Danmark: Wednesday, September 15, 2021
© 2021 HAStoSEE.COM
Gratis - Del Gerne
Gratis - Del Gerne
Online Læsere: 41
(5 kikker bare på de flotte billeder)
Danmark og hele den vestlige verden er ved at gå til grunde, godt hjulpet af den politisk korrekte venstreorienterede fakenews bølge der hersker i både politik og medier. Vi har samlet artikler fra Websites som kæmper mod denne udvikling.
Den Korte Avis | Indvandrerbande i dansk by gjorde, hvad der passede den – men nu sætter myndighederne hårdt mod hårdt og sender de kriminelle på tilbagetog


Skive har igennem lang tid været terroriseret af en gruppe yngre indvandrere med mellemøstlig baggrund. De er født og opvokset i Skive, men de er gennemsyret af en kriminel voldskultur, som er hentet fra den muslimske verden.

 

Myndighederne har med de sædvanlige bløde danske metoder forsøgt at få styr på de unge indvandrere. Men det har man ikke fået meget ud af.

 

De er helt uanfægtet fortsat med deres kriminelle aktiviteter og med at føre sig frem som et herrefolk.

 

Men nu er myndighederne begyndt at sætte hårdt mod hårdt. Og det bringer de unge forbrydere i defensiven. Det er en meget lærerig historie om, at kontant afregning er nødvendig, hvis man vil stoppe den omfattende indvandrerkriminalitet.

 

Et voldspræget parallelsamfund på fire hjul

Skive har især været terroriseret af en gruppe unge indvandrere, der går under navnet ”Porsche-banden”.

 

Navnet kommer af, at de unge leaser dyre biler – især Porscher – og så demonstrerer de ellers deres magt ved at fræse vildt rundt i byens gader.

 

Men de nøjes ikke med at køre rundt i pralebiler. ”Porsche-banden” har gjort sig i hård kriminalitet. De har blandt andet grov vold, narkohandel og uagtsomt manddrab på samvittigheden.

 

Det er et mellemøstligt, voldspræget parallelsamfund på fire hjul.

 

Porsche-banden vandt over politiet

En episode fra februar 2019 demonstrer, hvor hæmningsløst de har terroriseret lokalsamfundet:

 

En aften i februar det år blinkede Skive-politiet en sort Porsche Cayenne ind til siden i Thorupsgade. Bilens fører tilkaldte hjælp, og i løbet af nul komma fem dukkede der to biler op i gaden med i alt fire mænd. De forhindrede politiet i at tale med føreren af bilen.

 

En politiassistent kommenterede forløbet:

 

”De udviste en så aggressiv og konfronterende adfærd, at patruljen måtte trække sig uden at gøre arbejdet færdigt.”

 

Politifolkene stod magtesløse. Porsche-banden havde vundet over politiet.

 

Forældrene kan ikke se noget problem

I årevis har myndighederne i Skive og andre steder gjort mange ting for at forebygge, at børn af indvandrere skulle havne i kriminalitet.

 

Men det har været nyttesløst, fortæller en politiassistent, som Den Korte Avis tidligere har citeret (se link nedenfor). Det er der især én grund til: De unges forældre har på ingen måde ønsket at samarbejde.

 

Faktisk nægter forældrene, at der er noget problem med deres børn. Som den citerede politiassistent udtrykte det: ”De mener simpelt hen ikke, at der er behov for at rette på tingene i forhold til deres børn, og så kan vi ikke gøre mere.”

 

Og disse unge indvandrere har mindre søskende. De vokser op med asociale, kriminelle brødre og forældre, der er ligeglade eller decideret fjendtlige over for danske myndigheder.

 

SSP preller af som vand på en gås

Mange af Skives indvandrere og mange af Danmarks indvandrere i det hele taget kommer fra muslimske lande i Mellemøsten.

 

De har en helt anden kultur. De har et helt andet syn på børneopdragelse (rig på tæsk, fattig på samtale med børnene). Mange er ligeglade med eller direkte fjendtlige over for det danske samfund.

 

I årevis har man i den sociale sektor påstået, at asocial og kriminel adfærd blandt indvandrere skal håndteres som sociale problemer på linje med dem, man kender fra danskere.

 

Derfor har man i Skive og mange andre steder brugt de redskaber, man er vant til at bruge i det forebyggende arbejde, herunder SSP-samarbejdet.

 

Men det preller af som vand på en gås. Porsche-bandens medlemmer er ravende ligeglade med SSP. De vil sælge narko, køre i Porsche og købe dyrt tøj.  Og så i øvrigt koste rundt med politifolk, der ikke har tilstrækkelig magt til at kunne sætte dem på plads.

 

Alt dette betyder, at Porsche-bandens medlemmer og deres ungdommelige fanskare ikke har haft ringeste respekt for det danske samfund og de danske myndigheder. Og det har de fuld opbakning til fra deres forældre.

 

Men nu begynder der at ske noget – omsider.

 

Kursen strammes

Det danske retssystem strammer kursen over for disse unge storkriminelle indvandrere. Det fremgår af den sag, som har kørt i Vestre Landsret, efter at Porsche-bandens bagmænd ankede deres domme fra Retten i Viborg. (Ritzau)

 

Tre af de fire bagmænd fra Porsche-banden fik ikke noget ud af at anke deres domme fra Retten i Viborg til Vestre Landsret.

 

Tværtimod skærpede landsretten straffen til to af dem fra otte til ni års fængsel. Det drejede sig om de 28-årige Ibrahim El-Zeibak og Mohammad Jawdat Ismaiel.

 

Straffen på ni års fængsel til 22-årige Danyal Maarouf blev stadfæstet, mens den anden af Ismaiel-brødrene, Jihad Ismaiel, fik reduceret sin dom på syv år og otte måneders fængsel med to måneder.

 

Brødrene Ismaiel blev udvist af landet for bestandigt. Udvisninger er virkelig noget, som disse typer frygter.

 

De markant skærpede straffe til hovedmændene i banden falder efter en massiv politiindsats. Den har afdækket en omfattende narkohandel og anden kriminel aktivitet, blandt andet gennem telefonaflytninger.

 

Politiet har også sporet cirka 300 aftagere af narko fra bandens netværk. Blandt andet ansatte fra den lokale kaserne!

 

Samfundet skal være stærkere end forbryderne

En stærk politiindsats og kontante dommere har tørret grinene af Porsche-bandens ansigter. Nogle af lederne ryger ud af landet. Andre får en pæn lang tur i fængsel.

 

Man skal ikke være naiv og tro, at det løser alle Skives problemer med kriminalitet. Men det sender et signal til kriminelle indvandrermiljøer i Skive og andre steder.

 

Den naive forestilling om, at man kunne tale sig til rette med storkriminelle indvandrere med en god pædagogisk snak, er ved at gå i opløsning.

 

Det eneste budskab, de har respekt for

Politi og retssystem har i forbindelse med Skive markeret, at der er grænser for, hvad det danske samfund vil finde sig i – og at man er parat til at tage skrappere magtmidler i brug. Og der skal givetvis mere til.

 

Forløbet i Skive understreger en fundamental pointe: Hvis man effektivt skal bekæmpe kriminalitet, må samfundet være stærkere end forbryderne.

 

Specielt i indvandrermiljøerne er det det eneste budskab, som man har respekt for.



Source link

Du kan herunder "Like" og/eller dele denne artikel på:
Facebook - Twitter - Pinterest eller Email

Hvad er din mening?
Du kan kommenterer på denne artikel, nederst på denne side...
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2021 HAStoSEE.COM - Rigtige Nyheder

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account