Danmark: Wednesday, April 01, 2020
© 2020 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 44
(5 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
mere

Den Korte Avis | Inger Støjberg og Peter Skaarup enige: Dobbeltstraf til kriminelle, der på forskellig måde udnytter corona-krisen

Normalt straffes hverken almindeligt tyveri eller tricktyveri særligt hårdt, men det skal der laves om på.

 

Kriminelle, der udnytter en katastrofesituation som med nuværende til at berige sig via tyverier og svindel, skal have dobbeltstraf.

 

Det mener Venstres næstformand og retsordfører, Inger Støjberg samt hendes ordførerkollega fra Dansk Folkeparti, Peter Skaarup.

 

Udmeldingen fra de to retsordførere kommer, efter at hospitaler er udsat for kriminelle, der bryder ind og stjæler håndsprit og masker samt ældre, der udsætters for tricktyve, der forsøger at komme ind under påskud af corona-kontrol.

 

Situationen med corona-kriminelle har nu udviklet sig i en sådan grad, at hospitaler har set sig nødsaget til at gennemføre en politik med låste og etablering af vagtværn.

 

Som vi skrev her i avisen i går, truede en mellemøstlig mand, der var brudt ind på Aarhus Universitetshospital, vagterne med en kniv.

 

Han havde stjålet 27 flasker håndsprit, som han smed fra sig under flugten.

 

Er inspireret af dobbeltstraf for kriminalitet i ghettoområder

I forbindelse med ghettopakken blev der blandt andet indført dobbeltstraf for kriminalitet begået i ghettoområder, og det er en lignende ordning, Inger Støjberg og Peter Skaarup nu vil have indført for kriminelle, der udnytter corona-krisen.

 

”Det er noget forbistret svineri, og derfor skal vi give domstole og politiet redskaberne til at slå hårdt igen,” siger Inger Støjberg til Berlingske og fortsætter:

 

”Kriminaliteten sker nu og her, så dobbeltstraffen skal tages i brug nu. Men det er også for at være på forkant, hvis der kommer optøjer og uro i gaderne. Det har vi desværre set i forbindelse med andre kriser.”

 

Og Inger Støjberg står ikke alene med sit forslag.

 

Fra Dansk Folkeparti er der fuld opbakning:

 

”Alt svindel og tyveri, som har relation til corona-krisen, er uværdigt. Det er en skærpende omstændighed, så dobbeltstraf vil være helt på sin plads,” siger partiets gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup

 

Nick Hækkerup er med på ideen

Forslaget om dobbeltstraf, som Inger Støjberg håber kan blive vedtaget i Folketinget i løbet af en uges tid, møder på forhånd velvilje hos justitsminister Nick Hækkerup (S)

 

”Jeg er klar til at drøfte alle relevante værktøjer for at få bugt med de kriminelle, der udnytter den nuværende krise. Jeg synes derfor, at det er et godt forslag, Venstre kommer med, og jeg vil tage initiativ til at drøfte det med Folketingets partier,” siger Nick Hækkerup i en skriftlig kommentar til B.T.

 

Henstillinger om afstand i køer bliver mødt med vold

I lighed med meldingerne om tyveri af håndsprit på hospitalerne og tricktyverier hos ældre ved at foregive corona-vejledning, er politikredsene nu også i stigende grad begyndt at rapportere om voldshandlinger i forbindelse med kødannelser i forretningerne.

 

Således kunne Københavns Vestegns Politi onsdag i sidste uge oplyse, at 40-årig mand var blevet udsat for vold, efter en uoverensstemmelse i køen i Netto, hvor den 40-årige havde bedt en mand om at holde afstand.

 

Det slap han ikke godt fra.

 

På vej ud af butikken blev den 40-årige overfaldet med slag og spyt af den mandlige kunde, som han havde bedt holde afstand. Der er tale om en 46-årig mand, som politiet senere fik opsporet.

 

Blev truet på livet, da han bad om afstand

Og her i den netop overståede weekend kunne således eksempelvis Midt og Vestsjællands Politi berette om en 53-årig mand, der i en kø i et supermarked i Greve fik trusler på livet, da han bad en ældre kvinde, som stod bag ham om at holde afstand.

 

En yngre mand, der var i følgeskab med kvinden, blev så ophidset på den 53-årige, at han truede ham på livet. Ifølge vidner på stedet optrådte han meget opfarende og havde fortsat med at råbe truslerne mod den 53-årige, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

 

Også ham fik politiet senere fat i – man får så håbe, at også de typer vil blive omfattet af en eventuel fordobling af straffen.

 

Læs også:

https://www.berlingske.dk/politik/efter-tricktyverier-og-tyveri-fra-hospitaler-indfoer-dobbeltstraf-for

Læs Original – Klik Her

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account