Danmark: Tuesday, May 11, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 45
(3 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Den Korte Avis | Muslimsk gift ægtepar tiltales for grov svindel med socialhjælp og coronastøtte – manden kalder anklagerne for ”en kampagne mod muslimer”


Han er en mand, der prædiker strenge moralske leveregler – af den muslimske slags.

 

Men ifølge anklagemyndigheden i Berlin har han og den tyske kvinde, som han er muslimsk gift med, svindlet i stor stil med både socialhjælp og coronastøtte. Det generer dem åbenbart ikke.

 

Berlin-avisen ”Tagesspiegel” omtaler ham som ”Armid A.”. I muslimske kredse går denne rabiate islamist under navnet ”Abul Baraa”. Tidligere var han imam i en berlinsk moské.

 

Den 47-årige mand er palæstinenser med både tysk og libanesisk statsborgerskab.

 

Søgte coronahjælp til en forretning, der for længst var lukket

Manden har ikke nogen arbejdsindkomst. Han og konen har indtil coronakrisen fået socialhjælp – de tyske myndigheder slår nu fast, at de har svindlet sig til pengene.

 

Da coronaen ramte, fandt det muslimske par sig en ny indtægtskilde: coronahjælp. Eller som det hedder: corona-strakshjælp.

 

I april 2020 søgte Abul Baraa om en sådan hjælp 9.000 euro (knap 70.000 kr.) til sin fødevareforretning. Angiveligt var den blevet ramt af coronakrisen. Han og konen fik da også støttepengene fra det offentlige.

 

Der var bare et lille problem i den forbindelse: Forretningen, der blev drevet fra en moské, var allerede blevet lukket tilbage i december 2019 – altså før coronakrisen ramte Tyskland. Men Abul Baraa fortalte ikke til myndighederne, at han søgte penge til en forretning, der ikke længere fandtes. Grov svindel.

 

Fik socialhjælp, mens hun skovlede penge ind på tøj til muslimske kvinder

Og det var ikke den eneste form for svindel, som Abul Baraa og hans tyske kone bedrev over for de tyske myndigheder.

 

Konen, der omtales som Serpin C., har ligeledes svindlet sig til en corona-strakshjælp på 9.000 kr. Men ikke nok med det:

 

I årevis har hun modtaget socialhjælp. Men hun har skjult for myndighederne, at hun siden 2016 har haft en blomstrende forretning, der bedriver online-handel med tøj til troende muslimske kvinder.

 

Gennem denne svindel har Abul Baraa, Serpin C. og deres fem børn modtaget et anseligt beløb i socialhjælp – i størrelsesordenen 150.000 kr.

 

”Det var min mor, der stod for det”

Dertil kom den corona-strakshjælp, som både manden og konen havde modtaget til deres forretninger på et falsk grundlag.

 

Så ægteparret har altså været særdeles dygtige til at malke de tyske skatteydere.

 

Da Serpin C. søgte coronahjælp til sin forretning med online tøjsalg, bildte hun, ifølge Der Tagesspiegel,  myndighederne ind, at forretningen med muslimsk kvindetøj slet ikke tilhøre hende. Det var angiveligt hendes mor, der drev den.

 

Men så fandt myndighederne ud af, at moderen er analfabet og slet ikke i stand til at drive en forretning over internettet!

 

Desuden var denne online-forretning altså absolut ikke i corona-krise.

 

”Det er et forsøg på at miskreditere muslimer”

Politiet har nu beslaglagt det beløb, som Abul Baraa og Serpin C. uberettiget har modtaget i strakshjælp. De har også gennemført en razzia i Abul Baraas bolig i jagten på yderligere materiale imod ham.

 

Men Abul Baraa har på YouTube offentliggjort en video, hvor han forarget bestrider, at han skulle have ”hugget statens penge”.

 

Han har sin helt egen forklaring på sagens forløb:

 

Den razzia, som myndighederne har gennemført hos ham, og den dækning, som medierne har givet sagen, er en kampagne, der skal tjene til at ”miskreditere muslimer”.

 

Over 100.000 kr. i kontanter under madrassen – mistanke om terrorfinansiering

Det er i øvrigt ikke første gang, at politiet har interesseret sig for Abul Baraa.

 

I december 2018 ransagede politiet As-Sahaba-Moskeen og Abul Baraas bolig på grund af mistanke om deltagelse i terrorfinansiering.

 

Hos denne mand, der angiveligt kun levede af en skrabet socialhjælp, fandt man et eurobeløb svarende til langt over 100.000 kr. i kontanter under en madras. Denne sag undersøges fortsat.

 

Her er virkelig tale om en mand, der har ’beriget’ det tyske samfund med spændende kulturpåvirkning. Takket være Angela Merkels udlændingepolitik.

 

https://www.tagesspiegel.de/berlin/anklage-gegen-salafistischen-prediger-berliner-islamist-betrog-offenbar-bei-corona-soforthilfe/27147788.html 



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account