Danmark: Tuesday, February 23, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 44
(4 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Den Korte Avis | Mario Draghis nye italienske regering 


Den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, og 23 ministre blev allerede lørdag den 13. februar 2021 taget i ed som ny italiensk regering af den italienske præsident Sergio Mattarella.

 

Mario Draghi – Super Mario – har dermed overtaget det politiske lederskab i Italien efter Giuseppe Conte som chef for den 13. regering i støvlelandet siden 2000.

 

Efter overvældende opbakning i det italienske parlaments 2 kamre – onsdag i Deputeretkammeret og torsdag i Senatet – er Mario Draghis nye italienske regering parat til at tage fat på at løse Italiens problemer. Coronapandemien har kostet næsten 100.000 italienere livet og EU’s tredje største økonomi hænger i laser, med en frygtindgydende gæld og et fald i BNP i 2020 på omkring 9 pct.

 

Onsdag i sidste uge præsenterede Mario Draghi i en tale til Parlamentet de umiddelbare prioriteter for regeringens arbejde. 

 

Først og fremmest skal coronaviruspandemien bekæmpes ”med alle midler”. Som i andre lande er der i Italien stadig diskussion af rimeligheden af myndighedernes restriktioner på borgernes og næringslivets muligheder for at agere, og umiddelbart skal der ikke forventes lettelser. Hovedvægten vil dog blive lagt på at få vaccinationsprogrammet op i omdrejninger. Vaccinationer, skal udføres “i alle tilgængelige offentlige og private rum”.

 

Enhver diskussion om Italiens tilhørsforhold til EU skal høre op. Draghi har sagt, at Italien ikke opnår suverænitet ved at stå alene, og samtidig vil der ikke være et EU uden Italien.

 

Med EU’s genopretningsplan og støtten til Italien på 209 mia. euro er der nu en enestående mulighed for genopbygning og reformer i Italien.

 

Mario Draghis regering vil prioritere ligestilling mellem kønnene. Indsatsen skal gå langt videre end valget mellem familie og arbejde og tillige adressere ligestilling på ledende poster og i bestyrelser.

 

Miljø- og klimapolitikken vil blive opprioriteret. Mario Draghi har erklæret, at ”vi ønsker ikke kun at efterlade en sund økonomi, men også en planet i god stand”.

 

Italien er i øjeblikket splittet på mange planer – mellem Syd og Nord, mellem by og land, i opfattelsen af udlændinge, i synet på staten og myndighedernes indflydelse, i EU-politikken og på andre planer. Mario Draghi vil fokusere på sammenhængskraften i Italien: “Enhed er ikke kun en mulighed, men en pligt!”



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account