Danmark: Saturday, January 25, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 41
(4 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
mere

Den Korte Avis | Martin Henriksen: Jeg blev truet søndag aften på Rådhuspladsen – ”Du skal passe rigtigt godt på din familie,” lød beskeden fra en af muslimerne

Det har sin pris at være en markant politiker, der mener, at indvandringen fra Afrika og Mellemøsten er en katastrofe for Danmark, og at muslimske indvandrere overhovedet intet har at gøre på vore breddegrader.

 

Trusler mod både sig selv og sin familie er ikke noget ukendt fænomen for Martin Henriksen, som blandt andet har haft PET-livvagter indlogeret i døgndrift på privatadressen til beskyttelse af familien.

 

Søndag aften gentog det sig på Rådhuspladsen i København, da Martin Henriksen dukkede op for at overvære den muslimske sørgehøjtidelighed den iranske general Quassem Soleimani, som blev dræbt af USA, der betragtede ham som en af verdens førende terroristleder.

 

Blev pludselig omringet af 20 – 25 muslimer

Martin Henriksen fortæller til Den Korte Avis, at han var på Rådhuspladsen en time til halvanden, og hvor der, som Martin Henriksen udtrykker det:

 

”Var mødt en række muslimer frem, som sympatiserede med det iranske anti-demokratiske mullah-styre, som bl.a. praktiserer massiv kvindeundertrykkelse, og støtter velkendte ekstreme organisationer som Hizbollah og Hamas.”

 

Ironisk nok det styre, som nogle af dem nok hævder at være flygtet fra, fordi de er truet på livet, men som de altså nu stod og hyldede søndag aften på Rådhuspladsen.

 

Da der var gået en lille time, bliver Martin Henriksen pludselig omringet af mellem 20 og 25 mænd, som starter en højrøstet diskussion med ham.

 

”Du skal passe rigtigt godt på din familie”

Især en af dem kører hårdt på og truer Martin Henriksen med retssager på grund af ting, han har skrevet eller viderebragt.

 

”Han nævner flere gange under diskussionen min familie, hvilket jeg opfatter som upassende hele situationen taget i betragtning. Naturligvis også fordi jeg er omringet, hvilket jo er en helt normal fremgangsmetode for muslimer, når de møder nogen, som siger dem imod. Mange mod en, eller mange mod få,” fortæller Martin Henriksen og fortsætter:

 

”Han siger afslutningsvis, at jeg skal passe rigtigt godt på min familie, hvilket jeg med det samme opfatter som en trussel.”

 

Martin Henriksen er om nogen vant til at diskutere med muslimer, og det står hurtigt klart for ham, at det er en af de ekstreme, der truer hans familie.

 

”Hele hans måde at være på og argumentere på betyder, at han ikke kan være andet end praktiserende muslim med stor kærlighed til islamisk herrefolksmentalitet,” siger Martin Henriksen og fortsætter:

 

”Jeg finder da også senere ud af, at hvad han hedder, og at han er knyttet til Imam Ali Moskéen, som er knyttet til det iranske mullah-styre. Han er, hvad de fleste normalt tænkende mennesker vil kalde en rendyrket og hardcore islamist.”

 

Sidste år forlangte Martin Henriksen, at Imam Ali Moskéen skulle rives ned

Martin Henriksen har af flere årsager al mulig grund til at tage truslen mod sin familie alvorligt, og han har da også indgivet politianmeldelse.

 

Moskéen kom for alvor i søgelyset, efter at Jyllands-Posten den 9. marts sidste år blandt andet skrev:

 

”Efter at den omstridte Imam Ali Moskeen i København i årevis har benægtet at være styret af det iranske regime, afslører en aktindsigt nu, at moskéen selv har skrevet i dens vedtægter, at den er »underlagt« Irans åndelige leder.

Irans øverste åndelige leder er også landets politiske leder, nemlig ayatollah Khamenei.”

 

Det faktum, at moskéen og foreningen bag moskéen, Ahlul Bait i Danmark, var blevet godkendt af Kirkeministeriet som et religiøst trossamfund med blandt andet de skattefordele, det giver, fik dengang flere politiske ordfører på banen.

 

Blandt dem Martin Henriksen, som på det tidspunkt var Dansk Folkepartis udlændingeordfører. Til Jyllands-Posten sagde han dengang, at moskéen burde lukkes og rives ned.

 

”Iran er et islamistisk, totalitært styre. Jeg kan ikke se, at der er et eneste argument for, at de skulle have lov til at bestemme noget som helst i Danmark,” lød det fra Martin Henriksen.

 

Så det er altså ikke hvem som helst, der nu tilsyneladende har Martin Henriksens familie på kornet.

 

Sjældent, at den slags trusler offentliggøres

For især politikere med tilknytning til Dansk Folkeparti er det ikke noget særsyn at modtage trusler fra islamiske kredse, men det er til gengæld sjældent, at man orienterer andre end politiet og PET.

 

Men nu har Martin Henriksen altså besluttet at gøre en undtagelse.

 

”Nu gider jeg ikke tie stille længere. I hvert fald ikke med den slags, og jeg overvejer nu, om jeg skal fortælle om alle de andre episoder, jeg har været udsat for i min tid som aktiv politiker,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”Jeg har nået det punkt, hvor det efter min mening er nødvendigt med meget mere viden om den voksende gruppe af muslimer i Danmark, og her kan vi ikke regne med, at de etablerede medier afdækker realiteterne og virkeligheden i de muslimske miljøer.”

 

Martin Henriksen påpeger, at de etablerede medier efter hans opfattelse enten er venstreorienterede eller liberale og politisk korrekte i deres verdensbillede.

 

”Det er i hvert fald min oplevelse, men dermed være ikke sagt, at der ikke findes ordentlige og hæderlige journalister,” præciserer Martin Henriksen.

 

Men så kom der en støtte fra uventet kant

Midt i det hele dukkede der en kommentar op på Martin Henriksens Facebook.

 

Den var fra Mustafa Musse Sayegh, som skrev:

 

”Kære Martin Henriksen. Du har ret og stærkt stået over for deres manipulerende retorik og indirekte trusler og gangster manerer.

 

For nogle år tilbage ville jeg ikke kunne se det formastelige i deres adfærd og tankegang, men når først man kommer ud af den sociale kontrol og ikke lader sig manipulere og intimidere, så ser man pludselig, hvor ulækkert det egentlig er.

 

Respekt herfra.”

 

Her kan du se en videooptagelse med en del af debatten mellem demonstranterne og Martin Henriksen

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=548854975703507&id=222730518315956&ref=page_internal

 

Læs her mere om Imam Ali Moskéen:

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11231492/dansk-moske-slettede-kontroversielle-spor-til-iran/

Læs Original – Klik Her

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account