Danmark: Saturday, August 08, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 47
(2 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
mere

Den Korte Avis | Ny film: Hvor høj en pris skal børn betale for mors karrieredrømme? 

**** fire stjerner ud af seks  

 

Nicole Taylor står bag manuskriptet til WILD ROSE. Hun fortæller: ”Countrymusik er min store passion. Jeg har elsket den musik, siden jeg var 12 år, og det er nok det emne, jeg ved allermest om i denne verden. Inspirationen til ”Wild Rose” var min egen besættelse af country-musik.”

 

Den anden drivkraft til historien om Rose-Lynn har Taylor hentet i et talentshow, hun så en lørdag aften. En af de medvirkende var en kvinde med en fabelagtig stemme, der aldrig havde været i stand til at udnytte sin talentmasse. Hun var i stedet blevet mor til fem børn og havde en fortid som misbruger.  

 

Hovedpersonen i ”Wild Rose” har godt nok kun to børn og er ikke misbruger – ud over et stort alkoholforbrug – men begge kvinder inspirerer til at reflektere over dilemmaet: Forfølge et exceptionelt talent eller skrotte drømmene? 

 

Handling
Den ca. 25-årige Rose-Lynn (Jessie Buckley) er født og opvokset i Glasgow. Hun tilhører arbejderklassen, har ingen uddannelse og er alenemor til en datter og søn, begge født inden hun fyldte 18. Hvor faderen (fædrene?) er henne i verden vides ikke. 

   Børnene bliver passet af Rose-Lynns mor, Marion, (Julie Walters), mens deres egen mor sidder bag tremmer i 12 måneder for at have kastet stoffer over hegnet til indsatte i et fængsel. 

  Da Rose bliver løsladt – iført fodlænke – har hun kun et eneste ønske: At komme til at synge den countrymusik, der er hendes altopslugende lidenskab. Den helt store drøm er at flytte til Nashville og slå igennem som sanger, men foreløbigt kan det kun blive til lidt optræden på det lokale spillested – og et rengøringsjob. 

   Er drømmen dømt til at mislykkes, når økonomien er i bund, børnene en møllesten om halsen, og de rigtige forbindelser til musikbranchen ikke-eksisterende? Eller er der en vej, når man nærmest besat brænder for countrymusikken, som Rose gør? 

 

Det pinefulde sammenstød mellem lyst og pligt
Hovedtemaet – skal børn eller karriere prioriteres? –  er velkendt og fungerer som en fin dynamo for begivenhedsforløbet. Jessie Buckley spiller – og synger – glimrende, og også Julie Walters leverer en overbevisende præstation som Roses prøvede mor, der forsøger at få datteren til at tage ansvar for de børn, hun har sat i verden.  

 

Så langt, så godt. 

 

Jeg har imidlertid et problem med, at filmen rummer for mange utroværdige scener og usandsynlige skæbnetræf. Roses arbejdsgiver er ren kliché, og det samme gælder for et par af bipersonerne. Også slutningen forekommer postuleret.

 

Når filmen alligevel lige akkurat sniger sig op på fire stjerner, er det fordi ”Wild Rose”  – ligesom fx Moncia Z (2013) – har held til at formidle, præcist hvor pinefuldt og sønderrivende sammenstødet mellem passion og pligt er. 

 

Samt at dét at udleve i dette tilfælde kunstneriske drømme efterlader børn i det blodfyldte kølvand – med spørgsmålet: Hvor høj en pris skal værgeløse børn betale for mors – og fars! – karriere-ambitioner? 

 

Længde: 100 minutter  

  • Medvirkende:  Jessie Buckley, Julie Walters, Sophie Okonedo m.fl. 
  • Instruktør:  Tom Harper 
  • Manus: Nicole Taylor 
  • Censur:  Tilladt for børn over 11 år
  • Premieredato: d. 23. juli 

Læs Original – Klik Her

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account