Det er ikke altid loven, der står i vejen for en god ældrepleje, siger plejehjemsleder: - Vi spænder også ben for os selv

Det er ikke altid loven, der står i vejen for en god ældrepleje, siger plejehjemsleder: – Vi spænder også ben for os selv


Velfærdskommune: I det gamle kvarter i Middelfart kan man næsten hver formiddag se et par sosuer gå tur sammen med en lille gruppe ældre i godt humør. Nogle har rollator, nogle en stok og nogle går uden hjælpemider.

De er ét eksempel på den transformation, ældreplejen i Middelfart er i fuld gang med, efter kommunen for et år siden blev udpeget som én af tre kommuner, der har fået en tyvstart i forhold til at kunne vriste sig fri af statslige love, krav og instrukser.

Sammen med Viborg og Langeland har Middelfart fået en tyvstart til den mulighed, som alle landets øvrige 95 kommuner blev stillet i udsigt nytårsdag, da statsminister Mette Frederiksen holdt den årlige tale. Muligheden hedder en velfærdsaftale, og det skulle være en mulighed for at komme af med firkantethed og administrativt bøvl, så der bliver plads til den nærhed, faglighed og forskellighed, som seks statsministre i træk har stræbt efter. Uden held.

Ny ældrepleje i to trin

  1. Alle landets kommuner vil i løbet af i år få mulighed for at blive blive sat fri med en velfærdsaftale, som frigør dem fra en del statslige regler på f.eks. ældreområdet. Frisættelsen lancerede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale med ordene: “Lad medarbejderne bruge deres gode hoveder og varme hjerter. Lad os pårørende være mere sammen med vores gamle. Lad de ældre få den kærlighed og pleje, som livets efterår kræver”.
  2. Kommunerne bliver dog ikke mere frie, end at de stadig er bundet af en del statslige love og regler. Derfor lancerede statsministeren ved samme lejlighed planerne om at lave en helt ny og enkel ældrelov i stedet for det komplekse lovsæt, der i dag gælder på ældreområdet. Det har dog lange udsigter, som du kan læse om i mandag i Avisen Danmark.

Den lille gemytlige gruppe ældre, der går formiddagstur i den gamle bydel, er også et billede på, at det slet ikke er så enkelt. De er godt nok et eksempel på nytænkning på Plejecenter Skovgade, men de er ikke et eksempel på, at love og regler har stået i vejen.

– Nej det er jo sjovt nok ikke love og regler, der har stået i vejen, siger plejehjemmets leder, Kristine Asmussen.

Vi har fået lavet rigtig mange forhindringer for os selv, fordi vi tænker “det kan man ikke” eller “sådan plejer vi at gøre”. Nogle gange får man sat nogle rammer, hvor vi får spændt ben for os selv.

Kristine Asmussen, plejehjemsleder, Ældrecenter Skovgade

Endelig ud af boksen

Hun er et rigtig godt bud, hvis man skulle finde én, der har ældreplejen under huden i Middelfart. Kristine Asmussen var færdiguddannet som sosu-hjælper allerede som 17-årig, blev senere assistent og har arbejdet 18 år på Plejecenter Skovgade, hvor hun nu er plejehjemsleder. Hun kender altså ældreplejen fra alle niveauer og er nu én af dem, der er med til at udvikle “Fremtidens Ældreliv”. Det er kommunens overskrift for det, der skal bygges oven på udnævnelsen som frikommune eller velfærdskommune på ældreområdet, som det rigtigt hedder.

– Vi er kun i den spæde begyndelse af arbejdet med “Fremtidens Ældreliv”, men vi kan allerede se, at vi også har fået lavet rigtig mange forhindringer for os selv gennem tiden, fordi vi tænker “det kan man ikke” eller “sådan plejer vi at gøre”. Nogle gange får man sat nogle rammer, hvor vi egentlig får spændt ben for os selv, siger plejehjemslederen.

Tror du forhindringerne ligger mere dér, end de gør i love og regler?

– Ja, det tror jeg faktisk, de gør. Det kan godt være, det er farligt at blive citeret for det, men det må jeg så stå på mål for, siger Kristine Asmussen og glæder sig over, at der er røre i “ældrebranchen”:

– Når man får det serveret på et sølvfad til en nytårstale, så er det da en lejlighed til, at man lige stopper op og tænker: “Hov, hvorfor er det lige, vi gør, som vi gør. Og hvad var det egentlig, vi godt kunne tænke os, og hvad er det, ham jeg er her for i dag, godt kunne tænke sig?”

– Udviklingsarbejdet har virket som en godkendelse til at tænke ud af boksen, så vi nu kan sige: “Det kan godt være, vi plejer at gøre noget andet, men lad os prøve at starte forfra,” siger hun og peger på, at det er spændende at give slip på de firkantede arbejdsgange – men også svært.

– Man kan godt blive lidt handlingslammet, når man pludselig får en masse muligheder, og hvor idéerne både kan komme fra personalet og fra beboerne, siger hun.

Plejhjemmet kort

Kristine Asmussen er leder af Plejecenter Skovgade i Middelfart Kommune, som sammen med Viborg og Langeland er de tre kommuner, der er delvist frisat på ældreområdet med en såkaldt velfærdsaftale. 

Plejehjemmet har 46 pladser fordelt på fire huse, 80 procent af beboerne er demente eller har en anden kognitiv skade, og de bor der i snit et år, inden de dør. 

Der er 50 ansatte på centret, der har svært ved at skaffe arbejdskræft og lige nu mangler vi fem “hoveder” for at få weekender til at hænge sammen.

Ideen med gåture og frisk luft kom fra ansatte i ét af plejehjemmets fire huse.

– Her har vi nu frigivet to mandetimer hver formiddag til at komme ud at gå eller bare være ude og drikke kaffe i solen med 3-4 beboere. Som medarbejdergruppe har vi kigget på hinanden og sagt: Det er okay at lade opvask være opvask eller vasketøj være vasketøj, for nu gør vi noget andet. Så må det tages på et senere tidspunkt, siger hun.

Kristine Asmussen og det faglige personale vidste godt, at gåture ville give fysiske gevinster som bedre balance, færre fald og mere appetit. Men der er en endnu større gevinst, som har været overraskende stor:

– Beboerne har fået en tættere kontakt til personalet men endnu vigtigere også til hinanden. De får en værdi for hinanden, når de kan gå sammen. Man kan støtte sin nabo, der var ved at snuble, man kan støtte sig til naboens rollator, man har en oplevelse sammen og snakker om vejret og det, man ser. Det er også vigtigt at komme i bad, og at der er rent og pænt, men det nære med andre mennesker er det, der giver allermest livsglæde. Når det kommet til stykket, er vi noget i kraft af vores medmennesker, siger Kristine Asmussen.

Det er for rigidt

Hun er glad for regeringens ønske om at løsne de rigide systemer, uanset om de kommer fra regeringen, kommunen eller den enkelte institution:

– Man arbejder jo altid med en servicestandard i en kommune, og det kan godt blive lidt rigidt. Hvis Fru Hansen nu ikke har lyst til to bade om ugen for eksempel, men hellere vil ud at gå en tur, hvad er det så, der skal vægtes? Det er selvfølgelig dét, hun har størst glæde af lige nu, siger Kristine Asmussen.

Selv om hun er gået i gang med at kigge på egne rutiner, så mener hun også, det er på sin plads at få kigget på love og regler. At få forenklet en kompleks lovgivning, der er knopskudt så meget, at den er svær at overskue. Mange regler og rutiner på hendes arbejdsplads er nemlig skabt på baggrund af love og instrukser, og det kan være svært at vide, hvem der har ansvaret for hvad.

Hvis du hellere vil ses af og lyttet til af et andet menneske og have lov at sidde i en god lænestol i din sidste tid, hvorfor skulle mit sigte som plejer så være et andet? I forhold til en borgers sidste tid, bør det handle mindre om standarder og mere om at få afstemt, hvad der giver mening og livskvaltiet for ham eller hende

Kristine Asmussen, plejehjemsleder

Men at have fokus på den enkelte ældre er sød fremtidsmusik i plejehjemschefens ører. På hendes plejehjem har 80 procent af beboerne demens eller en anden kognitiv skade. De bor her i gennemsnit kort tid, inden de dør, og Kristine Asmussen skyder på, at det i snit var under et år i 2021. Tiden bliver ekstra kostbar, når mange af beboerne reelt kan være døende. For eksempel når der bliver lavet genoptræningsplaner efter skader.

– Det giver selvfølgelig mening at træne til at kunne gå til og fra toilettet selv, men hvis det ingen værdi giver for dig som menneske. Hvis du hellere vil ses af og lyttes til af et andet menneske og have lov at sidde i en god lænestol i din sidste tid, hvorfor skulle mit sigte som plejer så være et andet? I forhold til en borgers sidste tid bør det handle mindre om standarder og mere om at få afstemt, hvad der giver mening og livskvalitet for ham eller hende, siger Kristine Asmussen.

Hvem dokumenterer man for?

Det er også i det lys, at det ikke giver meget mening  for hende, at de ældre skal vægtscreenes  og deles op i rød, gul eller grøn efter hvor meget fokus, der skal være på vægtproblemer.

– Det er et klassisk eksempel på, hvor vi kan få fagligheden tilbage. Selvfølgelig er vægttab en vigtig indikator, men den slags lægger man altså mærke til, hvis man er professionel og passer et andet menneske, og der behøver man ikke standarder og automatik.  Nogle gange spørger man sig selv, hvorfor man egentlig skal dokumentere? Er det for borgerens skyld, eller er det for at holde sin egen sti ren i forhold til en eventuel klagesag, spørger Kristine Asmussen.

Hun kan pege på flere dokumentationskrav, der gør hverdagen unødigt besværlig for de ansatte plejere.

– Hvis jeg for eksempel skal ind til Fru Hansen med hendes morgenmedicin, så skal jeg ind i ét system for at vinge af, at jeg har givet hende medicinen. Og så skal jeg ind et andet sted og vinge af, at jeg også har “leveret besøget”. Altså at jeg var der. Jeg kunne vel ikke give hende medicinen, hvis jeg ikke var der, siger Kristine Asmussen.

Hun kan godt se det forjættende i at få visket lovgivningstavlen helt ren, som er det næste skridt i regeringens plan.

– Nogle gange kan det blive så mudret, at det er en god idé at begynde forfra. Men jeg tænker også, man skal kigge på, hvor det er, man spænder ben for sig selv i den måde, man fortolker loven på, siger Kristine Asmussen.

I alle tilfælde glæder hun sig over, at der nu er åbnet for, at tingene kan gøres på en anden måde. Også i forhold til de ansatte som er så svære at rekruttere, og som bliver endnu sværere at få fat i fremover.

– Det bliver i den grad også sjovere at gå på arbejde, når der er plads til det mellemmenneskelige. Jo mere medarbejderne trives, jo mere trivsel kan de skabe for borgerne og omvendt. Man vælger jo at arbejde med ældre, fordi man gerne vil gøre en forskel, siger Kristine Asmussen.

I forhold til en borgers sidste tid, bør det handle mindre om standarder og mere om at få afstemt, hvad der giver mening og livskvalitet for ham eller hende, siger plejehjemsleder Kristine Asmussen. Foto: Tommy Byrne



Source link

KNOWLEDGE is POWER / REAL NEWS is KEY

Herunder 2 videoer som du med garanti ikke kommer til at se i de Danske medie-støttede løgne-medier!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vcnVtYmxlLmNvbS9lbWJlZC92cGVmZ24vP3B1Yj00Ij48L2lmcmFtZT4=
Se denne Video!

PGlmcmFtZSB3aWR0aD0iNjQwIiBoZWlnaHQ9IjM2MCIgc2Nyb2xsaW5nPSJubyIgZnJhbWVib3JkZXI9IjAiIHN0eWxlPSJib3JkZXI6IG5vbmU7IiBzcmM9Imh0dHBzOi8vd3d3LmJpdGNodXRlLmNvbS9lbWJlZC9KcWlBWFdWUEFLcGYvIj48L2lmcmFtZT4=
Vigtig Video!