Danmark: Wednesday, April 08, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 48
(4 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
mere

Den Korte Avis | Karl-Olov Arnstberg: Den politiske korrekthed kan udvikle sig til noget, der er endnu værre​

Dem, der var ungen under ungdomsoprøret i 68 kæmpede mod autoriteternes magt over deres liv – i dag forventer de unge, at autoriteterne beskytter dem mod holdninger, der ikke bryder sig om.

 

Woke-personer er hysterisk intolerante

Det er fristende at oversætte begrebet woke direkte og sige at en woke person er en person som er vågnet op, men det handler ikke om opvågning i den betydning som jeg tror de fleste som læser denne blog opfatter det. I stedet refererer begrebet woke til unge personer som er født ind i et politisk korrekt miljø, men som vil drive den politiske korrekthed et skridt længere. Unge kvinder, mellem femten og tredive år, dominerer. Woke betyder at de er aktivister og slår alarm så snart de støder på noget som ikke passer sammen med deres verdensbillede. 

 

Woke er en slags optrapning af politisk korrekthed til et nyt niveau, en giftigere slags. Visse meninger må du ganske enkelt ikke have. Masseindvandring må ikke diskuteres og naturligvis heller ikke islam. Den som er woke er en autoritær puritaner, som dømmer andre mennesker. Han eller hun tolererer ikke at der her i verden findes mennesker som syntes noget andet.

 

Woke-personene er snart samfundets ledere  

PK-generationen og woke-kulturen ses tydeligst på universiteterne. Lærerne er PK og studenterne er woke. I særlig grad findes disse woke-studenter på de mest prestigefulde universiteter i Storbritannien og USA. Selv om de ser sig selv som revolutionære, så er de næste generations myndighedschefer, politikere, journalister og magtelite. 

 

Sandfærdig forskning er samfundets vækstbetingelse 

Forskning er samfundets mest avancerede form for “sandhedssøgning”, hvilket betyder at når en forsker eller et forskerhold har klarlagt hvad der er sandheden indenfor deres forskningsområde, er det meningen at næste generation skal kunne tage ved lære, og bygge videre på tidligere forskergenerationers resultater. Det sikrer en uafbrudt kundskabstilvækst, en uafbrudt samfundsudvikling. Det er ikke kontroversielt at konstatere at de videnskabelige metoder på bare nogle hundrede år har resulteret i fremskridt for menneskeheden, som tidligere var utænkelige. Den som vil have det mest pålidelige svar på et eller andet spørgsmål, vender sig til forskningen, ikke til religion, medier, politikere, for at få nogle alternativer.

 

Den politiske korrekthed bliver født 

Sidst i 1960’erne og i løbet af 1970’erne skete der et paradigmeskifte, som begyndte i studentermiljøet. Særligt blev der stillet nye krav til humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Forskerne skulle vælge den forskning som gavnede samfundsudviklingen. De skulle bl.a arbejde for lighed og ligestilling. Desuden var det ønskværdigt at forskerstanden selv gik forrest med lige mange mænd som kvinder, løn og privilegier som var retfærdigt fordelt etc. 

 

Videnskab og identitetspolitisk tænkning støder sammen 

I dag åbner der sig en ny kløft mellem på den ene side universiteternes forskere og lærere med doktorafhandling, de som tilslutter sig det klassiske forskningsideal, og en studentergeneration som kraftigere end nogen sinde før brænder for retfærdighedsspørgsmål på den anden. Samtidig med at universiteter og andre højere læreanstalter er det sted hvor samfundets videnskabelige tænkning hører hjemme, så er der vokset en studentergeneration frem som er mere følsom omkring social retfærdighed end nogensinde før. Det betyder at der ved den vestlige verdens universiteter og højrelæreanstalter finder en af det postmoderne og mangekulturelle samfunds kraftigste kollisioner sted – den mellem den videnskabelige og den identitetspolitiske tænkning. Vi ved at det tidligere paradigemeskifte gjorde den modkultur som voksede frem blandt studenter hegemonisk, og der er anledning til at tro at det også vil ske med den nuværende studentergeneration.

 

Stolte over deres ekstremisme 

Politisk korrekthed har vi jo nu levet med et godt stykke tid og selv blandt dem som nøje følger retningslinjerne findes der en bevidsthed om politisk korrekthed som et negativt og kritisk begreb. Selv om man er nok så PK, så vil man ikke blive klassificeret som en PK-person. Woke derimod, er en klassificering som tilhængerne, til forskel fra de politisk korrekte, tager fuldt og helt til sig. De som tilhører woke-kulturen er stolte af det.

 

Woke-personer er nutidens virkelige racister 

Det som er både mest paradoksalt og mest giftigt ved woke er at det forventes at den som er woke altid og i alle spørgsmål er bevidst om hvad egen race, køn og seksuelle tilhørsforhold betyder, ligesom hvilken race og køn andre mennesker tilhører. Mennesker karakteriseres ud fra deres arvelige træk og deres seksualitet. Helt modsat af, hvad de som er woke, virker til at forstå, så opretholdes racismen på denne måde. Race bliver den vigtigste kategorisering i vores samfund og du må aldrig glemme at se livet gennem et racistisk (ja, faktisk) filter. Det der er en hvid person, det der er en sort person, det der er en transperson etc. Når du ikke kan hvile dig et øjeblik men hele tiden ser den racisme som den udspiller sig i hverdagslivet, så er du woke. 

 

På den måde er woke på kollisionskurs med den progressive samfundsændring som fandt sted i særdeleshed i tresserne og i løbet af 70’erne. Dengang skulle alt det vi har tilfælles fremhæves. Race og køn skulle ikke spille nogen rolle. En sort mand kunne blive hvad som helst, ligesom en kvinde, en transperson etc. Vi skulle alle hjælpe hinanden med at overvinde, minimere og se bort fra de ting som skiller os ad. Det mundede ud i den noget absurde holdning at racer visseligt ikke fandtes, men at det var vigtigt at bekæmpe racisme. 

 

De ved ikke hvad de gør 

Wokekulturen er et angreb på den ældre modkultur og man kan sige at woke betyder at man drejer på en tallerken og tilnærmer sig den ekstremkonservative racistiske og koloniale kultur som de venstreorienterede gjorde oprør imod i 1960- og 70’erne. Woke har annammet samme idekompleks, men uden at begribe det. 

 

I woke’eren er identitet vigtigere end din karakter, din egen personlige opfattelse. Det er præcis modsat af hvad eksempelvis Marin Luther King kæmpede for. Han drømte om en verden hvor dine kompetencer, dine kundskaber og meninger var vigtigere end hudfarve. 

 

Alle skal behandles ulige 

Den nye woke-generation hævder at de fører gårdagens progressive kamp videre. Det er ikke rigtigt. De kræver ikke at vi skal behandle alle lige men tværtimod ulige, med reference til først og fremmest hudfarve og køn. De tvinger mennesker tilbage ind i de biologiske kategorier som tressernes og halvfjerdsernes progressive bevægelser ville befri dem fra. I diskussioner indleder de sædvanligvis med et identitetspolitisk afsæt, det vil sige at de refererer tilbage til sig selv som en hvid person, en sort kvinde, en homoseksuel mand, en transperson etc. Hvis man ikke har den rigtige identitet har man nemlig ikke lov til at fremføre sine argumenter. 

 

Kun det rigtige køn og den rigtige farve må udtale sig 

Hvis du udtaler dig i et spørgsmål uden at have det rigtige køn, den rigtige hudfarve, den rigtige seksuelle orientering etc. gør du dig skyldig i den overtrædelse som hedder appropriering. Du tager dig den frihed at udtale dig om noget du savner egne erfaringer i. Jeg spekulerer på om de, som syntes dette er en rimelig begrænsning, forstår at det er den rene dødsdom for skønlitteratur, for kunst og kultur, hele det humanistiske perspektiv som siger at vi er alle mennesker og vi bor i den samme verden og vi kan leve os ind i og beskrive også det som ikke er selvoplevet. En hvid skønlitterær forfatter kan eksempelvis aldrig skabe en sort karakter, eller hvis han er en mand, så kan han ikke i sin prosa beskrive og blæse liv i en kvindelig aktør. Til syvende og sidst handler det om kulturel renhed. Hvid kultur skal holde sig til hvid kultur og sort til sort, sorte homoseksuelle til sin slags etc.

 

Woke er en sekt  

Ganske vist siger woke-personer at de har behov for at kende sig selv, men det er ikke den form for selvindsigt og distance som befrier, men det handler om at kende sig selv som mand, som kvinde, som sort, som homoseksuel etc. det vil sige at gå dybt ind i og smelte sammen med identitetsperspektivet. Det gør woke-personer distanceløse og ude af stand til at skifte perspektiv. De er fuldstændigt overbeviste om at de har ret. Mange af de her mennesker forstår ikke at de har tilsluttet sig en sekt. De føler sig virkeligt fysisk angrebet af ideer som de ikke er enige i. Den sociale infrastruktur, det PK-samfund de voksede op i, har med andre ord skadet dem ganske eftertrykkeligt. 

 

Woke er tyranni 

Woke er et fuldt udviklet totalitært perspektiv. Du som hvid mand kan kun udtale dig om det som du i egenskab af hvid mand har erfaring i. Som sort kvinde ligeså. Det er totalt forbudt at forsøge at repræsentere noget andet end sit eget perspektiv. Det er for eksempel ikke tilladt mænd at have meninger om aborter, siden de ikke har en uterus. Den som ikke er enig skal gøres tavs. Unge mennesker har ikke altid været sådan. Fremfor alt var de fleste i 60- og 70’erne ret liberale og villige til at eksperimentere, klar til at sparke til autoriteterne snarere end de forlangte at autoriteterne skærmede dem mod ideer som de ikke kunne lide.

 

Almindelige mennesker er der kun foragt tilovers for 

Identitesperspektivet åbner muligheden for at unge urbane middelklassemennesker, som i realiteten lever ret priviligerede liv, kan spille rollen som ofre. De føler sig vanhelliget af andre opfattelser. De vil forbyde ord som kan skade dem, de behøver sikre rum så de slipper for at møde kritik og andre menneskers perspektiv. Identitetspolitikken rummer også en tydelig klasseforagt. Almindelige mennesker som ingenting forstår er bare støn og blah ! De er højrereaktionære og populistiske, trash helt enkelt.

 

Det er fordi almindelige mennesker er dumme og lette at narre, at de stemmer på partier som sverigedemokraterne. De forstår jo ingenting og fremfor alt forstår de ikke politik. Når de stemmer for Brexit i England så var det fordi de var hjernevaskede af demagoger som Nigel Farage. Den folkeforagt som nu står i fuldt flor fandtes allerede under PK-perioden. Man sagde jo negre og alt muligt andet som var totalt forbudt. Woke er ikke bare snobberi, det er værre end det, det er klassehad. 

 

Når woke udstikker nye ansættelseskriterier 

Vi ser hvordan myndigheder og virksomheder hænger på woke-kulturen. De vil vise at de tilhører samfundets gode kræfter. Eksempelvis er det store forlag Random House begyndt på at kvotere sine ansatte og forfattere efter kønstilhørighed, etnicitet, seksuel orientering, klasse og handicap. At på denne måde nedprioritere forfatterkompetence kommer til at skade forlaget mere end de aner. 

 

Med børn skal land bygges – eller nedbrydes  

Forandringen handler ikke bare om en irrationel ny generation. Jeg tror at de vestlige samfund har mistet troen på sine grundlæggende værdier : oplysning, demokrati, frihed og åbenhed. I stedet er det havnet der, at teknokrati, begrænset ytringsfrihed og staten er blevet forældre som sættes først. Det er ikke så overraskende at unge mennesker som fødes ind i og opdrages i et sådant miljø bliver derefter.                                      

Karl-Olov Arnstberg                      

 

Oversat fra:

https://morklaggning.wordpress.com/2020/03/08/woke/#more-19361

 

Læs Original – Klik Her

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account