Danmark: Friday, November 27, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 47
(2 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Den Korte Avis | ”Minkgate”: Skandalen sender Mette Frederiksen ud i en dyb krise – minkavlerne får støtte fra de borgerlige og sympati fra befolkningen


Opdateret kl 10.10…

Onsdag klokken 10 sprang endnu en bombe i mink-skandalen.

 

Fødevarestyrelsen undsagde deres minister Mogens Jensen.

 

Styrelsen har hele tiden ageret efter, at det ville kræve en lovhjemmel at aflive mink uden for nødzonerne i Nordjylland.

 

Det strider imod Mogens Jensens påstand om, at han ikke havde kendskab til den manglende hjemmel i lovgivningen, da Mette Frederiksen onsdag gav ordre til at aflive alle mink i Danmark.

 

Både han og Mette Frederiksen har kendt til det manglende lovgrundlag, da minkavlerne fik besked på at aflive deres besætninger “hurtigst muligt” – en besked, der lignede en ordre.

 

Efter denne besked gik minkavlerne pligtskyldigt i gang med at aflive deres dyr. Denne masseaflivning, der har været en frygtelig oplevelse for minkavlerne, fik lov at fortsætte i to døgn efter, at de to ministre var bekendt med, at “ordren” var ulovlig.

 

Pres fra de borgerlige

Mink-sagen sender Mette Frederiksen ud i sin første store krise som statsminister.

 

Hun er under voldsomt pres fra de borgerlige. De kræver fuld erstatning til minkavlerne. Og de nægter fortsat at sige ja til en hastelov, der godkender regeringens ordre om at aflive alle mink i Danmark.

 

Det gjorde Rasmus Jarlov klart onsdag formiddag i TV2. Han sagde, at de konservative var indstillet på at give tilladelse til at holde avlsdyr i live.

 

Det er i sig selv alvorligt, fordi hun skal bruge de borgerliges stemmer for at få en løsning på minkavlernes situation. Desuden hænger hendes fødevareminister Mogens Jensens politiske liv i en tynd tråd, fordi han har handlet uden lovgrundlag og givet modstridende forklaringer.

 

Senest ser det ud til, at Mette Frederiksen har brug for de borgerliges stemmer, hvis minkavlerne skal have en såkaldt tempobonus – det vil sige en belønning for at gennemføre aflivningen af minkene hurtigt. Mette Frederiksen har nemlig lovet minkavlerne en stor bonus, hvis de skynder sig at aflive deres mink. Men heller ikke dét er der lovhjemmel til, siger lektor til TV2. (TV2)

 

For regeringen er hurtig aflivning vigtig, så virus ikke når at sprede sig mere – specielt den frygtede cluster 5 virus, der kan ødelægge effekten af vaccine.

 

Skandalen omkring fødevareminister Mogens Jensen gør det krystalklart for Mette Frederiksen, at regeringen ikke kan gennemføre de nødvendige tiltag uden at have lovgrundlaget i orden. Til dette hører, at hun har et flertal i Folketinget bag sig.

 

Hun kan ikke bare fortælle minkavlerne og andre, hvad de skal gøre. Det kræver et lovgrundlag, som igen kræver opbakning fra et flertal i Folketinget.

 

Specielt har Mette Frederiksen brug for at have Venstre med om bord. Både fordi Venstre er det store borgerlige parti, og fordi Venstre er partiet med en store opbakning og indflydelse hos minkavlerne.

 

Men Venstre er kampberedt i forhold til regeringen. Det samme er Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Ny Borgerlige, hvilket fremgik meget klart af Folketingets spørgetime tirsdag.

 

Venstre husker Støjberg-sagen

Venstres gruppeformand Karsten Lauritzen erindrer om, hvordan Socialdemokratiet og andre røde partier behandlede Inger Støjberg, da hun havde sin store sag om barnebrude.

 

Dengang fik Støjberg en såkaldt undersøgelseskommission på halsen. Dermed sendte Socialdemokratiet et signal om, at Støjberg havde foretaget sig noget suspekt, der skulle granskes ned til den mindste detalje.

 

Og så fik Støjberg ellers en ordentlig tur gennem kødhakkeren, mens socialdemokraterne og resten af rød blok så tilfredse til.

 

En boomerang

Mette Frederiksen skal derfor næppe regne med den store velvilje eller overbærenhed fra Venstre nu, hvor det er hende, der står i en alvorlig klemme.

 

For de borgerlige var det en provokation, at Mette Frederiksen og Mogens Jensen forsøgte at ordne det hele med minkavlerne ved simpelt hen at give dem et påbud om, hvad de skulle gøre – uden at have et lovgrundlag for det.

 

Dette var et åbenlyst forsøg på at ordne sagen uden om Folketinget og dermed uden om de borgerlige. Det rammer nu statsministeren som en boomerang. I sin betrængte situation skal hun ikke regne med nogen velvilje fra de blå partier.

 

Strid om hastelov og erstatning

Nu spidser situationen til omkring aflivningen af minkene.

 

Her var der tirsdag aften forhandlinger mellem regeringen og partierne om erstatning til minkavlerne. Forhandlingerne sluttede uden resultat, fordi regeringen krævede, at partier, der ville med i aftalen samtidig skulle sige ja til en hastelov, der lovliggjorde masseaflivningen af mink.

 

Med en sådan hastelov ville regeringen skabe det lovgrundlag for aflivningerne, som den ikke havde i orden i første omgang, da Mette Frederiksen og Mogens Jensen på egen hånd udstedte påbud til minkavlerne.

 

Men regeringen har foreløbig ikke kunnet få de blå partier med på en hastelov.  Ifølge Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh skyldtes det blandt andet, at de borgerlige ikke bare ville godkende regeringens måde at gribe massenedslagtningen af minkene an på.

 

Et centralt stridspunkt kunne være, at der blandt de borgerlige er en lydhørhed over for, at minkejerne måske kan beholde avlsdyr, så de har noget at køre videre med.

 

Dette har en række af minkavlerne kredset om. Men det bliver afvist af regeringen, der efter alt at dømme går efter at lukke minkproduktionen helt ned.

 

Desuden er der fortsat uenighed om erstatningens størrelse. Sophie Løhde siger, at Venstre vil have fuld og hel erstatning til minkavlerne. Desuden vil det have erstatning til sideerhverv og lokalsamfund. Hun kritiserer regeringen for at tale om “kompensation” i stedet for fuld og hel erstatning. (TV2)

 

Andre borgerlige partier har sagt noget tilsvarende.

 

Mette Frederiksen har et dobbelt problem

Men Mette Frederiksen står med et dobbelt problem:

 

For det første skal hun denne gang være sikker på, at lovgrundlaget er i orden. Det kræver opbakning fra et flertal i Folketinget. Og regeringen vil stå meget svagt, hvis der ikke er nogen borgerlige partier med i dette flertal – først og fremmest minkavlernes traditionelle parti, Venstre.

 

For det andet er hun konfronteret med en folkestemning, der tilsyneladende mere og mere er præget af sympati med minkavlerne. Billederne af store, seje mænd, der står ved deres bure og ikke kan holde tårerne tilbage, gør indtryk.

 

Især i Nordjylland er folk godt oppe på mærkerne. Men også i resten af landet er minkene blevet et kæmpestort politisk og folkeligt tema.

 

Så Mette Frederiksen står i en alvorlig klemme.

 

Hun har efter alt at dømme konkluderet, at fortsat minkavl i Danmark er uholdbar på grund af sundhedsrisikoen. Men også med hensyn til sundhedsrisikoen og specielt faren for mutationer og de særlige problemer med cluster 5 bliver der nu rejst spørgsmål til det faglige grundlag for Mette Frederiksens beslutninger.

 

Hun har allerede måttet erkende på den hårde måde, at hun ikke bare kan sidde sammen med sin sundhedsminister og pålægge minkavlerne at lukke ned.

 

Mogens Jensen hænger i tynd tråd

Samtidig vokser presset på fødevareminister Mogens Jensen. Flere medier dømmer ham i dag ude. Han er uduelig og en belastning for Mette Frederiksen.

 

De borgerlige partier er klar til at vælte Mogens Jensen. Og Enhedslisten er i stigende grad kritisk.

 

Klokken 13 skal Mogens Jensen I samråd.

 

Lige nu er situationen omkring dansk minkproduktions fremtidsudsigter uklare.

 

Det samme er regeringens politiske situation.



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account