Et år efter “Stormen på Kongressen”: Hvad har USA (ikke) lært af den 6. januar?

Et år efter “Stormen på Kongressen”: Hvad har USA (ikke) lært af den 6. januar?


USA: Den 6. januar 2021 er der taget et billede af Andrew Clyde, der står og skriger inde i Repræsentanternes Hus. Med fægtende arme, rødt slips og mørkt jakkesæt gemmer det Republikanske kongresmedlem sig bag en sikkerhedsvagt, som har trukket sin pistol.

På et andet foto kan man se Andrew Clyde, der hjælper at barrikadere en dør med et stort lædermøbel. I det – der blev kaldt “Stormen på Capitol Hill” – befandt Clyde sig i orkanens øje. Fem mennesker døde, hundredevis blev såret, og USA’s demokratiske omdømme vingeskudt, da Donald Trump-supportere forsøgte at omgøre Joe Bidens valgsejr med magt.

Det politiske systems hjertekammer i Washington D.C. var under angreb. Men fire måneder senere er Andrew Clydes personlige minder fra dagen svære at forene med billederne.

– Når man ser tv-optagelserne af dem, der trådte ind i Kongressen, kan man se, at de opfører sig pænt, sagde den republikanske politiker under en høring i maj.

Der blev begået vandalisme, indrømmede han. Nogle var “udisciplinerede”. Men ifølge den folkevalgte var det lodret løgn af påstå, at der var tale om et decideret oprør.

– Hvis du ikke vidste, at billederne var fra den 6. januar, ville du faktisk tænke, at det var et almindeligt turistbesøg, sagde han.

Mange i det Republikanske parti husker på samme måde som Andrew Clyde, og dem der ikke gør, bliver mobbet ud. Syv ud af 10 af de Republikanske vælgere mener fortsat, at Demokraternes Joe Biden fuskede sig vej til Det Hvide Hus. Og var der præsidentvalg i morgen, ville Donald Trump besejre Biden, viser dugfriske 2022-meningsmålinger.

– Det amerikanske demokrati er truet, siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

Han ved godt, at den slags profetier for længst er blevet hverdagskost i USA. Men noget er anderledes nu. Hele rammen for amerikansk politik har ændret sig i løbet af det seneste år, mener han, fordi at en betragteligt stor del af Republikanerne er blevet radikaliserede.

– Historikere og politiloger – folk der normalt ikke er alarmister eller hysteriske – taler nu om, at det her er den største trussel mod det amerikanske demokrati siden borgerkrigen, siger lektoren fra SDU og fortsætter:

– Hvis de skyldige ikke dømmes, og man ikke kommer til bunds i, hvad der skete den 6. januar, så er det en forsmag på næste angreb.

Hvad skete der egentlig?

Det hele udspillede for øjnene af verdenspressen, dengang kongresbygningen blev stormet for et år siden.

Donald Trump iført en sort frakke på et podie nær Det Hvide Hus, der beder sine tilhørere om at “kæmpe som ind i helvede”, hvis de “vil blive med at have et land”. Alliancen af Trump-supportere, konspirationsteoretikere og militsmedlemmer, der baldrer ruder, kravler op ad mure og bryder ind i Capitol Hill. Politiet, der kaster med blitzgranater og tåregas. Slåskampe. Politikere, der gemmer sig under stolene i Repræsentanternes Hus. En mand i bar overkrop – med pelshue på hovedet, horn i panden, Braveheart-maling i ansigtet og spyd i hånden – der pludselig står på talerstolen i Kongressen.

Alle har set billederne. Men ét spørgsmål splitter stadig den amerikanske nation: Var der tale om et decideret kupforsøg, som blev organiseret af Donald Trump og højreekstremistiske loyalister? Eller var det blot en fredelig demonstration, som løb af sporet?

Det har et undersøgelsesudvalg i Repræsentanternes Hus været i gang med at besvare siden i sommer.

Men allerede nu er der ifølge Niels Bjerre-Poulsen ingen tvivl om, hvem der bærer den største skyld: Donald Trump.

– Det her kom jo ikke ud af det blå som en spontan handling. Det var det sidste desperate forsøg i en lang række af desperate forsøg på at omgøre valgresultatet, siger USA-eksperten fra SDU.

Forud for den 6. januar gik en to måneder lang Stop the Steal-kampagne. 60 tabte retssager. Ni direkte henvendelser fra Trump til justitsministeriet. Pres på lovgivende forsamlinger i de syv svingstater. Forsøg på at få vicepræsident Mike Pence til at nægte at erkende nederlaget.

– De fleste Republikanske ledere ved, hvad der foregik. Efter “Stormen” reagerede de med fordømmelser mod Trump. Sidenhen har de stukket halen mellem benene, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Trump lignede en taber

Sidenhen er der sket meget.

Da Joe Biden blev indsat som præsident den 20. januar 2021, lignede Donald Trump en taber. Bandlyst på sociale medier, isoleret i sit eget parti, på anklagebænken i en rigsretssag for anden gang.

Han var den første præsident i Amerikas 224 år lange historie, som nægtede at anerkende sit valgnederlag.

De fleste eksperter dømte ham ude. Igen.

Men nu – et år senere – har det vist sig, at flertallet af de Republikanske vælgere er på samme side som Trump. De fremturer med dét, som Jørn Brøndal – leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet – kalder for “den store løgn”.

– Trump er blevet ved med sine løgne om valgnederlaget. Og det har bidt sig fast, siger professoren.

Han nævner et stort forskningsprojektet fra Chicago University kaldet Project on Security and Threats. Otte procent af de adspurgte amerikanere mener ikke alene, at Joe Biden er en illegitim præsident. De mener også, at han bør fjernes med magt.

– Otte procent lyder måske ikke af meget. Men det svarer til 21 millioner mennesker, som er klar til at bruge vold til at fjerne Biden, siger Jørn Brøndal.

At Trump stadig er kongen i det Republikanske parti har de øvrige Republikanske politikere også for længst opdaget. Profiler som Mitch McConnell og Niki Haley – der kritiserede Trump i skarpe vendinger efter den 6. januar – har nu slået fast, at de vil bakke ham op, hvis han stiller op i 2024 igen. Og bejlere til posten som Republikanske præsidentkandidater, som ikke er Donald Trump, kæmper om at ligne ham mest.

– Stormen på Kongressen er selvfølgelig det mest opsigtsvækkende, der er sket i USA i 2021. Men det er altså næsten ligeså opsigtsvækkende at opleve manglen på efterrationalisering, siger Jørn Brøndal.

Stormen på Kongressen er selvfølgelig det mest opsigtsvækkende, der er sket i USA i 2021. Men det er altså næsten ligeså opsigtsvækkende at opleve manglen på efterrationalisering.

– Jørn Brøndal, leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Den falske historie

Men hvordan ser Donald Trump-vælgernes version af “Stormen på Kongressen” så ud?

Svaret findes måske i Fox News-vært Tucker Carlsons dokumentarfilm Patriot Purge (Jagten på Patrioterne). I dramatiske 110 minutter krydsklippes mellem billeder af islamistiske terrorister i orange fangedragter og demonstranterne foran Capitol Hill. Påstanden er, at “krigen” mod Donald Trump-supporterne udkæmpes ved hjælp af de samme ufine metoder, som krigen mod terror: ulovlige anholdelser, klapjagt, hemmelige operationer.

Lidt over 700 mennesker er blevet anholdt, og mange flere er stadig eftersøgt for deres rolle i optøjerne.

Ifølge Tucker Carlson er “Stormen” blevet overdrevet og brugt som et skalkeskjul for at kunne slå ned på så mange Trump-supportere, som muligt. Han påstår sågar, at der var tale om en såkaldt False Flag Operation. Modstandere af Donald Trump – venstreekstremister – har infiltreret demonstrationen og eskaleret volden, for at kaste et grimt lys på hele “Make America Great Again”-bevægelsen, lyder det i dokumentarfilmen.

– Tucker er en af spydspidserne, der kæmper for at skabe en modhistorie, forklarer Niels Bjerre-Poulsen fra SDU.

– Hele beretningen er vendt på hovedet. De fængslede fra den 6. januar er politiske fanger, som var der for at forsvare det valg, som blev stjålet fra Trump, siger han.

Alt sammen udokumenterede og grundløse påstande, siger både Niels Bjerre-Poulsen og Jørn Brøndal. Alligevel får det dem til at se frem mod de kommende amerikanske valg med ængstelse.

Vinder Republikanerne midtvejsvalgene i november – og får flertallet tilbage i Repræsentanternes Hus – forventes det, at de nedlægger undersøgelseskommissionens arbejde med “Stormen på Kongressen”.

Vinder Republikanerne midtvejsvalgene i november, forventer amerikanske medier, at Donald Trump vil genopstille i 2024.

Donald Trump er ved at klargøre et politisk comeback. Det kan han meget vel lykkes med. Arkivfoto: Rachel Mummey/Reuters



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!