penge i et system, der åbenlyst ikke virker.

Jeg spurgte ministeren, om hun reelt mener, det er i orden, at den forælder, der forårsager konflikter, kan vinde retten til børnene og afskære den anden forælder fra samvær, fordi skyldsspørgsmålet ikke tages med i vurderingen. Jeg spurgte også ministeren, om hun reelt mener, at det er et retssamfund værdigt.

Det svarede ministeren ikke på. Hun henviste igen og igen til barnets tarv, men barnets tarv er jo netop i min og Nye Borgerliges optik at have retten til at se begge sine forældre, medmindre den ene forælder er særlig uegnet.

Barnets tarv er ikke at straffe barnet for, at den ene forælder gentagende gang modsætter sig samvær, obstruerer de beslutninger, der er taget af domstolene og laver decideret samværschikane – uden den mindste konsekvens.

Indkalder til nyt samråd

Jeg fik ikke svar af ministeren, men jeg giver ikke op. Derfor indkalder jeg ministeren i samråd på ny igen. Hun må og skal svare, for problemerne går ikke væk af, at hun lukker øjnene og nægter at anerkende problemerne.

Og så skal ministeren lade være med at løbe med en halv vind og henvise fejlagtigt til en højesteretsdom. Fejlagtigt, fordi denne dom netop vurderer moderen til at være uegnet og derfor giver forældremyndighed til faderen. I de mange sager, jeg har hørt om, er ingen af forældrene vurderet uegnet. Derfor kan højesteretsdommen efter min mening ikke bruges, som ministeren gør.

Jeg har tidligere fortalt om Søren, der blev forladt og mistede sine børn. Jeg har talt med Jan, der ligeledes mistede sine børn, og i fredags var jeg ude at tale med Martin, der – på trods af at retten utallige gange har fastslået, at han og hans ekskone skal have deres fælles datter 7/7 – nu udelukkende ser sin datter 4 timer hver 14. dag, fordi moderen har obstrueret samværet og skabt konflikt.

Det nye familieretslige system skulle netop sikre retssikkerheden i familiesagerne. Det gør det ikke – tværtimod. Årsagen skal findes i forældreansvarsloven og i familieretshusets praksis. Her har skyldsspørgsmål i en sag med ”højt konfliktniveau” ikke betydning for samværsspørgsmålet, og det bør det selvfølgelig have.

Kæmper videre for retfærdighed og retssikkerhed

Det eneste positive, der skete på torsdagens samråd, var, at ministeren åbnede op for muligheden for, at højkonfliktsagerne starter direkte i domstolene. Det er positivt, og det har jeg argumenteret for, siden vi forhandlede om Familieretshuset for nylig. Dengang afviste ministeren det, men nu lyder det af nye toner.

Jeg kommer til at presse på for, at det sker – gerne både med højkonflikt og mellemkonflikt. Jeg ser frem til et nyt samråd med ministeren. Jeg giver ikke op, selvom det virker til at være op ad bakke at få ministeren til at indse problemets omfang – og handle på det.

Jeg kæmper videre for at sikre retfærdighed og retssikkerhed. Det skylder vi de mange forældre og børn, der er fanget i et system, som belønner dårlig opførsel og straffer børnene og den forælder, der ikke har bopælen. Ingen fortjener at komme i klemme i det familieretslige system.



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account