Erhvervsredaktøren: Hvis Mærsk kan, så kan alle blive klimaneutrale

Erhvervsredaktøren: Hvis Mærsk kan, så kan alle blive klimaneutrale


Det er bare et tal. Men A.P. Møller-Mærsk har med et pennestrøg sat turbo på sine klimamål, så transportkoncernen skal være helt CO2-neutral i 2040.

Det er ikke alene 10 år tidligere end planlagt. Det er også 10 år hurtigere end nationen Danmarks mål om at være et klimaneutralt samfund, som det er formuleret i klimaloven fra forrige år.

Tal skal omsættes til virkelighed, og hvis det lykkes, bliver effekten på klimaet enorm. Mærsk er ikke alene Danmarks klart største virksomhed. Det er også – især på grund af flåden af containerskibe – en massiv udleder af drivhusgasser med et klimaaftryk, der matcher hele Danmarks samlede klimabelastning.

Nyheden kom ud i onsdags og tog mange af klodens store virksomheder og regeringer på sengen. Mærsk kan ikke nøjes med at købe vindmøller eller sætte solceller på taget. Verdens største containerrederi har en voldsom udfordring med at erstatte de fossile brændsler, der i tonsvis skyller igennem skibsmotorerne ude på verdenshavene.

Mærsk-bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe noterede selvsikkert på Twitter, at hvis man kan fremskynde målet om nul-udledning inden for shippingbranchen, så kan man gøre det i alle brancher.

Time to act (det er tid til at handle), tilføjede han med et Greta Thunberg-udtryk.

Han kunne også have sagt “Den, der har evnen, har pligten” for at bruge et ægte A.P. Møller-mundheld, for netop Mærsk-koncernen har musklerne til at sætte overliggeren ekstra højt i klimakampen.

Det er altså ”good for business”, at man kan ringe til Mærsk og med et snuptag lette sit indirekte klimaaftryk betydeligt.

Coronakrisen har skabt historisk høje fragtrater, og så sent som fredag opjusterede megavirksomheden sine forventninger til 2021, som nu ventes at runde et driftsoverskud på 156 milliarder kroner.

Mærsk-topchef Søren Skous argument for at fremrykke klimamålet er, at teknologien er klar, så nu skal der bare handles. Mærsk har foreløbigt bestilt 12 containerskibe, der kan sejle på grøn metanol i stedet for sort olie, og de skal være i drift allerede i 2024.

Det grønne brændstof er ikke alene dyrt. Der er også alt for lidt af det. Men med Mærsks udmelding stiger efterspørgslen så meget, at flere bør vil producere det nye brændstof.

Undervejs er der delmål, så Mærsk allerede i 2030 skal have halveret CO2-udledningen fra sine containerskibe sammenlignet med tallene fra 2020. Mærsks drift af havneterminaler rundt på kloden skal have reduceret deres klimaaftryk med 70 procent, og samtidig skal der ligge en klar plan for, hvordan virksomheden når helt i mål på den sværeste rejse frem mod nul-udledning i 2040.

Man skal ikke tage fejl af, at Mærsk ser en god forretning i at blive fremhævet som den globale pioner inden for grøn transport.

De store transportkunder har deres egne ambitiøse klimamål, og for mange globale virksomheder udgør containertransport en stor del af deres klimabelastning. Det er altså ”good for business”, at man kan ringe til Mærsk og med et snuptag lette sit indirekte klimaaftryk betydeligt.

Effekten er bare langt større end det. Mange af de største virksomheder har lige som Mærsk tilsluttet sig klimainitiativet Science Based Targets (SBTi), der skal sikre, at der er hold i de flotte klimamål, og at de rent faktisk gør en forskel for klimaet.

Nu bliver det svært for andre virksomheder at feste over ambitiøse klimamål i 2050. Det virker pludselig uambitiøst. Især hvis de ikke omfatter hele forsyningskæden, som er et vigtigt element i Mærsks og andre pioneres klimaplaner: Hvis det skal virke, skal man også tage ansvar for sine underleverandørers klimabelastning, selvom det er en svær øvelse.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) gnider sig sikkert i hænderne over dette kapløb, hvor erhvervslivet frivilligt dyster om at blive mest grønne i en fart.

Han kan jo også overveje, om regeringen – og andre landes regeringer – er ambitiøse nok, når man ser på de meget konkrete klimamål, som erhvervslivet pludselig leverer. Det står noget i kontrast til handlekraften, da 200 af verdens lande i november mødtes til klimakonference i Glasgow – netop som FN’s klimapanel havde udgivet sin hidtil mest dystre prognose for klimakrisen.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!