Danmark: Tuesday, September 22, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 47
(4 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
mere


I går begyndte retssagen mod de muslimer, som er anklaget for terrorangrebet mod ugemagasinet Charlie Hebdo i Paris. Baggrunden for angrebet var, at bladet havde offentliggjort karikaturtegninger af profeten Muhammed.

 

Som optakt til retssagen omtalte Den Korte Avis mandag den 31. august et interview med en af bladets journalister, Zhineb El Rhazoui. Hun advarede kraftigt mod den islamisering af Frankrig, som efter hendes mening bliver stadig tydeligere.

 

Onsdag, hvor retssagen startede, kom der så en meningsmåling om befolkningens holdning til tegningerne, terroren og islam i Frankrig.

 

Målingen viser stærke modsætninger mellem ”franskmænd som helhed” og ”muslimske franskmænd” (IFOP/Le Figaro).

 

Var det rigtigt, at bladet offentliggjorde karikaturtegningerne af Muhammed?

 

Et klart flertal blandt franskmændene som helhed, 59 procent, siger i dag ja. Det var rigtigt, at de gjorde det – i ytringsfrihedens navn.

 

Men et stort flertal af muslimerne (69 procent) mener, at det var forkert at offentliggøre tegningerne. Kun 19 procent støtter offentliggørelsen.

 

Fordømmer man terrorangrebet?

 

88 procent af franskmændene siger, at de totalt fordømmer angrebet. Blandt muslimerne er der trods alt 18 procent, der ikke vil fordømme dem. De siger enten, at de er ligeglade (13 procent), eller at de ikke fordømmer angrebet (5 procent).

 

Endnu mere skræmmende er tallene for de unge i alderen 15-24 år: 21 procent af de unge franskmænd fordømmer ikke terroristerne. Blandt de unge muslimer er der over 26 procent – altså mere end hver fjerde. Kun 62 procent af de unge muslimer fordømmer fuldt og helt terrorangrebet.

 

Hvad er forholdet mellem islam og det franske samfunds værdier?

 

29 procent af muslimerne mener, at islam er uforenelig med det franske samfunds værdier.

 

61 procent af muslimerne mener, at ”islam er den eneste sande religion”. Hele 40 procent af dem, altså et meget stort mindretal siger, at deres religiøse overbevisning går forud for det franske samfunds værdier.

 

Blandt de unge er den helt gal:

 

Blandt muslimer under 25 år siger 74 procent, at deres religiøse overbevisning går forud for det franske samfunds værdier! Det samme siger 42 procent i alderen 25-34 år. Her ligger stof til enorme konflikter i fremtiden.

 

Skældsord og provokationer?

59 procent af franske muslimer er parate til at deltage i et minuts stilhed for terrorens ofre på Charlie Hebdo.

 

Men hver fjerde af dem siger, at de er parate til at deltage i skældsord og provokationer i forbindelse med mindehøjtideligheder. Hver fjerde …

 

Her fem år efter terrorhandlingen får Charlie Hebdo altså fortsat en ret stærk opbakning blandt franskmændene.

 

Opbakningen fra muslimerne er væsentligt svagere. En stor andel af disse sætter deres religiøse overbevisning over det franske samfunds værdier. Og mange af muslimerne mener, at islam er uforenelig med disse værdier.

 

Mangler politisk vilje til at bremse islamiseringen i praksis

Frankrig er et land med enorme problemer som følge af en hovedløs udlændingepolitik. Parallelsamfundene og islamiseringen bliver stadig mere omfattende.

 

Franskmændene giver stadig stor opbakning til Charlie Hebdos brug af ytringsfrihed og islamkritik. Det står klart her, hvor retssagen er gået i gang. Der er også overvejende verbal opbakning til kampen for ytringsfrihed fra landets magthavere.

 

Men man leder i Frankrig forgæves efter den politiske vilje til at bremse islamiseringen i praksis.

 

https://www.lefigaro.fr/actualite-france/charlie-hebdo-59-des-francais-soutiennent-la-publication-des-caricatures-de-mahomet-20200902



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account