Danmark: Sunday, April 18, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 47
(4 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Den Korte Avis | Ny bog om et af de modbydeligste mennesker under en af de mest rædselsfulde tidsperioder i historien


Profession: holocaust-arkæolog!

Forfatteren er ikke historiker, men magister i arkæologi fra Københavns Universitet med speciale i et så specielt emne som holocaustarkæologi. Han har skrevet flere bøger om emnet, ikke mindst den meget omfangsrige og gennemresearchede ”Kvinderne i Ravensbrück” (2011). Han søger som regel at finde en dansk vinkel i sin arbejder, når det er muligt, hvilket også er tilfældet med hans seneste bog om Christian Wirth, en af de mest grusomme aktører under den del af det nazistiske jødeudryddelsesprogram, som gik under navnet

 

Aktion Reinhard: Belzeg, Sobibor og Treblinka

Størstedelen af det mandskab, som stod for udryddelsesarbejdet i de tre ovennævnte tilintetgørelseslejre, havde fået deres ”uddannelse” i det nazistiske eutanasi-program, som bestod i at dræbe sindssyge, åndssvage og handicappede. Det skete dog ikke uden protest fra den tyske befolkning. I de øde områder i Østpolen kunne man ugenert gøre, hvad man ville, og man havde et villigt og trænet mandskab til det. Drabsmetode: udstødningsgas fra lastbiler etc. Antal: ca. 1,9 mio. 

 

Meget er blevet skrevet om emnet, også af danske forskere. Ikke mindst Torben Jørgensens folkedrabsstudier i ”Stiftelsen, Bødlerne fra Aktion Reinhardt” (2003) afdækker ganske grundigt området og giver også en skildring af Wirth og tilsvarende personager. Spørgsmålet er derfor, om der er meget mere at skrive om, at det berettiger til en ny bog, hvor store dele er kendt stof. 

 

Hvem var Christian den Grusomme?

Stensager giver en indgående skildring af Wirths opvækst, soldatertid og karriere ved kriminalpolitiet i Stuttgart som optakt til hans rædselsgerninger under krigen, først i eutanasi-programmet, siden i Generalguvernementet og til sidst under den korte tid med partisannedkæmpelse i Norditalien, hvor udyret faldt for fjendtlige kugler i maj 1944. 

 

Hvem var han som menneske? Vi trænger aldrig rigtigt ind bag facaden. Visse persontyper henhører i udpræget grad under psykologiens detailstudier. Som forfatteren skriver: ”Wirths førertro og fanatiske indstilling, hans dominerende, afstumpede og voldelige personlighed samt hans generelt manglende empatiske holdning over for såvel ofre som mandskab kombineret med hans organisatoriske evner gjorde ham i stand til at håndtere så ubegribelig opgave, som den fysiske udryddelse af jøderne var”. Drabsmaskineriets modbydelige førstemand!

 

Den danske vinkel 

Det nye i bogen skulle være de tolv sider, altså en meget lille del af bogen, om nogle danskfødte ofre for eutanasien. Fire menneskeskæbner, som Stensager har gravet frem af glemslen.  Måske skulle forfatteren have fokuseret på dette hjørne, som aldrig er blevet undersøgt eller forsøgt afdækket. Men det besværliggøres af, at en tredjedel af de samlede eutanasiofres fødested og dermed mulige nationalitet ikke er kendt. Afsnittet fremstår derfor noget torsoagtigt. 

 

Stensager er velskrivende, bogen elementært spændende. Som nævnt er det begrænset, hvor meget nyt stof – væsentligt stof – arkæologen får gravet op af jorden. Men bogen kan da være et sted at starte, hvis man interesserer sig for et mørkt og grumt kapitel af menneskehedens historie. 

 

Anders Otte Stensager, Christian den Grusomme.

Gads Forlag 2021, 208 sider, ill., 300 kr.

Læs også

Fremragende bog om et gammelt mord på en ung svensk pige og vores flygtige hukommelse




Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account