Eksperter afviser farvel til restriktioner efter lovende omikron-nyt: - Lad os lige klappe hesten

Eksperter afviser farvel til restriktioner efter lovende omikron-nyt: – Lad os lige klappe hesten


Coronavirus: Der er ingen grund til at sætte gang i hurtigere genåbning af museer, zoologiske haver eller natklubber trods de gode nyheder om en mildere omikronvariant og et faldende kontakttal.

Det mener eksperter, som Avisen Danmark har talt med.

Mandag oplyste Statens Serum Institut, at omikron ser ud til at halvere risikoen for indlæggelse i forhold til deltavarianten. Samtidig er antallet af nysmittede langt fra Statens Serum Instituts mest pessimistiske estimat fra før jul på 45.000 nysmittede om dagen.

Lad os lige klappe hesten, og lad os få et ordentligt datasæt at handle på.

Hans Jørnm Kolmos, professor i mikrobiologi på SDU

Det har fået blandt andre Venstre og Konservative til at opfordre til, at det undersøges, om man kan slække på nogle af de restriktioner, som danskerne er underlagt frem til indtil videre 17. januar. Onsdag mødes S-regeringen med de øvrige partier for at drøfte coronasituationen, men trods de gode nyheder om omikron er det for tidligt at fjerne restriktioner, lyder det fra eksperterne.

– Vi må konstatere, at antallet af indlæggelser fortsat stiger, og ja, det er en positiv udvikling med den nye viden om omikron, men vi har uger foran os, hvor vi stadig skal passe på. Jeg vil gerne se, at antallet af indlæggelser stabiliserer sig og ikke stiger yderligere, før vi fjerner nogle restriktioner, siger Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Faldende kontakttal

Antallet af coronaindlagte på sygehusene steg tirsdag med 24 til 794. Der blev registreret 229 nye indlæggelser med covid-19, hvilket er det højeste antal nogensinde under pandemien. Til gengæld er kontakttallet for spredning af coronavirus faldet fra 1,1 til 0,9.

Det nye kontakttal er behæftet med stor usikkerhed, men det indikerer umiddelbart, at epidemien er aftagende.

Restriktioner indtil foreløbig 17. januar

Erhvervslivet: 

Lukket: Natklubber og diskoteker. Messer, konferencer og foredragssale. Forlystelsesparker og tivoliparker. Bade- og legelande. Kasinoer og spillehaller.

Kulturlivet:

Lukket: Kulturhuse og forsamlingshuse. Lokaler til idrætsarrangementer med betalende tilskuere. Spillesteder, teatre og biografer. Museer og kunsthaller. Zoologiske anlæg og akvarier. Folkehøjskoler.

Barer, caféer og restauranter: 

Skal holde lukket fra 23 til 05. Må ikke servere alkohol efter klokken 22.

Alligevel håber Hans Jørn Kolmos, at myndighederne venter nogle uger, før restriktionerne eventuelt hæves.

– Lad os lige klappe hesten, og lad os få et ordentligt datasæt at handle på, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, mener heller ikke, at tiden er inde til at fjerne restriktioner.

– Jeg tror, det er for tidligt at hæve restriktioner. Det er rigtigt, at omikron er mindre indlæggelseskrævende, men til gengæld er smittetallet væsentligt højere, end før omikron kom til Danmark. Derfor er der ikke færre, der presser på for at komme på hospitalet, siger han.

Samtidig vil han gerne se effekterne af onsdagens genåbning af skolerne, før han tager stilling til, om der bør være plads til at lette på restriktionerne. Han forventer, at smittetallene ”med garanti” vil stige, når børnene vender tilbage til den fysiske undervisning onsdag.

– Vi må forvente en del smitte i samfundet den næste måneds tid. Den pukkel må vi over, før det er relevant at lempe restriktionerne, siger Jan Pravsgaard Christensen.

– Vi har over 700 indlagte i øjeblikket. Hvis vores maks-kapacitet er cirka 1000 indlæggelser, er der ikke meget luft tilbage. Det er i øvrigt heller ikke et mål, at vores sundhedsvæsen skal køre på maks-kapacitet. Det går ud over alle andre, at selv simple operationer udsættes gang på gang. Det er ikke formålstjenligt, siger han.

Kan overbelaste sygehuse

Lone Simonsen, professor i epidemiologi og leder af Pandemix Center på Roskilde Universitet, vil ikke forholde sig til, om enkelte restriktioner allerede nu uden problemer kunne sløjfes. Men hun vurderer ligesom de øvrige eksperter, at der er brug for mere tid, før det står klart, om der er plads til at hæve restriktioner.

– Det er vigtigt, at vi forstår, at det nu handler om at køre en grøn bølge. Vi skal passe på med, at det ikke kommer til at køre for stærkt. Det er godt nyt, at omikron er mildere, men vi skal passe på, at vi ikke overskrider sygehusvæsenets kapacitet. Vi skal være forsigtige med, at det ikke kører for hurtigt.

– Der ligger alligevel over 700 indlagte på hospitalerne, og vi er nødt til at få helt tjek på, om det er et problem, der er voksende, siger Lone Simonsen.

Hun venter nu især på, at SSI offentliggør nye data, hvor der skelnes klart mellem, om folk er indlagt på grund af covid-19, eller om de blot er indlagt med covid-19. I dag tæller eksempelvis psykiatriske patienter også med i statistikken, hvis de er smittet. Også selv om de ikke havde smitten, da de blev indlagt.

På et pressemøde før nytår oplyste SSI, at omkring hver fjerde af de indlagte med covid-19 er indlagt på baggrund af andre årsager end covid.

Lone Simonsen, professor i epidemiologi på Roskilde Universitet, advarer mod at fjerne restriktioner for tidligt. Ellers kan sundhedsvæsenet ikke følge med. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

SSI har lovet nye og mere præcise opgørelser efter nytår, og her får vi et bedre billede af, hvor meget smitten presser sundhedsvæsenet, fortæller Lone Simonsen.

S afviser lempelser

Selv om Hans Jørn Kolmos og Jan Pravsgaard Christensen opfordrer til at vente med at hæve restriktioner, medgiver de, at det snart kan overvejes at løfte nogle udvalgte restriktioner på særligt kulturområdet – såsom zoologiske haver og museer.

De Konservative har udnævnt kulturområdet som et helt oplagt sted at lempe restriktioner som det første. Enhedslisten har også gjort det klart, at der først bør skeles til kulturlivet, når der engang skal hæves restriktioner.

– Det er rigtigt, at nogle restriktioner er mindre relevante for smitten. En zoologisk have, hvor folk går en tur i det fri, bidrager nok ikke rigtig til smitten. Et museum afhænger af, hvor mange der tages ind.

– Jeg vil ikke udelukke, at enkelte restriktioner måske kunne løftes lidt på. Men i det store hele nytter det ikke, at vi trods mindre sygdomsfremkaldende sygdom flytter på restriktioner med det samme. Vi skal lige over en pukkel i januar med mange tusinde smittede, siger Jan Pravsgaard Christensen,

Hans Jørn Kolmos opfordrer til, at der bliver lavet nye konkrete beregninger på, hvor megen smitte det vil skabe, hvis man hæver enkelte restriktioner.

– Men nu har vi en plan, og man er nødt til at have en vis form for systematik – ellers kommer der nye regler hver dag, og så bliver alle skrupforvirrede, siger han.

Forud for mødet onsdag har Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, afvist, at der kan lempes på restriktionerne.

– Det vil være uforsigtigt og forkert at tro, at vi kan stryge restriktionerne nu og her, mens vi har meget voldsomme smittetal, og det samtidig bliver sagt klart og tydeligt, at vi står i en kritisk fase af pandemien. Restriktionerne er netop med til at sikre, at vi kommer godt igennem januar og februar, mens de jo også sikrer, at børnene kan komme tilbage til skolerne, sagde han mandag til Jyllands-Posten.

Vi er nødt til at afvente, hvordan smitten udvikler sig de kommende uger, før vi snakker lempelser af restriktioner, mener Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet. Arkivfoto: Robert Wengler



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!