Danmark: Friday, December 06, 2019
© 2019 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 48
(3 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.

Er DR’s nyhedsdirektør Sandy French ude i en ny skandale af venstreekstremt tilsnit?

Dokumentar om indvandrerbander bliver måske aldrig vist for offentligheden.

Af: Morten Uhrskov Jensen

I en artikel fra Berlingske i dag får vi at vide, at Poul-Erik Heilbuth, ansat i DR i 42 år, har sagt op i protest mod mistænkeliggørelse af sit seneste/sidste arbejde for DR, en dokumentar om en indvandrerbande i Albertslund.

Ifølge Berlingskes artikel lyder det således om DR:

”Den timelange film, der allerede har kostet mellem to og tre millioner kroner at producere, skulle være sendt i oktober. Filmen opfattes i DR som farlig og kontroversiel, fordi det er lykkedes Heilbuth og hans fotograf at få adgang til at følge de stærkt kriminelle unge mænd med ikkedansk etnisk baggrund i Albertslund.”

Det er da rene ord for pengene. Tager vi dette udsagn for pålydende, betyder det, at DR ikke skal nyde noget af at lægge sendeflade til en dokumentar, der viser, at pågældende indvandrerbande består af psykopater, der burde sidde bag tremmer, og først og fremmest bør udvises.

Jeg citerer igen lidt længere fra artiklen, fordi det netop viser, at vi har med følelseskolde psykopater at gøre:

”Filmholdet har haft adgang til de unge om natten, over landegrænser og – stort set – også, mens de begår kriminalitet. Opgaven har været så farlig, fordi de unge var eller kunne være bevæbnede med skarpladte våben, at TV-holdet løbende har modtaget rådgivning af et privat sikkerhedsfirma. Desuden har TV-holdet, når optagelser skulle i kassen, haft følgebiler, som de kunne søge tilflugt i, hvis det skulle komme til skudvekslinger eller voldelige konfrontationer. Produktionen har været dyr og krævende for de involverede.”

Det lyder som en interessant dokumentar, ikke sandt?

Nå, det synes nyhedsdirektør Sandy French ikke. Hun sender sin bydreng Thomas Falbe ud med den kommentar, at DR ikke har nogen kommentar.

Hvem er så Sandy French?

Hun er såmænd en journalist, uddannet ved Roskilde Universitet, der adskillige gange er blevet taget i at skrive beviseligt usande ting.

Der er løbet meget vand i åen siden, og det kan jo være, at Sandy French i dag er hæderligheden selv, en ildsjæl, der søger sandheden. I princippet kunne det jo også være, at Sandy French er chefen, der har forhindret, at Poul-Erik Heilbuth kunne udføre sit arbejde med at producere en dokumentar, der ville vise, hvilke psykopater medlemmer af indvandrerbander er.

Det sidste er der faktisk noget, der tyder kraftigt på, al den stund, at den pæne tante, Berlingske, ofrer historien så meget spalteplads og oven i købet skriver som allerede nævnt:

”Filmen opfattes i DR som farlig og kontroversiel…”

Man bekræftes i, hvor afgørende de store tv-medier er. DR er en mastodont, og hvad DR viser, får størstedelen af danskerne på den ene eller anden måde kendskab til.

Og hvad DR ikke viser, ved de fleste danskere ikke, eller de ved det kun i tåget og uklar form.

Man kunne godt få den tanke, at nyhedsdirektør Sandy French endnu engang har vist sit sande venstreekstreme jeg, men det er jo bare et gæt.

Læs Original Artikel – Klik her

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...

©2019 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account